Undervisere: Flere studerende er ikke egnede til universitetet

Det står så sløjt til med studerendes selvstændighed, koncentration og faglighed, at hver tiende studerende slet ikke burde være på universitetet, lyder vurderingen fra 1.200 forskere og undervisere.

Halvdelen af eleverne på Copenhagen Business School er umotiverede i de timer, hvor Lars Fabricius Nielsen underviser. Den eksterne lektor vurderer, at de unges manglende lyst eller evner koster samfundet dyrt. Foto: Mathias Bojesen Fold sammen
Læs mere

Hvor studerende plejede at være sultne efter viden og fagligt dygtige, er en stor gruppe i stigende grad blevet uselvstændige, mindre dygtige og ukoncentrerede. Det angiver tæt på en tredjedel af lektorer og professorer fra Danmarks otte universiteter i en ny rundspørge fra Berlingske Research. Gennemsnitligt er undervisernes vurdering, at hver tiende studerende ikke har motivationen og fagligheden til at studere på universitetet, mens tre ud af ti undervisere har måttet omlægge undervisningen for at imødekomme fagligt svage studerende.

For en uge siden ytrede lektor på Københavns Universitet Steen Laugesen Hansen i Universitetsavisen og efterfølgende i Berlingske, at han var træt af kritik fra »dovne og dumme studerende«, der »slet ikke burde være på universitetet«, fordi deres faglige niveau er så lavt, at det ødelægger det for medstuderende, der kan og vil.

Betegnelsen »dovne og dumme« går ikke igen i Berlingskes undersøgelse, men Steen Laugesen Hansen er ikke ene om at synes, at en andel af nutidens studerende har for få færdigheder til at gå på universitetet. Undersøgelsen tegner et billede af undervisere, der må skippe dele af pensum, bruger tid på at forklare basal matematik og ikke kan regne med, at studerende har læst forud for en forelæsning.

Forkælede curlingbørn

Lars Fabricius Nielsen er ekstern lektor på Copenhagen Business School og mener, at flere af hans studerende er uegnede til at læse på universitetet.

»Jeg oplever studerende, som er forkælede curlingbørn i mit job som lektor. Cirka halvdelen af mine studerende møder velforberedte op og følger undervisningen, mens den anden halvdel hverken har akademisk format eller vilje til at gennemføre. De kommer dalrende, når det passer dem, og ødelægger showet for de andre,« siger Lars Fabricius Nielsen, der underviser i eksternt regnskab på HA Almen Erhvervsøkonomi og derudover arbejder som revisor.

Han mener, at det er skadeligt for det faglige niveau, at universitetet er blevet en mulighed for alle.

»Der er kommet et paradigme i vores samfund med, at alle skal have en uddannelse. Og nej, det skal alle ikke. En gruppe har bare ikke akademisk tæft, og det sænker niveauet for alle og er dyrt for samfundet, som taber på det her, for folk kommer ikke ud og skaber værdi på et arbejde,« siger Lars Fabricius Nielsen og understreger, at det ikke betyder, at alle studerende skal score 10- og 12-taller, men at det som minimum må kunne kræves, at den studerende er engageret i sit studie.

Fra politisk side har man ellers i årevis opfordret de unge til mere uddannelse. Regeringens vision på området er »Den bedst uddannede generation i danmarkshistorien«, og målet er, at 25 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en lang videregående uddannelse i 2020. Universiteternes optag er da også steget de seneste år: I 2006 blev der optaget 20.198 på en universitetsbachelor, mens der i 2014 blev optaget næsten 10.000 flere, i alt 29.377.

»Hvordan består vi?«

Professor i energiteknik på Aalborg Universitet Claus Leth Bak oplever, at der er stor forskel på de studerende, han har i dag, og dem han havde for ti år siden.

»Vi lider under, at der er for meget curling-generation over de studerende og mindre arbejde i dem end tidligere. En del studerende i dag er ikke vedholdende, og mange har svært ved at erkende, at de skal arbejde hårdt for at få en universitetsuddannelse. Det bliver ekstra tydeligt, når man sammenligner med vores udenlandske studerende, som for en stor dels vedkommende er mere motiverede og arbejdsomme,« siger Claus Leth Bak, der underviser i højspændingsteknik på 16. år og leder Aalborg Universitets ph.d.-program for energiteknologi.

