Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Der findes næppe en større ynkelig klynker end Radio 24syvs chef, Simon Andersen, efter at et flertal i Folketinget har valgt ikke at forlænge sendetilladelsen for hans radiostation, der på samtlige områder er den største fiasko i dansk mediehistorie.
Radioen, som jo oprindelig hed Radio LOUD, har i lang tid haft så få lyttere, at det stort set er umuligt at måle. Jeg tror enhver af os, der har stillet op til interview med stationens journalister, er blevet overrasket over, hvor lavt niveauet har været, og jeg forstår virkelig godt, at ingen gad høre deres elendige programmer, særligt ikke de unge, som stationen ellers skulle henvende sig til. Helt absurd blev var det også at se kanalens medarbejdere sidde og skamrose deres egne programmer med fine anmeldelser på de sociale medier.
Radiostationen havde så lidt kreativitet og fornyelse at byde på, at da de skulle ændre deres navn fra Radio LOUD til noget andet, kunne de ikke engang finde på noget originalt, men valgte et mediemæssigt gravrøveri og ændrede navn til Radio24syv.
Særlig grotesk blev det forleden, da de desperat udnyttede Sidney Lees tragiske død ved at hævde, at han jo tidligere havde lavet programmer på 24syv. Det havde han, men ikke på den nuværende discountudgave af 24syv. Men på det oprindelige 24syv, som var noget helt andet.
I stedet for bare at indrømme, at hele radiostationen fra start har været en gigantisk fiasko på alle fronter med elendig ledelse, ja så vælger Simon Andersen i bedste konspirationsteoretiske stil a la Mellemøsten at påstå, at det hele skyldes, at Socialdemokratiet ikke vil have kritisk presse.
Helt ærligt, hvor dumt kan det blive?! Hvis det var problemet, kunne vi jo blive ved med at hælde masser af millioner ned i Simons Andersens fallitbo, da ingen alligevel ville høre hans radiostation.
Radio LOUD/24syv har fået så mange millioner, og så mange år til at vise, at de kunne bidrage med noget og blive lyttet til. De kunne ingenting, og det ville klæde Simon Andersen at indrømme, at han har fejlet eklatant og stoppe med at lyve. Lars Aslan Rasmussen, MF for Socialdemokratiet