Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Prioriteringer i sundhedssektoren

Flere ældre presser sygehuse
Skulle jeg blive ramt af kræft, vil jeg naturligvis også gerne have et effektivt udrednings- og behandlingsforløb, og så ønsker jeg det ikke bremset af, at nogle af pengene bruges på at kontrol-undersøge tusindvis af mennesker, der ikke fejler noget, skriver Bitten Hammershøy. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Stricker / Ritzau Scanpix

Tak til Klaus Søndermølle Petersen for kommentar 8. februar. Hans overvejelser vedr. den nødvendige prioritering i sundhedssektoren var et gennemtænkt og værdigt indlæg i den debat.

Individuelt kan vi alle bidrage til at prioritere. Vi kan vi oprette et behandlingstestamente på portalen Sundhed.dk. Det er et godt sted at starte. Her afstår vi fra livsforlængende behandling, hvis den er udsigtsløs. Det er kun gyldigt, hvis vi kommer i en sådan situation og ikke selv kan svare. Det er derfor en beslutning, som ikke er mere krævende mentalt end at tegne en livsforsikring. Det er i øvrigt gratis.

Klaus Søndermølle Petersen fortæller, at han er far til en to-årig dreng, som er døende og har været det hele sit korte liv, født som alvorlig syg og meget behandlingskrævende. Klaus er parat til at lade lægerne prioritere et kræftsygt barn, der kan reddes fra at dø, frem for udsigtsløs behandling af sit eget barn, men »vil ikke ofre mit barn for 200 lægebesøg mod snue.«

Det hører ikke til snue og andet i småtingsafdelingen at prøve at forebygge kræft, men alligevel har jeg gennem årene fravalgt flertallet af de løbende tilbud om kræftforebyggende folkeundersøgelser. Det kan skabe megen unødig uro ved at deltage i dem og i værste fald en falsk tryghed. Det eneste, man med sikkerhed kan undgå at komme til at dø af, er at beslutte sig for, at man ikke vil dø af skræk.

Skulle jeg blive ramt af kræft, vil jeg naturligvis også gerne have et effektivt udrednings- og behandlingsforløb, og så ønsker jeg det ikke bremset af, at nogle af pengene bruges på at kontrol-undersøge tusindvis af mennesker, der ikke fejler noget.

Engang satte de fleste deres lid til døden som en overgang til evig jubel i den store hvide flok. Nu tror de fleste af os på et liv før døden. Derfor vil vi gerne være her så længe som muligt. Jo mere hjælp, vi kan få til det, jo sværere prioritering.

Bitten Hammershøy, Aalborg