Overraskende sejr til Ukraine: Her er 4 ting vi vil huske årets Eurovision for

Det blev noget overraskende Ukraine, der vandt Eurovision Song Contest 2016. Men hvad vil vi ellers huske showet i Stockholm for? Og kan vi overhovedet tage andet end behovet for at hvile ørerne med os?

Jamala fra Ukraine vandt Eurovision med sangen "1944". Fold sammen
Læs mere
Foto: JONATHAN NACKSTRAND

STOCKHOLM: Cirkus Eurovision har rykket teltpælene op i den svenske hovedstad Stockholm, og karavanen har sat kursen mod Ukraine i 2017. Sent lørdag vandt Jamala i et af de mest sejlivede programmer i TV-historien med sangen »1944«, som hun selv har lavet tekst og musik til. For næsen af Australien, der fik flest stemmer af fagjuryerne og Rusland, der tog den største skalp af seernes stemmer, kunne Jamala til sidst træde op på scenen og modtage glasmikrofonen og råbe:

»Fred og kærlighed til alle. Mange, mange tak allesammen!«

I flere uger har det ellers lignet en klar sejr til Rusland, men den skarptskårne russer Sergey Lazarov kunne ikke hive de tilstrækkelige point hjem fra især fagjuryerne. Han var ellers nærmest smurt ind i kulisser og 3D-grafik i et af de mest svulstige shows, men ved lukketid var han passeret af henholdsvis Jamala fra Ukraine og Dami Im fra Australien, og så kunne Jamala indtage manegen med en reprise af sin vindersang.

Men hvad vil vi ellers huske Eurovision Song Contest 2016 for. Måske ikke vindermelodien, som de færreste foruden Jamala kan synge med på, men andet sad fast i bevidstheden.

1. Politik fylder i det upolitiske show

European Broadcasting Union (EBU), der står for Eurovision Song Contest, har et erklæret mål om, at konkurrencen ikke skal blande storpolitik og familieunderholdning i shakeren og hælde resultatet ud over alverdens TV-skærme. Der skal samles og ikke skabes splid, og derfor havde man sloganet »Come Together«. For at være på den sikre side tjekkede EBU indholdet i alle sangene. Den ukrainske sang slap igennem nåleøjet, selvom den handler om Stalins deportationen af Krim-tatarerne i 1944, og ifølge officielle kilder i Rusland har klare referencer til nutiden. Det kunne EBU ikke høre, og sangen fik lov til at stille op.

Rusland selv har i de seneste par år prøvet at blive buhet ad i protest mod landets love rettet mod homoseksuelle. Der blev ikke buhet i år, og den stående joke blandt journalister og fans i Stockholm var, at det skyldtes at Rusland havde sendt en kunstner, der hed Sergey med tryk på gey. Spørgsmålet er, om Rusland vil deltage i Ukraine næste år, eller om der går politik i beslutningen?

2. Sverige skal holde showet hvert år

I forhold til afvikling af showet har de forhåbentligt taget noter i Kiev. For der blev ikke gjort meget forkert. De svenske værter høstede roser for deres show. I modsætning til Danmark valgte man ikke at ombygge et tidligere skibsværft, men satsede sikkert på kendte rammer og valgte Globen som kulisse. Det var her Brødrene Olsen i 2000 sejrede med deres »Fly on the Wings of love«.

Værten Petra Mede styrede slagets gang, da showet blev afholdt i Malmö i 2012, og hun opnåede genvalg, denne gang med sidste års vinder Måns Zelmerløw ved sin side. Og de risikerer næppe at blive døbt Dr. Død og Tandfeen, som det skete for Søren Pilmark og Natasja Crone i 2001. Tværtimod lykkedes det de to værter at charmere sig igennem både semifinaler og finale med umiddelbar humor, som da Petra Mede efter pausenummeret »Man Versus Machine«, skulle sige tak til danserne: »Som singlekvinde må jeg sige, at der er aftener, hvor man ikke har det valg.« Mellem mand og maskine forstås.

Selve scenen var et virvar af skærme med grafik i alle afskygninger, der sammen med den obligatoriske omgang pyroteknik, fyrværkeri og vindmaskine gjorde showet til en fin visuel oplevelse, også når man havde behov for at slå mute til på sit TV. Afviklingen spillede bare, og det fik flere af brugerne på Berlingske liveblog fra showet til at foreslå, at Sverige skal holde showet hver eneste gang.

3. Intet dansk og meget lidt nordisk i finalen

Som dansker var der muligvis meget at more sig over i årets finale, men et hurtigt Lighthouse eXit i semifinalen torsdag fik fans med klaphatte til at klappe i. Det gjorde de til gengæld ikke efterfølgende i debatterne på de sociale medier, hvor folk hurtigt var klar til at give den såkaldte Øst-mafia skylden for det danske nederlag – dette blev ikke mindst forstærket af, at de øvrige nordiske lande også røg ud af konkurrencen i semifinalerne. Glemt var det, at både Finland, Norge, Danmark og Sverige x 2 har vundet inden for de seneste ti år.

For Danmark var det andet år i træk, at vi ikke kom videre til finalen. Men DRs Underholdningschef og ansvarlig for grandprixet, Jan Lagermand Lundme, så efter semifinalen ingen grund til at ændre på opskriften, bare fordi seerne ikke ville spise et stykke med dansk boyband: »Vi har tabt. Fred være med det. Vi er med igen næste år.«

Og det er selvfølgelig ikke så æggende som konspirationsteorien om Øst-mafien, men måske er det bare så enkelt. At vi tabte. Igen. I år.

4. Svenske sangskrivere og kunstpauser

Men hvad gjorde alle de andre i år, som Danmark ikke gjorde? Først og fremmest gav de den gas med de tekniske virkemidler på scenen. Dertil havde mange havde fået hjælp af svenske melodihåndværkere – over 21 pct. af de 42 sange var skrevet helt eller delvist af broderfolket. Det var den danske sang ikke.

Kunstpausen var også et populært element i flere sange i år. Faktisk var der så mange kunstpauser, at wow-effekten endte med at blive erstattet af ønsket om, at sangene bare sluttede med pausen i stedet for at begynde igen. Mest dramatisk var Spaniens kombination af kunstpause og faket fald på scenen. Men det virkede ikke – Spanien blev nummer 22.

Herremoden var læderjakken med og uden nitter, huller på knæene og så masser af sidevind i håret. På kvindesiden var der især en, der forsøgte sig med at tage flere lag af undervejs. Andre kunne derimod godt have tålt at tage et par lag på i stedet for. En af de mest i øjenfaldende var Armeniens Iveta, som optrådte i højhælede sko, badedragt og superheltekappe. Og Tysklands Jamie-Lee i japansk decora kei. Det lyder til den pompøse side, men det var vel egentlig et af de mere nedtonede Grand Prix’er på tøjfronten.

Du kan høre den ukrainske vindersang her: