Ravvejen fra Sæby til Kina

Interessen for dansk rav på det kinesiske marked eksploderer i disse år. Og i Danmark vokser antallet af ravsamlere.

Kineserne har fået øjnene op for rav. Hovedsagligt er kineserne interesseret i det hvide eller gullige mælkerav, som ses på billedet. Fold sammen
Læs mere
Foto: House of Amber
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Gammelt harpiks. Den lille, næsten vægtløse klump ældgamle harpiks har ligget langs de danske kyster i millioner af år. Fra Bornholm til Hanstholm har kvinder, mænd og børn gået rundt, efter at pålandsvinden har lagt sig, og ledt efter det, der kan kaldes det danske farvands perle eller Nordens guld. Rav.

Som TV-vært Søren Ryge Petersen siger i sit portræt om ravmanden, så er det den samme mand, der har gået på stranden i millioner af år. Han har fundet det samme rav. Nu har kineserne fundet den myteomspundne forstening interessant. Og det gavner både ravbutikker, -slibere og -samlere. Men også kineserne selv.

I 2014, efter ravet havde ligget på lur og ventet på genopstandelse eller hæder, fornemmede man, at ravet endelig ville få sin opblomstring. Måske fra en uventet kant, nærmest fra verdens ende, ved enden af Silkevejen. Kineserne fik øjnene op for rav. Priserne røg i vejret, og flere ravslibere og -butikker meldte om øget salg.

Syv rigdomme

Men hvorfor er ravet pludselig blevet populært i det østasiatiske kæmpeland? Svaret skal findes inden for tro, håb og helse.

I buddhismen taler man om seven treasures. Syv rigdomme, illustreret i sten som blandt andet jade, guld eller rav. Rav bringer held til den, som bærer det tæt på sig. Og endnu mere end det, så kan rav være helbredende for adskillige sygdomme, mener buddhisterne.

Pia Føns, der er administrerende direktør i House of Amber, fortæller, at nogle kinesere brænder harpiksforsteningen af, når de er forkølede, for at indånde røgen. Nogle af hendes kunder køber ravstøv, som de lægger i hovedpuden. Alt sammen i sundhedens og i helseåndens navn.

»En anden grund til, at kineserne køber så meget rav, er, at de stort set har tømt markedet for jade, som også er en af de seven treasures. Derefter er rav blevet interessant,« siger Pia Føns. Hun fortæller, at Kina og hele det asiatiske marked har importeret mere rav de seneste ti år.

Og det er faktisk ikke så langt væk fra gamle danske myter om rav.

I gamle dage bar danske kvinder langs vestkysten tit rav tæt på besværede lemmer. Eksempelvis siger myten, at hvis man lider af gigt, skal man bære det forstenede harpiks tæt på det plagede område.

Sæbys rav-oase

I den vendsysselske østvendte kystby Sæby ligger ravsmykkebutikken Ravsliberen. Sidst danskerne hørte om Sæby, var da Jensens Fiskerestaurant var i mediemøllen. Nu er det kineserne, der har hørt om Sæbys rav-oase. Og det er danskerne, der har været på strandvisit efter rav, og det er Frants Kristensen, der er ejer af Ravsliberen, som sælger rav, behandlede og ubehandlede klumper, store og små, til kinesere, turister og danskere. Men han sælger også UV-lygter.

Hvis man går ned på stranden i Sæby, når mørket buldrer, kan man se små lommelygteagtige lys smutte rundt omkring i strandkanten. Står man selv med en lygte i hånden og følger lyskuglen, vil man se, at der er nogle små klumper, der lyser gult. Det er rav, og UV-lyset bevirker, at ravet er det eneste, der lyser i netop den farve. Andre sten bliver lilla eller grønne – men ikke ravet. Det er en af grundene til, at der kommer flere samlere, siger ravsliber Frants Nielsen.

»Der kommer flere og flere samlere. De har jo hørt om de her fantastiske ravpriser. Så sent som i går kom der en mand, der solgte 3,7 kilo rav til mig fra hans samling gennem de sidste par år,« siger Frants Nielsen.

Han bruger selv UV-lygten, når han leder efter rav om vinteren, fordi »man finder 90 procent af ravet om vinteren,« som han siger.