»De er ligeglade« - studerendes uafhentede bog­reservationer koster millioner

Bibliotekerne bruger årligt flere millioner kroner på formålsløst arbejde.

Centeret for Københavns Biblioteker Logistik håndterer hver dag 12.000 bøger, der skal til og fra de forskellige biblioteker. Men op til halvdelen af de bestilte bøger bliver aldrig hentet. Arkivfoto: Nikolai Linares
Læs mere
Fold sammen

Særligt i de store uddannelsesbyer oplever bibliotekerne, at mange lånere reserverer bøger og musik uden nogensinde at hente materialet. I København og Aarhus, hvor problemet er størst, vurderer bibliotekerne, at 25-49 procent af det reserverede materiale aldrig bliver afhentet. Det viser en rundspørge, som Berlingske Research har foretaget på landets hovedbiblioteker.

På landsplan siger fire ud af ti biblioteker, at 11-49 procent af reservationerne ikke bliver afhentet, men kigger man udelukkende på de store uddannelsesbyer (se boks), svarer næsten otte ud af ti det samme.

Rolf Hapel, forvaltningschef for bibliotekerne i Aarhus Kommune, er sikker på, at studerende står bag en stor del af de uafhentede reservationer.

»Når de ikke henter det reserverede materiale, kan det skyldes, at materialet først når frem, når de er færdige med de opgaver, som de skal bruge materialet til. En anden væsentlig forklaring kan være, at man som studerende vil have en tendens til at reservere lidt mere, end man har brug for for at være på den sikre side,« siger Rolf Hapel.

Rundspørgen viser, at seks procent af bibliotekerne vurderer, at reservationsspildet årligt koster dem 250.000-500.000 kroner, mens 66 procent siger, at udgiften årligt er under 250.000 kroner.

Også når det gælder økonomi, skiller de store uddannelsesbyer sig ud.

I København vurderer man, at det årligt koster over en million kroner. I Aarhus, Aalborg og Roskilde anslår man, at den årlige ud­gift ligger mellem 250.000 og 500.000 kroner.

Steen B. Andersen, formand for Danmarks Biblioteksforening og socialdemokratisk medlem af Aarhus Byråd, kalder det spild af ressourcer, og han er ikke overrasket over, at problemet er stort netop i uddannelsesbyerne.

»De studerende har opgaver, som de skal samle materiale til, og måske kommer det reserverede materiale ikke frem i rette tid. Problemet er, at folk er ligeglade og undlader at afbestille materialet. Det er ikke i orden, og man må finde en løsning på problemet. Flere store biblioteker arbejder på systemer, hvor låneren via SMS eller e-mail skal bekræfte sin reservation umiddelbart inden, at materialet kommer hjem. Det vil løse en stor del af problemet,« siger Steen B. Andersen.

De hårdest ramte vil gerne give bøder

Rundspørgen viser, at kun 14 procent af landets biblioteker går ind for, at lånere, der ikke henter reserveret materiale, skal kunne pålægges en bøde på samme måde, som man skal betale bøde for at aflevere bøger for sent eller får en bøde for ikke at møde til en aftalt tid i sundhedsvæsenet.

Også her skiller bibliotekerne i studiebyerne sig ud. Her mener København, Frederiksberg og Aarhus, at man skal betale bøde for uafhentede reservationer.

Bøder vil kræve en ændring af Biblioteksloven, og kulturminister Marianne Jelved sagde tidligere på måneden til Berlingske, at hun ikke umiddelbart er stemt for bøder. Hun har i første omgang bedt Kulturstyrelsen om at undersøge problemets omfang.

Heller ikke Steen B. Andersen går umiddelbart ind for bøder/gebyrer. Han tror, at systemer med SMS og e-mail til lånerne kan løse en stor del af problemet.

»Indførelse af gebyrer for uafhentede reservationer må være den sidste løsning. Principielt skal bibliotekerne være gratis, men det er klart, at hvis vi ser et ressourcespild, hvor det ikke er nok at motivere lånerne til at afmelde reservationer, de ikke længere skal bruge, så må vi overveje andre måder. Når jeg ikke er glad for afgifter, så er det, fordi de rammer de mest udsatte,« siger Steen B. Andersen.

Der findes ingen opgørelse over bibliotekernes samlede udgifter er til uafhentede reservationer, men Berlingskes rundspørge viser, at der er tale om flere millioner kroner årligt.

Et spildt årsværk

I Aarhus har bibliotekerne de senere år nedbragt omkostningerne ved de ikke-afhentede reservationer ved at indføre selvafhentning og automatiske systemer, som medfører mindre personaleforbrug.

Alligevel bruger man årligt, hvad der svarer til et årsværk på at finde reserverede materialer, der ikke bliver afhentet, og de ressourcer ville forvaltningschef Rolf Hapel hellere bruge på noget andet.

Han vil ikke tage stilling til, om biblioteksloven skal ændres, så der kan pålægges bøder, men han er ikke i tvivl om, at det ville ændre folks adfærd.

»Hvis ikke man indfører økonomiske incitamenter, som måske kunne opdrage os alle til at være lidt mere obs på det her, så tror jeg ikke, at det bliver frygteligt meget anderledes. Enten må vi som samfund acceptere et vist spild, eller også er man nødt til at indføre et økonomisk incitament. Det er en interessant kulturpolitisk diskussion, om man skal indføre et gebyr for eller ej, men den vil jeg ikke blande mig i,« siger Rolf Hapel.