Markerede ansigtstræk. Mørkt hår. Et årvågent blik.

Vi har lært ham at kende som statsminister og som NATO-generalsekretær, men måske ville han egentlig egne sig bedre som en årvågen, uforfærdet actionhelt i Hollywood?

I hvert fald er der mange ligheder mellem det ny maleri af Anders Fogh Rasmussen, der blev afsløret tidligere i dag, og plakaten for den anden Die Hard film med Bruce Willis i hovedrollen.

TV: Her er det farverige portræt af Fogh

Billedserie:

Begge d´herrers ansigter fylder godt ud i forgrunden af billedet, mens baggrunden helliges dramatiske flyscener.

Dog må vi medgive, at sceneriet i baggrunden er noget mere dramatisk hos Bruce Willis, der da også har grumme travlt med at redde sin kone og en masse andre flypassagerer, fordi terrorister har taget kontrollen over den lufthavn, hvor de skal lande.

Nu vi er ved forskellene, skal det da også indskydes, at bøgegrenen ikke har nogen rolle at spille i lufthavnsdramaet i Die Hard 2 og derfor heller ikke optræder på plakaten for filmen.

Begge mænd er smukke

Men alligevel..... Er det plagiat?

Vi går lige til sagen og konfronterer kunstneren bag maleriet af Anders Fogh Rasmussen, Simone Aaberg Kærn.

- Går du til bekendelse?

- Arj, men jeg synes, at begge mænd er meget stærke og smukke på hver deres måde. Men nej..... jeg trak ikke lige parallellen. Jeg tror dog, at den, der har lavet Bruce Willis plakaten, og jeg har sikkert de samme aner længere tilbage i kunsthistorien. Opbygningen er en klassisk barokopbygning, og det benytter man sig jo også af i Hollywood. De ved, hvad der virker, lyder forklaringen fra Simone Aaberg Kærn.

Din mening:

Da det næppe kan regnes for mere end en kvart tilståelse, borer vi dybere med et nyt spørgsmål.

- Kender du plakaten?

- Ja, jeg synes, at der ringer en klokke. Det er da glimrende, og det er jeg sikker på, at Anders Fogh Rasmussen også ville synes, forsøger Simone Aaberg Kærn sig.

- Men har du brugt den som forlæg for dit maleri?

- Nej, jeg har ikke brugt den direkte som forlæg, men hvad der ligger i ens ubevidsthed, det kan man jo ikke gøre noget ved. Jeg tror, at det dybere forlæg ligger længere tilbage, hvor der har været propagandister, som har udviklet denne type billeder, og dem har jeg selvfølgelig også lænet mig op af, siger kunstneren i noget, der med lidt god vilje - måske - kan være en halv tilståelse.