Sandt og smukt« er det motto, C.W. Eckersberg vender hjem med efter sit studieophold hos den store nyklassicistiske maler J.L. David i Paris.
Og sådan maler han. Smukt og præcist. Og da Eckersberg i 1818 bliver udnævnt til professor ved Kunstakademiet, formaner han sine elever til at gengive motiver så nøjagtigt som muligt og i overensstemmelse med virkeligheden. Den anbefaling var der mange, der fulgte, og sådan blev Eckersberg »dansk maleris fader«, som det hedder i højtidelige stunder.
Men fædre får undertiden også sønner, der revolterer mod den faderlige visdom. Anton Melbye (1818-75) var en af dem.
Når Eckersberg (1783-1853) malede et skib, havde bølgerne som regel underordnet betydning og var derfor rolige, og fokus var lagt på den nøjagtige gengivelse af masterne, sejlene og skibets krop. Melbye tog fantasien til hjælp.
Nok er han elev af Eckersberg – men han søger også inspiration ude fra den verden, hvor han snart skulle blive en kosmopolitisk rejsende. Der var to kliker i 1800-tallets danske kunsthistorie: »Europæerne«, der var orienteret mod verden, og »de nationale«, der opsøgte danske motiver og gengav dem sandt og smukt og bidrog til fortællingen om fædrelandet. Sådan som nationens første kunsthistoriker, N.L. Høyen, opfordrede til i kølvandet på alle de ulykker, der væltede ind over Danmark i de første årtier af det 19. århundrede, da flåden blev bortført, København blev bombarderet, Norge blev tabt, staten gik fallit osv. osv. I det mindste havde vi vores prægtige fædreland med dets smukke natur at glædes over og til at definere os som danske.
Melbye ville ud, ville han, og han blev, som det mange år senere skulle hedde i et digt af Tom Kristensen, en slags fribytter: »Er en fribytter ikke en sejler/ der flakker fra grønt til rødt/ og vågnende stirrer mod livet/ og søvnigt mod alt som er dødt«.
Udover Europa, hvor han blev et stort navn med salg til konger og kejsere, rejste Melbye blandt andet til Marokko og Tyrkiet
Udstillingen viser, hvordan Melbye både bliver stærkt påvirket af motiver og kolorit i de fremmede lande, hvor han opholder sig længe, og navnlig hvordan hans billeder er dramatiske. Bølgerne går højt på havet, og skibene kæmper mod elementerne. Fyret står på verdens mest ensomme klippe, og der er optræk til storm. Solen bryder frem eller går ned »som torden bagved Kinabugtens kaj«, som det hedder i Kiplings lidt senere digt »Mandalay«.
Gule, røde og orange farvetåger oplyser himlen som et lysshow, som tidens kunstkritikere syntes var overdrevet og manieret, og »de nationale« blev sejrherrer i kunsthistorien, mens Anton Melbye og andre »europæere« mere eller mindre blev glemt. Nu har Den Hirschsprungske Samling med den fine udstilling »Mod fjerne horisonter« åbnet den støvede glemmebog og præsenterer Anton Melbye som en maler, det er værd at huske. Asger Jorn gjorde det, og senere tiders kunstneres optagethed af Melbye påpeges i slutningen af udstillingen.
Mod fjerne horisonter – Anton Melbye 200 år
Hvor: Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, København. Hvornår: Onsdage-søndage 11-16. Til 17. juni.
