Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Liderlighed og libido: Selv kultureliten kan være usmagelig

Læs mere
Fold sammen

Der er ballade i kulturverdenen. Toppens magtfulde mænd ter sig tilsyneladende uterligt. Det havde vi nok ikke ventet fra den kant. Er kulturverdenen virkelig befolket af så ukultiverede folk? Kan (ud-)dannede mænd opføre sig så udannet? Tænk engang! Det er tid til at justere stereotyperne. Selv kultureliten kan være usmagelig. Burde den ikke vide bedre? Kan heller ikke de lægge låg på libidoen? Sikke en overraskelse. Og så alligevel ikke. Den »snakkende« klasse er selvfølgelig ikke bedre end så mange andre. De er måske bare mere diskrete – i al fald til en start.

Sophus Claussen kender teknikken. I digtet om Sorte Blomst, en skøn hetære, fortæller han om »en Fændrik, men halv Teolog, som sukked for Blomst i det snurrigste Sprog«. Den skinhellige mand er nok subtil – men også temmelig banal. Med et snedigt ordspil lader Claussen læseren forstå, at teologens længsel efter Blomst egentlig er en længsel efter hendes »blomst« – og det kan teologen ikke skjule i selv det snurrigste sprog.

Han kan gemme beskeden i underteksten, forklæde genstanden for sin længsel i det snurrigste sprog, sige ét og mene noget andet – når alt kommer til alt, er sagen enkel. Han vil nyde, præcis som de magtfulde mænd. Og når én person er nødvendig for en andens succes og derfor står i en næsten uangribelig position, tillader han sig åbenbart gerne frygtelige ting.

Menneskedyret gør, som det lyster – eller tilbyder en ydelse for en modydelse. På børsen kan erotisk kapital veksles til kulturel, social og økonomisk kapital.

Man kan byde ind med viden, relationer, økonomi eller erotik, og det går godt, så længe der ikke er ubalance i regnskabet – eller værst af alt forekommer et overgreb. Begge dele er selvfølgelig fuldstændig forkasteligt. Men #metoo kan måske begrænse uhyrlighederne fremover. Ingen tør vel vove noget, når ens tilværelse kun er en deling fra at ligge i ruiner?

Alligevel er der grund til skepsis. Ingen gør noget uden at få noget igen. Det er et vilkår. Men fordi mange mænd øjensynligt er så fandens begærlige, er mange kvinder måske også mere magtfulde i »forhandlingssituationen«, end de selv vil være ved. Potentialet er der i det mindste.

Tvivler du på mig, så læs noget Emile Zola. Kender du f.eks. historien om Nana? Den unge kvinde, der synger som »en trækbasun«, men ikke desto mindre tryllebinder sit publikum i sin teaterdebut. Mod slutningen af stykket er hele salen »besat af midnatstimens slumrende alkovelængsler«. De er »underkastet« Nana, der står »sejrrigt i kraft af sit marmorhvide legeme og sit køn«, der har »magt til at tilintetgøre en verden og selv forblive urørlig«. Allerede før seancen forsikrer teaterdirektøren en publikummer: Nana har »noget andet, for fanden, og det endda noget, der gør alt andet overflødigt.« Og han får selvfølgelig ret. Mænd kan være noget så simple – uafhængigt af klasse! Det ved vi nu.

Kasper Dam Nielsen er stud.mag. i dansk.