Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Der er ikke brug for ét paradigmeskift i dansk udlændingepolitik. Der er brug for to

Det er inden for rimelighedens grænser godt med et paradigmeskift i asylpolitikken. På samme tid har vi brug for et paradigmeskift, når det gælder tiltrækning af veluddannet udenlandsk arbejdskraft.

Foto: Søren Bidstrup og Simon Læssøe
Læs mere
Fold sammen

Udlændinge har fyldt meget i dansk politik de sidste 20 år. Ikke uden grund. I perioder har presset fra flygtninge og fattigdomsmigranter været voldsomt. Og takket være tilvandringen fra især Mellemøsten er Danmark forandret markant på få årtier. Samtidig er integrationen for ofte kørt af sporet, og problemfyldte parallelsamfund er vokset frem som vækstgrunde for kriminalitet, fundamentalisme og fastholdelse af kvindeundertrykkelse og andre kulturelle skikke, der er så langt fra dansk som noget.

Men udlændingediskussionen i Danmark har for længe været ført med en klap for øjet. Når Dansk Folkeparti, støttet nu også af Socialdemokratiet, fortsætter med at presse på for et såkaldt paradigmeskift, hvor flygtninge i langt højere grad end nu sendes tilbage til deres hjemlande, når forholdene er til det, er der grund til at slå fast:

Ja. Det er rigtigt. Strømmen af flygtninge og migranter, der reelt bliver svært integrerbare indvandrere i Danmark, må begrænses mest muligt. Derfor skal flere rejse igen, når de kan.

Men der er brug for endnu et paradigmeskift i dansk udlændingepolitik. Der er brug for, at klappen bliver fjernet fra det andet øje, når det gælder indvandring i Danmark.

I denne uge kom det frem, at mange højtuddannede udlændinge fravælger at bosætte sig og arbejde i Danmark, fordi skatten er for høj og omfordelingen for stor. Det er ganske enkelt ikke attraktivt for disse udlændinge at vælge Danmark, og det er kritisk. For vi har brug for vores andel af de bedste hjerner og bedst uddannede fra hele verden, hvis vi skal øge væksten og klare os bedre i konkurrencen på de globale markeder.

Disse hjerner er ikke lette at tiltrække. De kan i realiteten vælge frit. Alle vil gerne have fat i dem. Ikke alle kan få fat i dem.

Adskillige virksomheder og erhvervsorganisationer, allersenest Dansk Erhvervs direktør, Brian Mikkelsen, har været ude med advarsler: Det er skadeligt, hvis vi ikke bliver dygtigere til at trække kvalificeret arbejdskraft hertil udefra. Mange steder mærker man allerede nu mangel på arbejdskraft.

Der er med andre ord brug for et paradigmeskift også her. Det bør i særlig grad være en borgerlig regerings pligt at se på, om skatteniveauet i realiteten bliver en bremse for velstand. Og dermed også for den velfærd, skatterne ellers finansierer. Og man bør se på andre skridt. Herunder nedsætte grænsen for det beløb, udlændinge skal tjene årligt i Danmark for at få opholdstilladelse.

Desværre er der partier, som sandsynligvis vil blokere for det. Blandt dem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der mere og mere svinger i takt i udlændingepolitikken. Også når det gælder om at fastholde klappen for det ene øje og betonagtigt ignorere behovet for udenlandsk arbejdskraft.

De bør komme til fornuft. Ligesom det bør være muligt at finde et flertal for det helt fornuftige synspunkt, at flygtninge ikke pr. definition skal blive til permanente indvandrere. At et paradigmeskift her inden for rimelighedens grænser er vejen frem. At flygtninge f.eks. sagtens kan arbejde og deres børn gå i skole, men på den udtrykkelige præmis, at de skal vende tilbage igen, når forholdene er til det i deres hjemlande. Heller ikke det burde være så svært at enes om.  TOM JENSEN