Et eksempel på studerendes manglende arbejdsmoral oplevede Claus Leth Bak, da en snes studerende dumpede i et elektrisk grundfag og bad om en spørgetime inden reeksamen. Det ville Claus og en medunderviser gerne tilbyde, så de bad de studerende om at møde op med faglige spørgsmål, så spørgetimen kunne tage udgangspunkt i det, der voldte de studerende besvær.

»På dagen sad der 20 studerende, og ingen havde forberedt et eneste fagligt spørgsmål. I stedet ville de bare gerne vide, hvordan de bestod eksamen,« siger Claus Leth Bak.

I dag udgøres bevillingerne til universitetsuddannelser primært af »uddannelsestaxameteret«, hvor universiteterne får penge efter antallet af beståede eksamener. Jo flere studerende der består, desto flere penge til institutionen.

Men det er ikke en model, der fremmer kvalitet, mener Lars Fabricius Nielsen:

»Det er en ond cirkel, for samtidig med at de studerendes niveau er faldet, er der gået forretning i den fra uddannelsernes side. De markedsfører sig i ét væk, det er blevet en forretning, en pengemaskine. Og det skal en uddannelsesinstitution ikke være. Den skal uddanne folk.«

Undervisere skal nytænke

Formand i Danske Studerendes Fællesråd Yasmin Davali genkender ikke det billede af studerende, som Berlingskes undersøgelse tegner. Hun mener i stedet, at den nye sammensætning af studerende er positiv.

»Det er ikke min oplevelse, at minimum hver tiende studerende ikke hører hjemme på universitetet. Det er rigtigt, at studenterbefolkningen er blevet mere broget og ikke længere er den samme sammentømrede gruppe som engang, men det, synes jeg, er en god ting og ikke et udtryk for, at studerende er blevet mindre fagligt dygtige, men at vi kan noget andet,« siger Yasmin Davali.

Alligevel medgiver hun, at det er et problem, at tre ud af ti undervisere har omlagt undervisningen for at imødekomme et ringere fagligt niveau hos de studerende.

»Selvfølgelig er det problematisk, hvis vores undervisere oplever, at de er nødt til at sænke niveauet. Tre ud af ti lyder af mange, men jeg synes, at det er ærgerligt at tænke, at fordi de studerende på universitetet ikke er den samme gruppe som for ti år siden, skal man sænke niveauet. I stedet er det et spørgsmål om at nytænke måden, man underviser på. Der er stor forskel på, om man sænker niveauet eller formidler anderledes,« siger Yasmin Davali, der mener, at netop nytænkning vil give de studerende en større interesse for og et andet udbytte af undervisningen.

Lars Fabricius Nielsen mener imidlertid ikke, at det er hans job at sikre de studerendes interesse for studiet. Den opgave påhviler den studerende selv:

»Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at min undervisning er nytænkende og varieret, men om så den ikke var, står jeg ikke og laver Disney Sjov. De studerende skal altså lære at blive voksne. Det ér hårdt at komme igennem nogle fag, men hvis de ikke synes, det er spændende, må de bide i det sure æble og arbejde – for der skal arbejdes.«

Ledelse skal hjælpe til

Formand for Rektorkollegiets uddannelsespolitiske udvalg og rektor på Roskilde Universitet Hanne Leth Andersen vil gerne modificere undervisernes kritik af de studerende. Det handler om at se på, hvad de studerende kan i dag, og ikke kun fokusere på det de ikke kan.

»Vi lever af at lave uddannelser, hvor man kan regne med, at de studerende kan det, vi deklarerer, både på bachelor- og kandidatniveau. Hvis vi oplever, de ikke kan det, skal vi først og fremmest sætte ind med en pædagogisk indsats, og ellers skal den studerende jo dumpe sin eksamen, til den studerende kan, hvad den studerende skal kunne,« siger Hanne Leth Andersen.

Hun mener, at universitetsledelsen i højere grad skal hjælpe lektorer og professorer med at vende skuden i undervisningen, så også den nye type studerende med alle deres kompetencer og kvalifikationer bliver motiveret:

»Motivation er en udfordring i uddannelsessystemet i dag, og det skyldes, at verden er en anden end for tyve år siden. Vi skal nå de studerende på andre måder, og vi som ledelse skal påtage os den opkvalificering, der skal til i undervisningsformerne i forhold til, at vi lever i et samfund, hvor viden er tilgængelig på mange flere måder, end da den tilhørte universiteterne alene. Det er ikke den enkelte undervisers ansvar,« siger Hanne Leth Andersen.