Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Var alt virkelig bedre i gamle dage?

Hvis Berlingskes undersøgelse af de studerendes kvalifikationer og undervisernes vilkår skulle være retvisende, burde man spørge de pågældende studerende, hvorfor de er så dårlige og dovne.

Hvem vil du helst behandles af, hvis du bliver syg? En nyuddannet læge fra 1970erne eller en nyuddannet læge fra 2015? De fleste vil nok vælge lægen fra 2015. For sandheden er, at næsten alting bliver bedre med tiden. Det gør vores velfærd, vores biler, vores helbred og sandsynligvis også vores uddannelser og dermed de studerende. Lørdagens undersøgelse i Berlingske hævder, at de studerende er smådovne, ikke har akademisk format, ikke evner at komme til tiden og er fagligt dårlige.

Som underviser gennem de sidste 20 år på Københavns Universitet på Afdeling for Film, Medier og Kommunikation har jeg den modsatte opfattelse. De studerende kommer med bedre og bedre forudsætninger for at deltage i undervisningen. Deres almenviden er væsentligt højere end tilfældet var for min egen langhårede generation tilbage i 1970erne, og de unges grundkundskaber har aldrig været bedre. Gymnasieskolen (ungdomsuddannelserne) driver de studerende frem mod et højt fagligt niveau. De studerende kan arbejde projektorienteret, når de forlader en ungdomsuddannelse. Mange kan arbejde selvstændigt, og de er ambitiøse. De ved, hvad forskellen er på redegørelse og analyse, og de er frem for alt motiveret. Mange studerende er samtidig bekymret for, om de gør det godt nok.

Men hvorfor viser Berlingskes undersøgelse så det modsatte, at alt for mange undervisere finder niveauet og engagementet for lavt? Er det fordi samme undervisere tilbyder de studerende forældede undervisningsformer, hvor underviseren holder gammeldags forelæsninger, eller har en konservativ oplevelse af, hvad man skal kunne på bestemte tidspunkter i uddannelsesforløbet? Er det underviserne, som går i panik over, at et fåtal studerende kommer fem minutter for sent? Eller er de studerende blevet fagligt dårligere, mens underviserne er blevet bedre og bedre?

Hvis undersøgelsen og undersøgelsens metode skulle være retvisende, burde man spørge de pågældende studerende, hvorfor de er så dårlige og dovne. Og ville svaret blive en sønderlemmende kritik af undervisningen og mødet mellem de studerende og deres undervisere?

Jeg ser det ikke som noget særligt alvorligt problem, at en studerende kommer fem minutter inde i timen, fordi han skal kysse kæresten farvel nede i aulaen. Jeg har fuld tillid til, at den pågældende studerende falder ind og får lige så meget ud af undervisningen som alle andre. Det er ikke en 1. klasse i grundskolen, hvor disciplin er en forudsætning for gennemførelse af undervisningen.

Fokus burde i stedet være på forskellen i de læringsrum, underviserne tilbyder de studerende, og der er grundlæggende tre typer. Det traditionelle læringsrum, som ikke er specielt populært blandt moderne studerende, netop fordi underviseren docerer, og undervisningen får karakter af envejskommunikation. Et mere moderne læringsrum, hvor den studerende har modtaget noterne via studienettet, og undervisningen bruges på gruppearbejde, diskussion og case-orienteret undervisning, viser sig ofte at være langt mere motiverende og effektivt. Det tredje læringsrum er undervisning, hvor de studerende løser opgaver i grupper eller enkeltvis under vejledning af underviseren. De sidste former er populære, effektive og bringer de studerende frem til eksamen målrettet og effektivt.

Moderne undervisning får opbakning af de studerende. God undervisning får gode evalueringer. God undervisning skaber dygtige studerende, højt aktivitetsniveau og høje eksamenssnit.

Undersøgelsen i Berlingske taler om dovenskab, curlingbørn og manglende format. Det minder mig om min gamle magister tilbage i 1970erne, som kaldte os historieløse og ignoranter, fordi han ikke mente, vi kendte vores klassikere. Er al den negative fremstilling af ungdommen i virkeligheden et alders-tegn, betinget af ovenud begejstring for sin egen tid, sine egne præstationer og et blændende romantisk lys i et landskab, som for længst er passeret?