Det heftige ved at være borger i et demokrati, er den påtrængende offentlige debat, der dagligt forventer, at vi forholder os til tidens temaer i al deres mangfoldig- og omskiftelighed. Hver dag og hver uge har sit eget debatemne, som det er nogen magtpåliggende at sætte på dagordenen. Sjældent får standpunkter lov at stå ledige hen ret længe, før nogen melder sig til at udfylde det. Og i morgen synes vi noget andet om noget tredje.
Forandringens vinde blæser insisterende gennem informationstidsalderen, og det kan være svært at finde ud af, hvilke stjerne man skal navigere efter. Hvilket etiske regelsæt og udgangspunkt, der kan rumme denne skøre verden.
Et drivanker
Heldigvis har vi et drivanker, som kompenserer for det hårde vejr og fungerer som en stabiliserende faktor på nationalskibets kurs. Et drivanker, som vi fejrer netop i dag, grundlovsdag. Heri fastsættes fundamentet og rammerne for forholdet mellem statsmagt og borger i Danmark. Magtens tredeling, Folketingets arbejdsgange, det kommunale selvstyre, borgernes frihedsrettigheder, ejendomsret og så videre.
Der er tale om solide principper fra dengang, de moderne demokratier formede sig i den vestlige verden, og selv om Grundlovens paragraffer ikke er hugget i guddommelig sten, så er der alligevel en blivende kraft i den slags dokumenter, hvorfor vi har for vane at markere årsdagen. Ligesom når konfirmanden bekræfter sin dåb, så minder vi mere eller mindre udførligt os selv og hinanden om hvert år, at Grundloven er fundamentet.
»Grundlovens idealer abonnerer det altoverskyggende flertal på. Heldigvis. «
Samfundet er et delikat og detaljeret net, som vi hele tiden spinder og binder, retter til og lapper huller på. Men det hele er spundet i grenene på Grundlovens træ. Og selv om også dette træ kan ændre sig med tiden, så er det dog kun langsomt og med stor forsigtighed, at der stynes og beskæres på selve grundstammen, for hvis noget er decideret grundlovsstridigt, så har det sjældent en lang gang på jorden.
Og så kan det godt være, vi ikke kan blive enige om rødt eller blåt, skattetryk og velfærdsvælde, burkabestemmelse og frikadelleparagraffer. Vi kan tage os til hovedet og rulle med øjnene af de andres idealer og løsningsforslag, menneskesyn, naivitet og alternative borgerforslag. Men Grundlovens idealer abonnerer det altoverskyggende flertal på. Heldigvis.
Taknemmelig hilsen
For selv om jeg godt ved, at man kan leve lykkeligt i mange afkroge af verden, og selv om jeg godt ved, at Danmark ikke er verdens bedste land, så er det stadig det bedste land for mig. Og den måde, vi har arrangeret os på i de frie demokratier, er set med mine øjne helt uden sammenligning den måde, der bringer mest lykke, fred, stabilitet og fri udfoldelse til flest mennesker.
Så på sådan en sekulær, demokratisk højtidsdag, skal hermed lyde en taknemmelig hilsen til det held og de historiske begivenheder, der er gået forud for at vi, du og jeg, fletter et samfund med hinanden i netop denne grundlovs solide træ.
