David Lettermans ny Netflix-talkshow med Barack Obama er gnidningsløs egopleje

Den ikoniske amerikanske TV-vært bliver for venskabelig med Barack Obama i sit første show på Netflix.

Barack Obama er den første gæst i David Lettermans nye show, der tynges af verbal kammerateri. Fold sammen
Læs mere

David Letterman var i en årrække en af USA mest succesfulde talkshow-værter, der kunne trække godt humør og sigende anekdoter ud af en A-liste af celebritygæster. Succesopskriften i »The Late Show with David Letterman« havde flere ingredienser, heriblandt velskrevne vitser der godt kunne gå til kanten, et husorkester med en unik musikalsk forståelse af øjeblikkets muligheder og Lettermans egen, sjældent svigtende fornemmelse for timing og humoristisk improvisation. En sexskandale var med til at skæmme David Lettermans sidste år i showet, og i 2015 blev han sendt på pension af TV-selskabet CBS.

Ved første øjekast giver David Lettermans nye show på Netflix, »My Next Guest Needs No Introduction« indtryk af, at ville være den modne Lettermans mere sobre og mindre opgejlede comeback. Den i dag 70-årige David Letterman har fået et seriøst grundtvigsskæg, og visuelt er showet ikke andet end en samtale mellem værten og gæsten på en sort scene, afbrudt af korte forudindspillede reportager med Letterman i marken.

Første episode er med en af David Lettermans personlige venner, USAs tidligere præsident Barack Obama, og selve venskabet mellem de to feterede herrer viser sig at være et problem for Netflix-showet.

Der kommer nemlig noget facilt over udvekslingen af høfligheder mellem Letterman og Obama, og selvom der tydeligt er indgået en forhåndsaftale om ikke direkte at kritisere den nuværende Trump-administration, er der en tilsvarende underforståethed mellem vært og gæst - og det særdeles velvillige live-publikum - at Obama repræsenterer alt hvad der er godt ved USA, mens Donald Trump repræsenterer alt hvad der er skidt.

»My Next Guest Needs No Introduction« har således intet med kritisk journalistik at gøre, hvilket talkshows sagtens kan have jævnfør Stephen Colbert, der ofte har stillet de spørgsmål, ingen andre tør stille i »The Colbert Report«.

Samtalen mellem Obama og Letterman handler derimod om at servere oplæg til hinandens pointer og vitser. Begge er eksperter i den belevne, anekdote-bestrøede konversation og forstår at turnere en ironisk bemærkning, så at den får en passende mængde svirp.

Der er således flere bemærkninger der kalder på smilet, som da Obama fortæller om at danse med sin datter til et liveoptræden med Prince, og kæmper for ikke at udskamme hende med sine dårlige dansetrin, eller ekspræsidentens kommentar til Lettermans skæg, som han sammenligner med det der blev båret af den bibelske Moses: »Hvor er din stav?«

Ikke desto mindre er det er denne gnidningsløse, gensidige egopleje, der i sidste ende virker mere trættende end engagerende. Der er indsigtsgivende passager, som da den belæste Obama giver sin beskrivelse af det politiske arbejdes trange vilkår i en SoMe-tidsalder, eller da Obama tildeler sin hvide mor fra Midtvesten æren for sine egne idealer om ærlighed, venlighed og hårdt arbejde.

Men det mest afslørende kommer, da Obama giver sit eget bud på hvorfor det lykkedes ham at blive valgt til præsident.

»Evnen til at fortælle historier og være vedkommende for befolkningen,« forklarede han.

Det lyder næsten som et talkshow.

»My next guest needs no introduction«. Talkshow med David Letterman på netflix. Kan streames fra Netflix.