Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Sommer i angstens Europa

»De mange millioner asylansøgere i Europa, som ikke kommer til at leve i sus og dus, er en tikkende bombe under Europa.«

Henrik Day Poulsen Fold sammen
Læs mere

Det skulle have været en skøn sommer i Europa. Men på halvanden uge har der fundet to terrorangreb sted i Frankrig og fire i Tyskland. Næsten 100 mennesker er dræbt, og en præst har fået skåret halsen over. Motiverne er forskellige, men alle gerningsmænd havde muslimsk baggrund. I mine 50 år husker jeg ikke noget lignende. Europa er i en exceptionel situation.

Læs også: Terror i Nice

Angst er en følelse, som mennesket deler med dyr. Angst udgår fra amygdala i hjernen. Angst kan være rationel og irrationel. Jeg har flere patienter, som holder sig væk fra Nørrebro og bliver ængstelige, når de ser mænd med mørk hud og tørklædekvinder. Det er irrationel angst. Jeg elsker byer som Cairo og Istanbul, men vil næppe booke en billet i dag. Det er måske også irrationel angst. Efter det seneste attentat i Tyskland, hvor en afvist, syrisk asylansøger, der skulle udvises til Bulgarien, udløste en eksplosion, hørte jeg en analyse på engelsk TV, hvor man overvejede, om det blot er begyndelsen, når Europas millioner af asylansøgere finder ud af, at nogen skal hjem igen, og de, der bliver, ikke får guld og grønne skove. Angsten for terror fra utilfredse asylansøgere kan måske få nogle til at argumentere for, at alle skal have asyl på grund af frygt for konsekvenserne ved afslag. Det er måske rationel angst, for vrede kan let opstå hos desperate mennesker!

Jeg har netop besøgt Firenze, min yndlingsby i Italien. Denne gang var der foruden de sædvanlige tiggere af sigøjnerherkomst en ny gruppe af slanke, unge mænd fra Afrika, som med en kasket tiggede om penge. De talte et umiskendeligt vestafrikansk engelsk. Jeg kan frygte, at folk, der vil hverve potentielle terrorister, har et meget stort marked blandt afviste asylansøgere, der uden for luksusbutikker som Bottega Veneta står med deres kasket og beder om nogle få euro, mens folk køber en taske til 1.000 euro. Er det irrationel angst?

Angst kan medføre undvigeadfærd. Wall Street Journal dokumenterede mandag, at hotelovernatninger i Europas storbyer er faldet markant og relaterede det til frygt for terror. Turister holder sig væk fra Paris, Nice og nu sikkert også Tyskland. Er det irrationel angst som oversøisk turist at fravælge Europa?

Vi, der er tilbage i Europa, må leve med angsten for terror. Angela Merkel har lukket over en million muslimer ind i Europa, og en talsmand fra hendes regering udtaler, at de fire terrorangreb på en uge i Tyskland intet har med Tysklands asylpolitik at gøre. Jeg håber, at talsmanden har ret, men kan ikke lade være med at tænke, at før Merkels »åben dør politik« har Europa ikke set fem terrorangreb på halvanden uge begået af muslimer.

Angst æder sjæle op, skrev den tyske filminstruktør Rainer Werner Fassbinder i 1974. Giver man efter for irrationel angst, bliver man slave af den. Ignorerer man rationel angst, risikerer man at dø. Balancen er svær, men ét er sikkert. De mange millioner asylansøgere i Europa, som ikke kommer til at leve i sus og dus, er en tikkende bombe under Europa. Skuffelse, utilfredshed og smadrede drømme er det psykologiske stof, som kan skabe en terrorist.

Firenze var varm, 36 grader. Europas fremtid er også hed, på grænsen til kogepunktet. »Wir schaffen das«, sagde Merkel. Lige nu tvivler jeg.