Dansk zoos dissekering af løveunge vækker igen international opsigt

På torsdag, midt i skolernes efterårsferie, vil Odense Zoo offentligt dissekere en løveunge. Sidste års reaktion mod København Zoo afskrækker ikke Odense.

Arkivfoto fra 2008, hvor en anden løve blev dissekeret foran et stort publikum hos Odense Zoo. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sonny Munk Carlsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det vakte mildest talt opsigt, da København Zoo i 2014 aflivede den ellers raske girafunge Marius, dissekerede den offentligt og fodrede løverne med den.

Og nu kan en ny dissekering af en dyreunge meget vel komme til igen. Flere internationale medier, herunder nyhedsbureauet AP, omtaler allerede, at Odense Zoo på torsdag i skolernes efterårsferie offentligt vil dissekere en cirka et år gammel løveunge.

Arrangementet har allerede skabt »talrige protester«, skriver AP. Men det afskrækker ikke Odense Zoo.

»Vi har gjort det i mange år, så det er ikke noget nyt,« siger Michael Wallberg Sørensen, der er teamleder for dyrepasserne i Odense Zoo, og begrunder:

»Grunden til, at vi laver en offentlig dissektion, er, at det er et supergodt pædagogisk værktøj til at få en bedre forståelse for løven. Man kan se kløerne, tænderne, kraniet og de store tyggemuskler. Alle de her tilpasninger, der gør løven til et toprovdyr på savannen.«

Michael Wallberg Sørensen fortæller, at løven egentlig var sund og rask, men at Odense Zoo havde fået et overskud af løver i haven, og at der ikke var mulighed for at komme af med den pågældende løveunge til en anden zoologisk have. Løveungen blev derfor aflivet tilbage i februar og har siden ligget på frost.

»Grunden, til at vi af og til får et overskud af løver, er, at vi synes, det er meget vigtigt for løverne at få lov til at yngle. Det er vigtigt, for at hele den sociale struktur i løveflokken virker. Man kan sige, at løveungerne er en slags social lim, der får flokken til at fungere,« siger han.

Når Odense Zoo tidligere har dissekeret dyr offentligt, har langt størstedelen af tilbagemeldingerne fra danskere været positive, mens de negative kommentarer som regel er fra udlandet, fortæller Michael Wallberg Sørensen.

»Noget går måske tabt i oversættelsen. Men der er nok også en kulturel forskel på, hvad man synes er acceptabelt i forskellige lande,« siger han og uddyber:

»Vi går ind for, at vores gæster skal vide, at vores dyr ikke lever evigt, at døden også er en del af livet. Og når vi en gang imellem er nødt til at aflive et dyr, kan vi lige så godt få mest muligt ud af det dyrs død, og det gør vi i langt højere grad ved at lave en offentlig dissektion, som kan øge folks forståelse af dyret end ved bare at aflive og destruere det.«

Hvad hed løven?

»Den havde ikke noget navn. Nogle af vores dyr har navne, men det er ikke fordi, vi lægger en eller anden værdi i det. Nogle gange er den interne kommunikation bare nemmere, hvis dyret har et navn i stedet for blot et nummer.«

Løven i Odense Zoo vil ikke blive brugt som foder for andre dyr, da den er aflivet med aflivningsvæske. Desuden bruger Odense Zoo ikke rovdyr som foder på grund af risiko for parasitter.