Ung gymnasielærer: »Min grundfaglighed er simpelthen ikke stærk nok«

Det faglige niveau på universitetet er så lavt, at studerende har svært ved at undervise ordentligt som gymnasielærere efter endt uddannelse. Sådan lyder det fra en gymnasielærer, der for nylig startede med at undervise efter sin bachelor.

Foto: Kasper Palsnov

Efter et 12-tal i sin bacheloreksamen og et gennemsnit over middel besluttede Martin Cholewa Jørgensen at tage et år som gymnasielærer, inden sine kandidatstudier.

På trods af høje karakterer på studiet måtte han dog indse, at hans faglige baggrund ikke giver ham den grundfaglighed, som kræves for at være sikker i sit stof som gymnasielærer.

»Det er ikke sjovt, når gymnasieeleverne kigger mistroisk på én, og man bliver udfordret på sin faglighed – det må jo ikke ske. Selvom jeg kun har en bachelor, burde jeg ikke skulle bruge så meget energi på at læse op til mine timer. Min grundfaglighed er simpelthen ikke stærk nok,« siger Martin Cholewa Jørgensen, som tog sin bachelor i idræt og samfundsfag på Aalborg Universitet.

Berlingske offentliggjorde lørdag en undersøgelse foretaget blandt landets lektorer, som viste, at gennemsnitligt hver tiende studerende, ifølge lektorerne, ikke er klædt på til at gå på universitetet.

Samtidig har en tredjedel af landets lektorer lempet kravene til de studerende, og den praksis mener Martin Cholewa Jørgensen er helt forkert.

Han mener, at kravet på universiteterne er lempet i en sådan grad, at man som studerende ikke opnår den faglighed, der skal til.

»Forestillingen om, at man som studerende sætter sig ned og læser, fordi man synes det er spændende, synes jeg er romantiseret. Det er menneskelig natur, at man forsøger at leve op til de krav, der skal til, men hvis underviserne sænker kravene, så falder niveauet generelt. Hvis de bare satte niveauet højere, så skal vi nok tilpasse os og blive dygtigere. Det er vigtigt, at underviserne holder fast i niveauet,« siger han.

Passive bænkevarmere

Formanden i Københavns Universitets Studenterråd, Alexander Thorvaldsen, har intet imod højere krav til de studerende, så længe de studerende også bliver aktiveret. Han mener, at universitetet handler for meget om tiden fra introuge til kandidateksamen.

»Vi har intet imod høje krav, men når vi som studerende får det indtryk, at hele studiet handler om, hvor mange point man er tilmeldt, så kommer det jo til at handle om bare at bestå de skide eksaminer. I stedet for at man kan koncentrere sig om at være en fagnørd,« siger han.

De studerende og Martin Cholewa Jørgensen skylder dermed skylden på universitet som system, og ifølge gymnasielæreren er han ikke den eneste, der af den opfattelse, når snakken går i lærerværelset.

Ond cirkel

Martin Cholewa Jørgensen oplever også, at de unge kolleger, der både har gennemført kandidat og pædagogikum savner den faglighed som de ældre kolleger har.

»Fordi vi tilpassede os kravene på universitetet sender vi noget videre, som ikke er på samme niveau som før. Og det er en ond cirkel. For allerede nu kan vi se, at sådan nogle som mig, og dem, som er færdiguddannede bare ikke er lige så dygtige som de ældre kolleger.«

Han tilføjer, at han heller ikke mener, at nyuddannede universitetsstuderende kan noget andet, end de ældre undervisere.

»Det er jeg ikke sikker på, vi kan. Desværre«.