På Nørrebro lærer børnene at skrive kampråb for Palæstina. Børnepsykolog kalder det et overgreb

På Nørrebro har der hele ugen været børneaktivisme på programmet. Her har poderne lært om Palæstina og skrevet kampråb til en demonstration fredag. Ekspert mener, at man bruger børnene som pynt.

Signe Flyvbjerg er en af initiativtagerne bag Børneblokken for Palæstina, der hver dag under »Week of Rage« har arrangeret workshops for børn. Asger Ladefoged

Palæstina-nøgleringe, demoskilte og hygge.

Det er nogle af tingene på programmet i Medborgerhuset på Nørrebro disse dage, hvor der er inviteret til en uge med børneaktivisme i alle afskygninger.