Talentet er derude – spot det, dyrk det!

Hvordan finder vi også de skæve talenter og udnytter dem? Det var emnet for en af de måske vigtigste diskussioner på årets Kulturmøde. 18-årige Albert Helmig er et af de skæve talenter, der har fundet sin rette hylde. Han brænder for at bygge de kreative rammer, hvor andre kan udfolde deres kunst og kultur.

Hele 1.000 træpaller er gået til det imponerende bygningsværk Kulturfjorden, som er Kulturmødets kreative tumleplads for børn og unge. Foto: Astrid Dalum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Albert Helmigs bekendtskab med folkeskolen var ikke en ubetinget succes. Han var ordblind og måske også en smule DAMP-agtig – fuld af energi, han ikke rigtigt kunne få afløb for i skolens snævre rammer.

Men så i 7. klasse kom han i kontakt med den kreative organisation Bureau Detours, der skaber spektakulære sociale miljøer i det offentlige rum, en blanding af kunst, design, arkitektur og byplanlægning.

»Jeg kom med på et byggeprojekt, og i det øjeblik, jeg fik et stykke værktøj i hånden, var jeg solgt, nærmest forelsket,« fortæller han.

En god lærer udvirkede, at Albert kunne komme i praktik hos Detours, først én dag om ugen, siden udviklede det sig til en kombineret uddannelses- og karrierevej i takt med, at han kom med på større og større projekter.

Vi møder Albert Helmig, der netop er fyldt 18 år, ved Limfjordens bred, hvor Kulturmødet har givet plads til en ungecamp og kulturel legeplads, der om dagen er fuld af kreative aktiviteter som perlepladebygning, workshops, diskussioner, teaterforestillinger og tømmerflådesejlads på fjorden og om aftenen udgør Kulturmødets pulserende nachspiel med musik, sære kunstneriske optrin og hygge omkring små lejrbål.

Rammen omkring det hele er et fantastisk cirkelformet bygningsværk med tårne og alskens større og mindre boder, som Albert Helmig sammen med 15-16 andre kreative ildsjæle har skabt af ikke færre end 1.000 træpaller.

»Pladsen er et kunstværk i sig selv. Vi skaber den scenografi og festivalstemning, som de andre grupper har brug for til hver deres aktiviteter. Det er det, vi er bedst til,« forklarer han.

Lokale initiativer

Albert Helmig er blot ét eksempel på, at unges kreative og kunstneriske talent nogle gange kun ved et tilfælde opdages og får hjælp til at blive forløst. Men hvordan spotter vi talenterne, og hvilke vilkår giver vi unge, så de kan få kunstneriske oplevelser eller selv udfolde sig kunstnerisk?

Det spørgsmål har kulturinstitutioner landet over stadigt større fokus på. Således også på Kulturmødet på Mors.

Og der gøres faktisk ganske meget rundt om i landet. Et eksempel er »Den kulturelle rygsæk«, som Faaborg-Midtfyns Kommune i samarbejde mellem skoler og kulturliv tilbyder alle skolebørn fra 0.-10. klasse, hvor de kommer i kontakt med professionelle kunstnere inden for alle genrer fra opera og skuespil til litteratur, billedkunst, design og arkitektur.

I Holstebro har Dansk Talentakademi fokus på 15-25-årige med talent inden for både musik, dans, kunst og design, teater og musical. Og Aarhus Teater har i partnerskab med seks folkeskoler netop søsat det treårige projekt »Ei blot til lyst«, der skal give 2.250 skolebørn mulighed for at stifte bekendtskab med teatret.

Det skæve talent

Fhv. kulturminister Marianne Jelved (R) har gennem flere år oplevet stigende interesse for at understøtte talenter.

»Men det er vigtigt ikke kun at have øje for det åbenlyse talent,« understreger hun.

»Man skal også være opmærksom på bredden, hvor der måske kan skjule sig nogle talenter.«

Og det er netop udfordringen, lyder det fra standupperen Jonatan Spang:

»De fleste mennesker har svært ved at se ud over det, der minder dem om sig selv. Jeg prøver at se efter noget, som er skævt,« siger han.

Det samme gør Kitte Wagner, tidligere mangeårig direktør for Nørrebro Teater, nu direktør for Kbh+ under den sociale institution Askovfonden, der bygger bro mellem det etablerede kulturliv og socialt udsatte unge.

»Man skal stille noget til rådighed, give de unge nogle udfoldelsesmuligheder og så se, om der er et talent,« siger hun.

»De fleste kan godt se, om folk kan noget særligt, noget vildt – så kan man kalde det talent, anlæg eller tilbøjelighed. Men hvis det skal blive til mere, kræver det vildt meget træning og arbejde. Og der skal i reglen også en mentor til, én der beundrer og siger: »Du er fantastisk. Gør det igen!« Hvis de tre ting er til stede, så kan talentet i sidste ende blive til elite.«