Arla skærper jagten på svindlere

Whistleblowere har hjulpet Arla-ledelsen til at afsløre seks svindelsager i 2014. Mejerigiganten vil nu forsøge at få endnu flere ansatte til at agere som whistleblowere over for deres kolleger.

Foto: SCANPIX DENMARK.
Læs mere
Fold sammen

Ansatte hos Arla skal blive bedre til at »blæse i fløjten«, hvis de ser kolleger overtræde virksomhedens interne regler.

Sådan lyder det fra ledelsen i Arla, efter at mejerigiganten i 2012 indførte en whistleblower-ordning, som ansatte kan bruge til anonymt at melde kollegers brud på virskomhedens regler.

»Siden vi indførte vores whistleblower-ordning for tre år siden, har vi kun haft 18 sager. Det er forsvindende få, når vi snakker med andre virksomheder om, hvad de får ind via deres whistleblower-ordninger,« siger Astrid Gade Nielsen, kommunikationsdirektør i Arla.

Så sent som i 2014 afslørede whistleblowere seks tilfælde af svindel blandt Arla-ansatte. Svindelsagerne førte til fyring af en ansat i Europa og fyring af fem Arla-ansatte i De Forenede Arabiske Emirater. Men hos Arla foregår der formentlig en del mere svindel, end de sager, som har vist sig de seneste tre år. Derfor vil ledelsen nu gøre flere ansatte opmærksomme på, hvordan de skal melde overtrædelser af reglerne.

»Vi har haft oplysninger om ordningen til at ligge på virksomhedens intranet, men det er ikke nok. Whistleblower-ordningen skal kommunikeres bedre ud til de ansatte, så de ved, hvornår og hvordan de skal bruge den,« siger Astrid Gade Nielsen.

Kusus i at »blæse i fløjten«

Arla har fået udarbejdet online-kurser, som blandt andet giver medarbejderne viden om whistleblower-ordningen, og Arlas ledelse har for kort tid siden truffet beslutning om, at samtlige 19.000 ansatte skal gennemgå kurset inden for 12 måneder. Tilmed skal alle nyansatte gennemføre kurset inden for tre måneder. Arla er også i gang med at oversætte kurset, så det findes på flere end de fire sprog, som det i dag er tilgængeligt på.

»Det er vores klare opfattelse, at whistleblower-ordninger kan være en effektiv kanal til at sikre overholdelse af virksomhedens regler, og det er derfor, at vi nu gør en indsats for at få flere til at bruge den,« siger Astrid Gade Nielsen.

Det er dog ikke alle danske virksomheder, som tillægger whistleblower-ordningerne så stor betydning. Eksempelvis har dynekoncernen Jysk endnu ikke en sådan ordning, og det samme gælder modekoncernen Bestseller. Fra Jysks ledelse lyder det, at man flere gange har overvejet at indføre en whistleblower-ordning, men at man endnu ikke har truffet beslutning om det. Bestseller oplyser, at virksomheden i dag ikke ser noget behov for en whistleblower-linje.

»Vi får engang imellem henvendelser fra ansatte, som kan pege på uregelmæssigheder, og når det sker, reagerer vi på dem. Når vi ikke har fundet behov for en whistleblower-ordning, kan det hænge sammen med, at der er meget nærhed hos Bestseller. Folk kommer og siger det, hvis de oplever, at noget foregår på en forkert måde,« siger Mogens Werge, kommunikations- og CSR-direktør hos Bestseller.

Som beskrevet i Berlingske forleden er antallet af danske virksomheder med whistleblower-ordninger siden 2009 vokset fra omtrent 50 virksomheder til over 400 i dag.