De fleste vil have fri adgang til DRs net

Fri adgang til DR.dk er bedst, mener flertal i Gallup-undersøgelse. Spørgsmål om mangfoldighed, mener Danske Medier, der ønsker login på DR.dk og TV 2 regioner.

Foto: Erik Refner
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis man spørger danskerne, så foretrækker de fri adgang til DRs net-nyheder. Således svarede 62 procent enig eller overvejende enig på spørgsmålet: Hvor enig er du i, at alle danskere skal have fri adgang til DR.dk? da Gallup på vegne af Berlingske spurgte dem i slutningen af september. 30 procent var helt eller overvejende uenig i budskabet.

Et login for licensbetalerne til DR.dk har længe været et af kravene fra Danske Medier. Organisationen repræsenterer de danske aviser, der for at overleve er nødt til at kræve login af sine læsere. Derfor mener man, at den gratis adgang til nyheder leveret af et licensbetalt DR er en skævvridning af konkurrenceforholdene. Gallup-svaret gør ikke det store indtryk på Danske Mediers direktør, Ebbe Dahl.

»Alle vil jo gerne have det nemmest, men her handler det om en samfundsinteresse, som den enkelte der får spørgsmålet ikke tænker på,« siger Ebbe Dahl og uddyber foreningens holdning:

»Når alle lægger så stor vægt på pluralisme og mangfoldighed, så må man også sørge for, at der er ens vilkår for at tilgå de forskellige betalte nyhedstjenester. De, der har betalt deres licens, får lov at gå på nettet – ligesom de der har betalt deres avis. Det er jo ikke rigtigt, at der er fri adgang til DR. Man har brugt mange penge gennem årene på licenskampagner, så at sortseere ikke får adgang, er vel kun ret og rimeligt,« siger Ebbe Dahl.

Mandag imødekom DR nogle af sine kritikere ved blandt andet at lukke sit booking-bureau. Samtidig lagde bestyrelsesformand Michael Christiansen op til yderligere drøftelser om login-spørgsmålet, som ifølge ham »rejser en række principielle problemstillinger«. Ebbe Dahl vil gerne fortsætte de drøftelser.

»Vores ønske om login er jo ret beskedent i forhold til vores tidligere ønske om, at DR og TV 2 regionerne slet ikke skulle lave netnyheder. Nu synes jeg da, det er på tide, de kommer os lidt i møde,« siger Danske Mediers formand.

Politisk stridspunkt

Kulturminister Bertel Haarder (V) har meldt ud, at han støtter dagbladenes ønske om login, hvilket straks blev mødt af reaktioner fra rød blok, hvor både S og R er fortalere for et helt åbent DR.dk.

Et af argumenterne mod et login er, at der ikke findes nogen undersøgelser, der viser, at de gratis nyheder på DR.dk har en negativ indflydelse på brugen af dagbladenes hjemmesider. Derimod har flere udenlandske undersøgelser påvist, at public service-kanalernes nyheder ikke stjal brugere fra de private netsider.

Manglen på eksakt viden vil man gerne rette op på i det Public Service-udvalg, som ved udgangen af næste år skal aflevere en rapport om Public Service-tilstanden i Danmark. I udvalget sidder blandt andre Christian Nissen, tidligere DR-generaldirektør og nuværende rådgiver og analytiker i bl.a. medier.

»Vi forventer at få lavet en meta-undersøgelse, hvor en række medieforskere, både danske og udenlandske, kommer med deres vurdering af sammenhængen mellem DRs net-service og de private medier,« siger Christian Nissen, der har studeret forholdet mellem public service-TV og private medier i andre lande.

»Den skarpe konfrontation fra dagbladene er et særligt dansk fænomen, som ikke findes i andre lande i samme grad. I Sverige for ekspempel samarbejder SVT og Aftonbladet om at lave netnyheder,« siger Christian Nissen.

Men hos DRs britiske storebror, BBC, mærker man kritikken af for stor dominans fra de private. I sidste måned var det den konservative kulturminister John Whittingdale, der i et radio-interview opfordrede BBC til at stoppe med at gå aviserne i bedene.

»Hvis BBC går videre end at levere klassisk TV- og radio-indhold på nettet og forsyner brugerne med nyheds-indhold, der ligner avisernes – så synes jeg, at aviserne har grund til at udtrykke bekymring,« lød det fra kulturministeren på Radio 4. For to uger siden kunne BBC så offentliggøre en undersøgelse, der viste, at 95 procent af borgerne fandt, at det var vigtigt, at BBC udsendte skrevne nyheder på apps og hjemmesider. BBCs kontrakt med den britiske regering, som løber over ti år, skal fornys om et år.