Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Kære politikere – brug nu talerstolen i Allinge

Stemning ved Folkemødets åbning på Bornholm torsdag d.15. juni 2017. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Kært barn har mange navne, og Folkemødet på Bornholm er kært, for det har allerede fået flere af dem: DJØFtortion, eksempelvis, et ikke upræcist udtryk for den samlede organisme, som frem til søndag får sit årlige liv i Allinge.

Titusinder af lobbyister, politikere, mediefolk, offentligt ansatte, organisationsfolk og vist også enkelte erhvervsledere er samlet, den årlige rosévin-fest for den talende klasse er i fuld gang, det hele begyndte torsdag, og formentlig er der allerede i dag en beslutningstager eller to med lidt ondt i håret.

Der er dog ingen grund til at spille med på alle fordommene: Folkemødet i Allinge er ganske vist som det oprindelige Distortion også en fest, men det er virkelig også en demokratisk fest. Der bliver talt, diskuteret, udvekslet synspunkter, man falder tilfældigt ind i et stort telt eller et lille telt og bliver ti minutter klogere på EUs udvikling eller trafikal ligestilling på Bornholm, hvis det er det, man føler for.

Og der bliver netværket og knyttet forbindelser, og ikke nok med det: En del af folket er der faktisk også. Der er år for år kommet flere og flere til Folkemødet, og de er ikke magtfuldt elitære alle sammen. Måske har de bare pakket rygsækken for at få sig en oplevelse, og hvis de er heldige, løber de ind i statsministeren midt i Havnegade.

Alligevel er det stadig, som om der mangler noget i Allinge. Én ting er Folkemødet ikke lykkedes med: Det er aldrig blevet stedet, hvor der sættes en politisk dagsorden. Hvor politiske, tektoniske plader pludselig forrykker sig. Hvor der opsendes virkeligt markante prøveballoner. Det fungerer anderledes ved Folkemødets forbillede, Almedalsveckan på Gotland i Sverige, der i højere grad fungerer som et afsæt for det kommende politiske års væsentligste dagsordener. Til gengæld drikkes der efter sigende næsten lige så meget rosévin. De to ting behøver ikke udelukke hinanden.

Det har været diskuteret, om Folkemødets placering i juni, hvor Folketinget netop er gået på sommerferie, er en del af årsagen til denne uforløsthed. Det er formentlig rigtigt. Omvendt udgør Folkemødet lige præcis indgangsportalen til sommerens agurketid.

Derfor denne opfordring til både politikere, organisationer og medier – men især til de toppolitikere, som bogstaveligt talt har den store talerstol i Allinge: Brug nu den begivenhed, der så dygtigt og på mange måder demokratisk forfriskende er blevet etableret, til noget effektivt. Sæt en dagsorden, kom med udspil, send markante balloner i vejret. Som alle borgere hele landet så kan bruge resten af sommeren på intenst at diskutere. Det kunne også tage det sidste meningsfulde indhold ud af den fordomsfulde anklage om, at Folkemødet drejer sig om alt andet end folket.