Terror i Nice. Terror på et tog i Würzburg. Senest terror i en kirke syd for Rouen. Unge mænd af arabisk herkomst spreder frygt over hele Europa for tiden. Og frygten har efterhånden ført til opbygningen af et indre forsvar i os alle: Den gør ondt på et helt personligt plan og skal derfor ud af vores liv så hurtigt som muligt.

Et svar på tidens terror kunne altså være et liv med færre møder, færre gåture i byen, færre aktiviteter i samfundet som helhed. Simpelthen fordi vi ikke orker den dermed forbundne frygt. Men det ville også være det værst tænkelige svar. Det værste af alle.

Ikke så meget fordi terroristerne »så ville vinde«, som man siger. Men fordi vi ville have solgt vores dyrekøbte frihed til lavestbydende. Fordi vi i sidste ende ville have tabt til os selv. Et nej tak til flere forsamlinger på festdage, til flere lejrskoler for børnene, til flere søndage i kirken ville være den endegyldige opgivelse og kun skabe endnu mere frygt.

Hvordan håndterer vi så tanken om et muligt terrorangreb på Strøget midt i myldretiden? Vi skal jo ikke bare ofre os for muslimske magtmænd med foragt for hin enkelte. Vi skal ikke bare agere kanonføde for de mørkere kræfter inden for islam.

Svaret ligger i en desto større tillid til alle de gode kræfter i samfundet. Herunder til de mennesker, der skal overvåge os og passe på os. Vi må stole på forvaltningens årvågne øje, ordensmagtens overblik, og at justitsministeren og regeringen har vilje til forstærket handling, hvis det kræves.

Politiets Efterretningstjeneste kalder i øjeblikket den danske terrortrussel for »alvorlig« og politiets beredskab »forhøjet«. Tjenesten holder sig desuden i tæt kontakt med relevante danske og udenlandske myndigheder om situationen. Den enkeltes risiko for at møde et terrorangreb i Danmark er fortsat begrænset.

Myndighedernes generelle opfordring lyder: Vi skal tage del i alle de begivenheder, vi plejer. Vi skal bare også være lidt mere opmærksomme på vores omgivelser end tidligere. Og vi skal især lægge mærke til noget, der måtte falde uden for »normalbilledet« – det kan være en persons adfærd eller andre ændringer i vores omgivelser. Politiet og beslægtede myndigheder kan formentlig ikke afværge alle terrorhandlinger fremover. Den dag kan komme, hvor nogle få muslimers had til vestlig frihed og lighed koster flere liv på dansk jord. Og den trussel vil formentlig fortsætte længe endnu.

Men man kan afværge nogle af ulykkerne og gøre deres virkninger mindre dramatiske. Vi kan også gå ud fra, at der afværges hele tiden. At nogle af de værste ugerninger måske endda allerede er forhindret. Også selv om de nærmere omstændigheder ikke kom til offentlighedens kendskab.

Terroristernes handlemåde er muligvis til fare for verdensfreden. Men den skal ikke ramme os på sjælefreden. Lev videre og vær vågen.