Glansen er gået af Dubai

Fatamorgana - en luftspejling skabt af et lag varm luft over en koldere luftspejling nær jordoverfladen - er ikke sjældne i ørkener.

Burj al Arab hotel i Dubai. AFP PHOTO / OLIVER LANG Fold sammen
Læs mere
Foto: OLIVER LANG
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ørkenstaten Dubai er sindbilledet på sådan en luftspejling. En massiv kreation af investeringer, der ikke er funderet på olie eller naturgas som f.eks. hos den olie­rige nabo Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater - det statsfællesskab, som Dubai er en del af.

Netop oliefattigheden har bragt Dubais diktator, sheik Mohammed bin Rashid Al Maktoum, ud i en sjældent set økonomisk satsning. Sheiken ville give amerikanske Las Vegas baghjul ved at gøre hele nationen til en event- og lei­sure-park baseret på sand, strand og lån.

Lånefinansieret udbudsøkonomi i fuld skala.

Resultatet so far er en metropol med skyskrabere, verdens eneste syvstjernede hotel, et par undervandshoteller, verdens højeste bygning, masser af forlystelsesoplevelser med skiløb, kunstige ø-riger og kanaler i ørkenen. Og lån i omegnen af 80 eller 100 mia. dollar - plus det løse.

Gæld i den stør­relse tynger meget i en lille næsten olieløs nation med et officielt indbyggertal på ca. et par millioner, der nok nærmere er 3,6 millioner, men hvoraf kun hver niende er indfødte - resten er især lavtlønnede korttids-indvandrere.

Gældsproblemerne for det centrale statsejede udviklingskonglomerat Dubai World har været kendt i et år, men blev først officielle i sidste uge, da selskabet bad om et halv års moratorium på forfaldne obligationsrenter på 3,5 mia. dollar. Og først da skred CDS-priserne - omkostningerne ved at forsikre sig mod manglende betalinger på Dubai - fulgt op af højere ratings hos Standard & Poors og Moody's.

Fænomenet Dubai World, der er krudtet op med omtrent 70 procent af Dubais gæld, omfatter bl.a. et globalt net af havneterminaler, infrastruktur, eksisterende og nye kasinoer i Las Vegas. Med til Dubai World hører også ejendoms-developeren Nakheel, der er klemt af aktuelle prisfald på 50 procent, mens investeringsselskabet Istithar står for de finansielle placeringer.

Frygt for ny krise: Luftspejlingen har her 14 måneder efter Lehman Brothers krak skabt frygt for en ny subprime-krise. Det har f.eks. Rambøll for længst mærket lokalt i form af krav om genforhandling af priser ned til 65 procent af det aftalte. Forhandlinger har mildnet prisfaldene, men lokale afskedigelser har været nødvendige.

Modsat venter Cowi lige nu ikke at blive ramt af Dubai-krisen, fordi selskabet har holdt sig væk fra den hysteriske byggesektor. Men det har de engelske rådgivende ingeniører ikke, så de har 4 mia. kr. i klemme.

Dermed er vi tilbage ved Lehman-erfaringerne. Hvem har lånt hvor meget til Dubai? I første række står fire Abu Dhabi-banker med en tredjedel af deres forretninger i Dubai. Derfor har Abu Dhabi forstrakt Dubai med nogle lån og overvejer at købe nogle flere af de dubiøse obligationer. Men langt fra alle.

Næst i skudlinjen står banker verden over. Mest eksponeret er HSBC og Standard Chartered, der anses for sikre p.t. Men hvem ved reelt noget om det. Nok mindst af alle bankøkonomer og ratingeksperter hos Moody's og Standard & Poors.

Man må have en næsten angstfyldt respekt for bankers udlånslyst, når aktiverne er sand, vand og fatamorgana.

Læs flere globale analyser på www.bny.dk
Prøv Berlingske Nyhedsmagasin i 2 måneder eller læs Berlingske Nyhedsmagasin som e-magasin.