Lange film er passé: »Kort er det nye sort«

I denne uge afvikles den årlige kortfilmsfestival i Odense. Festivalleder Birgitte Weinberger peger på, at kortfilmen gennemgår en opblomstring i disse tider, men at der skal arbejdes for, at danskerne bliver mere trænet i at se film af kortere format.

Den færøske kortfilm »Falling Angels« er instrueret af Maria Winther Olsen. Filmen deltager i Den Danske Konkurrence på Odense International Film Festival. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

10 1 kortfilm fra 36 nationer ruller over skærmen i denne uge i Odense. Juryer og publikum sidder klar til at vurdere filmskabernes kreationer. Nogle rørende, andre sjove eller sågar bizarre. Der er ingen krav til filmene andet end deres korte længde. I år har festivalen modtaget rekordmange kortfilm, som ønsker at deltage i en af tre konkurrencer, hvor vinderen beriges med ikke blot en sum penge, men også en indstilling til Oscar.

Både antallet af kortfilm og besøgende til Odense International Film Festival stiger år for år. Det går kun én vej. Kortfilmen har længe været spillefilmens irriterende lillebror, men på Odense International Film Festival tror man på, at den tid snart er slut, og at publikum er ved at få øjnene for det korte format.

»Kortfilm lider lidt under at være en bastard i filmmiljøet, fordi formatet er svært at placere. Hvad er kortfilm egentlig for noget? En kortfilm kan være alt, undtagen lang,« siger Birgitte Weinberger, der er festivalleder for kortfilmsfestivalen i Odense.

På Odense International Film Festival må alle film maksimalt være 30 minutter. Derudover er der fri leg, og netop friheden til at lege og skabe er kortfilmens force.

»Det er indenfor kortfilm, at de upcoming kunstnere starter deres løbebane, og det er der, hvor alle de etablerede får lov til at lege og give den maks gas,« siger Birgitte Weinberger.

Plads til at eksperimentere

Producer Kim Magnusson vil heller ikke være foruden kortfilmene. Selv har han produceret en række danske filmperler, både kortfilm og spillefilm. Sidste år vandt ham sammen med et stærkt hold en Oscar for bedste kortfilm med produktionen »Helium«, der er instrueret og skrevet af Anders Walter. I sit arbejde med både kortfilm og spillefilm ser Kim Magnusson klart forskellen på de to formater.

»Nærmest i første scene har du din problematik, hvorimod spillefilm sagtens kan bruge tyve minutter på at bygge karaktererne og omgivelserne op. Kortfilmen er tit et lille kig på tilværelsen, en lille kommentar til verden,« siger Kim Magnusson, der sammen med sin far Tivi Magnusson har produktionsselskabet M&M Productions.

I det korte format er der plads til at eksperimentere og lege, fordi kortfilmen ikke er kommercielt forankret på samme måde som spillefilmen.

»Vi laver ikke kortfilm for at tjene penge, men for at opdyrke et talent. Det er reelt den eneste grund til, at vi laver kortfilm. Der er ingen begrænsninger på at lave en kortfilm, fordi det er relativt billigt og nemt,« siger Kim Magnusson.

På sigt er meningen, at talentet skal tages med videre til en større satsning, en spillefilm, hvor der er flere penge i. Her kommer det filmskaberne til gode, at de har udviklet talentet gennem kortfilmene, hvor omkostningerne er relativt små.

Ikke en pleaser-genre

Birgitte Weinberger mener, at genrens manglende økonomi sætter dybe spor i filmenes udtryk.

»Der er ikke en masse investorer, som skal have penge retur, og derfor kan man sætte kunsten fri fra kapitalen. Det er her, man tør tage chancer og undersøge sit kunstneriske udtryk uden hensyntagen til noget andet end kunsten selv. Det er ærlige film. Det er ikke en pleaser-genre, og det er ikke Blockbuster-film. Man ved ikke, hvad man får, men til gengæld går det hurtigt over, hvis man ikke kan lide det,« siger Birgitte Weinberger.

For Kim Magnusson er den klare fordel ved kortfilm, at det er mere problemfrit end at skabe en spillefilm.

»Alle de distributionsovervejelser man har for en spillefilm, har man ikke for en kortfilm, og det gør, at der er frihed til at prøve noget af. Fungerer det ikke, så lægger man det på hylden. Fungerer det, tager man kortfilmen med til filmfestivaler, hvor filmen kan hædres, og talentets omdømme kan styrkes til en senere spillefilm,« siger Kim Magnusson.

