Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Trumps harem uden slør i Saudi-Arabien

Kvinderettigheder i Saudi-Arabien er på et stadie, der altså langtfra er inspirerende eller motiverende. De er derimod direkte deprimerende og håbløst bagud.

Abir Al-kalemji Fold sammen
Læs mere
Foto: Abir Al-Kalemji

Trump har indledt sin første udlandsrejse som præsident i den saudiarabiske hovedstad Riyadh. Melania og Ivanka har valgt at stå fast over for hans vigtigste allierede i regionen og ikke acceptere at blive pålagt at bære tørklæde under besøget. En adfærd, der klæder enhver kvinderettighedsforkæmper. Men det feministiske projekt blev ikke desto mindre solgt billigt.

Ivanka Trump roste således Saudi-­Arabien for alle de fremskridt, det har opnået inden for ligestilling. Det gjorde hun i kølvandet på landets og De forenede Emiraters donation af 100 millioner dollar til World Banks globale projekt for kvindelige entreprenører.

USAs præsidents datter er af den opfattelse, at udviklingen er direkte »motiverende«, selv om der stadig er lang vej endnu. Hun synes, at saudiske kvinders historier fremmer forandring og er så inspirerende, at det forstærker Ivankas tro på det globale kvinde-empowerment.

Det er fuldt forståeligt, at når Ivanka står midt i værtens paladser og gæstfrihed og bliver overvældet af en anderledes kultur, og mens hendes far danser sværddans med kong Salman før bøfmiddagen, kan det være svært at formulere sig kritisk og udfordrende. Det er også konstruktivt at levere ros og anerkende fremgang samtidig med, at man påpeger problematiske forhold.

Men kvinderettigheder i Saudi-Arabien er på et stadie, der altså langtfra er inspirerende eller motiverende. De er derimod direkte deprimerende og håbløst bagud. Den saudiske kvinde skal være tildækket fra top til tå i det offentlige rum, må ikke køre bil, har ingen ret til abort og skal have tilladelse fra en mand til at krydse landets grænser, åbne en bankkonto, gifte sig eller uddanne sig på universitetet.

Andelen af kvinder på arbejdsmarkedet er 15,2 pct., og kun 30 af 151 pladser i parlamentet er besat af kvinder.

Mange har set stemme- og valgretten til kvinderne som en milepæl og et skridt i den rigtige retning. Hvad man lige glemmer er, at kvinden allerede for mere end 1.400 år siden fik ret til at stemme, arbejde, uddanne sig og blive skilt ifølge islam – den religion, som lovgivningen i Saudi-Arabien angiveligt bygger på.

Hvordan kan man tale om progression i syn på kvinder, når landet er hundredvis af år bagud og ikke engang lever op til de rettigheder, deres egen tro tildeler dem?

Kongedømmet tror angiveligt på lighed. Det er derfor oplagt, at Saudi-Arabien er valgt – for fire år – til FNs kommission for kvinders ligestilling.

Jeg har svært ved at forstå, at dette show er virkelig reality. Og at flere af verdens ledere og feminister er gået i tornerosesøvn over sovepillen »ting ændrer sig, men langsomt«, mens de forhandler med en af verdens største olieproducenter.

Det er meget simpelt. Kvinder og mænd er født lige, og deres køn skal ikke være den afgørende faktor for, hvilke muligheder de får, eller hvilke livsvalg de foretager. Hvorfor skal det tage tid at forstå og flere århundreders ligestillingskampe og astronomiske beløb at realisere?

Abir Al-Kalemji er læge og ph.d.