Der kan være noget vederkvægende ved at følge et ungt band i rivende udvikling.
Tag bare det danske rockband Communions, der med debut-ep’en »Cobblestones« i 2014 viste sig som et band, der i den grad var værd at holde øje med. Lyttede man forbi den skramlede lo-fi-produktion, gemte der sig nemlig en lille håndfuld perlende melodiske rocksange, som tydeligvis ville have løftet sig yderligere i en bedre produktion.
I efteråret kom en endnu mere lovende 7”-single, der kun bekræftede, at vi her havde at gøre med et af landets mest talentfulde rockbands. Og nu kulminerer den opadgående formkurve så endelig i form af bandets aktuelle selvbetitlede ep, hvor gruppens anglofile rocksange forløses i en flot produktion, der er herligt vellydende uden at blive for poleret.
Hvad vigtigere er, så er Communions – der til daglig deler øvelokale med beslægtede bands som Iceage og Lower – tydeligvis vokset både som musikere, arrangører og sangskrivere. Lyt bare til den måde, åbningsnummeret »Forget It’s A Dream« fornemt folder sig ud med den ene iørefaldende passage efter den anden, inden forsanger Martin Rehof introducerer sin lyse, kærlighedssyge vokal. Et af bandets allerstærkeste kort.
Communions er kort sagt lyden af fire unge mennesker, der klikker og synes helt enige om, hvor de er på vej hen. Pilen peger i én retning, og det er mod 80ernes britiske rockscene og navne som The Smiths, The Cure og The Stone Roses. Det er der naturligvis mange bands, der har forsøgt før dem, men Communions er rasende gode til at smelte inspirationskilderne sammen i et udtryk, der på trods af dets tilbageskuende karakter lyder helt dugfrisk og ungdommeligt.
Seriøst hul igennem
Det er – indrømmet - ikke videre originalt, men så længe bandet formår at skrive så stærke og mindeværdige sange som »Out Of My World« og »Wherever«, er det helt i orden med mig. Ja, jeg faktisk gå som langt til at sige, at Communions er så gode, at hvis de her sange var udkommet i slutningen af 80erne, ville det i dag være dem, der blev kopieret til døde. Der er ganske enkelt internationalt format over det, og det skulle ikke overraske, om de kunne gå hen og få seriøst hul igennem i den kommende tid.
Communions lyder på mange måder allerede som et band, der er nået frem til deres lyd og udtryk. Men her må udviklingen ikke stoppe. Det rå musikalsk talent er tydeligvis til stede. Det bliver spændende at se, hvor langt de kan drive det.
Hvem: Communions
Hvad: »Communions EP«, Tough Love Records