De rekordmange kortfilm vidner om en udvikling, der har givet god grobund til de små, eksperimenterende film. Det er nemmere og billigere end nogensinde før at optage kortere sekvenser og film. Hvor der tidligere skulle et dyrt kamera til, kan man nå langt med en mobil i dag. Platforme som YouTube bliver mere og mere avanceret. Det ser Kim Magnusson ikke som en trussel mod sin egen beskæftigelse. Tværtimod betragter han det som en god mulighed for at opstøve nyt talent.

»De nye medier er et åbent vindue for unge filmskabere til at vise, hvad de kan, så de kan blive set af omverden. Det ville måske tage ti år for selvsamme talent at blive spottet, hvis han eller hun skulle gå den almindelig vej op gennem filmbranchen,« siger Kim Magnusson.

Perfekt til nutidens liv

De skiftende tider gør også kun Birgitte Weinberger mere optimistisk.

»At det er blevet nemmere og billigere at lave små film er ubetinget til vores favør. Det betyder, at ligesom kortfilmen er fri for kapitalistisk magtstruktur, så er den også fri i forhold til teknik. Det er historien, kreativiteten og legen, der nu kan få lov til at florere frit fremfor, hvorvidt man har adgang til et dyrt kamera eller ej,« siger Birgitte Weinberger.

Hun ser selv YouTube-klip som små kortfilm og glæder sig over, at danskerne gennem platforme som netop YouTube bliver mere og mere vant til at se kortfilm. Birgitte Weinberger mener, at kortfilmsformatet bærer på store fortrin, som gør genren perfekt for den tid, vi lever i.

»Vi skal gøre folk mere opmærksomme på, at de reelt allerede sidder og ser kortfilm hjemme foran computeren, for så kan vi sætte en streg under, at kortfilm er et format, som passer perfekt ind i nutidens liv. Hvem har snart tid til at se en lang spillefilm? Det korte format passer til en hurtig hverdag, hvor man lige kan snuppe en film på vejen. Kort er det nye sort,« siger Birgitte Weinberger.

For hende handler det om at lære mennesker at se kortfilm. At se film på en anden måde end vi traditionelt har gjort.

»Vi er skolet i at se film på en bestemt måde. Vi har en tradition for at ville være sammen med vores hovedkarakterer i lang tid, så kortfilmens begrænsninger ligger i høj grad i folks forventninger. Kortfilmen gør op med det, man forventer at få, når man går i biografen. Det er en anderledes oplevelse. I en tid, hvor netop tid er den mest knappe ressource, vi har, kræver det ekstra mod og vilje fra publikum, fordi de ved ikke, hvad de får,« siger Birgitte Weinberger.

Genren skal genopfindes

Hun tror på, at danskerne vil se kortfilm, men at de skal hjælpes på vej. Odenseanerne har taget kortfilmene til sig, og nu er det resten af landets tur.

»I Odense kan vi ikke græde over, at folk ikke vil se kortfilm, for der er stigende publikumstal hvert år, og i år har vi 10.000 forhåndsreservationer på film, der bliver vist. Det må siges at være en indikator på, at folk rigtig gerne vil se kortfilm, men man skal lære det. Man skal opfinde genren, fordi den ikke har nogen klassisk platform som spillefilmen. En af mine opgaver er at åbne folks øjne for kortfilm, og det, synes jeg, er lykkedes lokalt, og nu er næste skridt at få kortfilmen udbredt nationalt,« siger Birgitte Weinberger.

Hun håber på, at Odense International Film Festival fremover kan gøre danskerne mere vant til at se kortfilm, men Birgitte Weinberger ved også, at Odense International Film Festival ingenlunde kan gøre det hårde arbejde selv. Derfor vil hun at arbejde på at få et større samarbejde med de mest oplagte samarbejdspartnere, eksempelvis Danmarks Radio og Det Danske Filminstitut.

Allerede nu samarbejder Odense Filmfestival med Danmarks Radio, særligt kanalen DR K, men Birgitte Weinberger så gerne et endnu større samarbejde, da hun mener, at tv er en oplagt platform for kortfilmsformatet.

»Det, jeg håber og vil kæmpe for fremadrettet, er kigge på et koncept som »Disney Sjov«, som jo faktisk er en samling af kortfilm. Det fungerer rigtig godt, fordi man ikke sælger den enkelte kortfilm, men et koncept. Seerne har en tryghed i, at det, der bliver vist, har en vis kvalitet. Jeg tror, vi skal prøve det samme med kortfilm,« siger Birgitte Weinberger.

Men selvom det kræver hårdt arbejde at få kortfilmen udbredt som ny, national folkehelt, har Birgitte Weinberger ikke tabt troen.

»Fra hvor jeg sidder, kan jeg ikke tillade mig at miste modet, for der er ingen tvivl om, at det går faktisk rigtig godt. Jeg tror på, at det her format gennemgår en opblomstring, som vi slet ikke har set toppen af endnu.«