»Mænd der hader kvinder« filmatiseres

Optagelser på første del af Stieg Larssons krimi-trilogi begynder til næste år.

En af de seneste års største romansucceser inden for krimigenren, bliver nu sat på film.

Det drejer sig om Stieg Larssons såkaldte Millennium-trologi bestående af de tre romaner »Mænd der hader kvinder«, »Pigen der legede med ilden« og »Luftkastellet der blev sprængt«. Filmatiseringen af den første del af trologien begynder til næste år, og er en co-produktion mellem filmselskabet Yellow Bird, der er filmens hovedproducent, samt Sveriges Television, Nordisk Film og ZDF Enterprises.

Det er endnu ikke klart hvem der skal instruere, og hvem der skal spille Mikael Blomkvist og Lisbeth Salander, der er de gennemgående figurer i romantrilogien, men sandsynligvis vil der også optræde danskere foran eller bagved kameraet.

Navnene vil blive offentliggjort af filmselskabet Yellow Bird på et pressemøde i Stockholm torsdag.

Stieg Larssons fremragende trilogi har solgt i nærheden af 2 millioner eksemplarer i Sverige alene og har toppet salgslisterne i både Danmark, Norge og Finland.

Trilogien har også haft stor succes i Tyskland og Frankrig samt det øvrige Europa.
Optagelserne på »Mænd der hader kvinder« ventes at begynde i starten af næste år.