Svensk dokumentar angriber socialdemokrater for at dyrke raceteorier i naziperioden

Den svenske valgkamp er i fuld gang. Sverigedemokraterne står bag en dokumentarfilm, der påpeger Socialdemokraterna bifald til tidens raceteorier og anklager partiets daværende leder, Per Albin Hanson, for at have været lakaj for nazisterne.

Joseph Goebbels var nazipartiets propagandachef. Ny svensk dokumentar påstår, at han blev inspireret af svensk raceideologi, som ikke mindst det svenske socialdemokrati stod bag. Fold sammen
Læs mere
Foto: dpa

Lige siden det svenske parti Sverigedemokraterne blev en synlig politisk magtfaktor blev partiet udsat for beskyldninger om, at det havde nazistiske rødder. Nu slår miljøet omkring Sverigedemokraterne igen med en to timers lang dokumentarfilm, ”Ett folk Ett parti”, hvor filmens skabere påstår, at det svenske socialdemokrati dyrkede raceteorier, og at der var en forbindelse til nazismens ideologi.

Filmen blev i sidste uge sendt på magasinet Samtidens hjemmeside, der ejes af Sverigedemokraterne.

Filmen har skabt bred debat i Sverige, der er et land, hvor fortiden er spækket med moralske miner, fordi landet i en lang tid førte en neutralitetspolitik, der af kritikere blev betegnet som nazi-venlig. Man forsynede nazityskland med råstoffer, man byggede for nazisterne, og brede miljøer i Sverige var ukritisk over for det nazistiske regime og dets racepolitik. Der er således mange facetter at tage fat på, hvis man vil træde på svenske tæer. I filmen fokuseres der på det svenske socialdemokratis syn på tidens raceteorier og racehygiejne, som var fælles gods ikke blot i Tyskland, men i store dele af Europa - også i Danmark. Desuden anklages Socialdemokratiet for at have dyrket antisemitiske holdninger.

Blandet modtagelse

I filmens påstås det, at det svenske socialdemokrati ophøjede raceteorier til videnskab, og det siges, at partiet derved hjalp nazismen. Ifølge filmen resulterede kampagnen i, at godt 65.000 svenskere blev tvangssteriliseret. Filmen langer desuden ud efter avisen Aftonbladet, som har stor udbredelse og systematisk har været ude efter Sverigedemokraterne, for at have været nazivenlig i 1930erne og 1940erne.

Dokumentarfilmen er blevet modtaget meget forskelligt i svenske medier. Professor i statsvidenskab Tommy Möller siger i centrum-venstre avisen Dagens Nyheter, at det er kendt stof: »Første reaktion er, at det egentlig ikke er nyt og at det er ganske kendt stof. En anden reaktion er, at at filmen har tilspidset fortællingen for at give Socialdemokratiet ene ansvaret for disse forhold. Det mener jeg er direkte misvisende, selv om Socialdemokratiet var regeringsbærende lang tid i denne periode.«

Tommy Møller indrømmer, at Sverige var langt fremme med raceteorierne, og at et statsligt Racebiologisk Institut blev oprettet, men han argumenterer med, at instituttet blev oprettet på basis af en vedtagelse af fem politiske partier og anklager om, at socialdemokratiets formand, Per Albin Hansson, skulle have været nærmest lakaj for nazisterne er fejlagtig.

En anden svensk professor, der bl.a. har skrev et en kritisk bog om Sveriges forhold til de jødiske flygtninge i naziperioden, Klas Åmark, siger til Dagens Nyheter: »Filmens giver et langt stykke af vejen et uretfærdigt helhedsbillede.«

Socialdemokratiets partisekretær Lena Rådström Baastad kalder i medierne avisens anklager for »absurde.«

400.000 har allerede set filmen

I Samtiden svarer magasinets skribent Dick Erixon igen med at skrive, at undskyldninger om, at Socialdemokratiet i sidste ende besluttede at afvikle det racebiologiske institut, ikke hjælper:

»Instituttet var i en kritisk periode mellem verdenskrigene fortaler for raceideologien og inspirerede Nazityskland til, hvordan denne »videnskab« kunne anvendes. Joseph Goebbels (Nazitysklands propagandaminister) henviste til Sverige i udviklingen af den forfærdelige virksomhed (...) Socialdemokratiet har ansvaret for det aktive arbejde med racebiologi og de mange amoralske overgreb på værgeløse patienter. Hvorfor vil kultur- og medieeliten ikke stille Soicialdemokratiet til ansvar?«

Dokumentaren er kun første afsnit af to, og næste afsnit vil omhandle den svenske socialdemokratiske statsminister Olof Palmes periode. Ifølge Samtiden har 400.000 set filmen i de første seks dage.