Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til debatindlæg på debat@berlingske.dk.

Råderummet og de økonomiske troldmænd

Michael Svarers beregning af råderummets udgiftsside medregner ikke ændringer i det offentlige forbrug som følge af bl.a. den demografiske udvikling, skriver Arne Poulsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

I Berlingske 11. februar  forsøger Kasper Kildegaard i tegning og tekst at redegøre for hvad ”sparegrisen”, det økonomiske råderum, består af, og til det formål har han rådspurgt to økonomiske troldmænd, Mads Lundby Hansen (MLH), cheføkonom i Cepos, og den økonomiske overvismand, Michael Svarer (MS).

MLH siger om råderummet, som det anskues i dag: »Det er i høj grad præget af forsigtighed, og det står på et fundament af de bedst kvalificerede skøn over, hvordan økonomien vil udvikle sig uden nye reformer«.

MS mener, at råderummet i f.eks. 2025 fremkommer som forskellen mellem to streger, én der viser, hvordan vores indtægter vil vokse i fremtiden, og én helt lige streg, hvor du nulstiller det offentlige forbrug, og fortsætter: »Altså antager du, at vi i 2025 ikke bruger én krone mere på velfærd, end vi gør i dag – såkaldt nulvækst«. Efterfølgende citeres MS for at sige, at antagelsen om nulvækst indebærer, at man skal »bruge en stor del af råderummet på offentligt forbrug, hvis man vil tilpasse det til, at der kommer stadigt flere ældre«.

Overvismandens beregning af råderummets udgiftsside medregner altså ikke ændringer i det offentlige forbrug som følge af bl.a. den demografiske udvikling. Hvis dette er rigtigt, er overvismandens råderum mildest talt ukvalificeret. Hvis det ikke er rigtigt, må man nok spørge sig selv, om MS i denne forbindelse er mere politiker end økonom.

For en, der ikke er økonom, er det mærkeligt, at økonomer og politikere ikke giver den mere enkle forklaring på råderummet, nemlig at stat og kommuner nu og i den nære fremtid agter at opkræve væsentligt mere i skatter og afgifter, end man med en kvalificeret økonomisk fremskrivning har brug for til vedligeholdelse af velfærdsstaten.

Arne Poulsen, Slangerup