Dansk Folkeparti melder sig ind i dramaet på den yderste højrefløj: AfD-Spidskandidat skal ud, hvis de skal blive i gruppen

Udviklingen i partigruppen Identitet og demokrati (ID), i Europa-Parlamentet bevæger sig med hastige skridt. Nu vil også Dansk Folkeparti have smidt det tyske parti ud af partigruppen. 

Spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget for Dansk Folkepart, Anders Vistisen, går ind i ophedet debat på den yderste højrefløj i Europa. Linda Kastrup

Dansk Folkeparti bakker nu op om det franske parti Rassemblement National (RN), der tirsdag kræver det tyske højrefløjsparti AfD smidt ud af deres europæiske gruppe.

Balladen er opstået, efter Alternative für Deutschlands (AfD) spidskandidat til europaparlamentetsvalget, Maximilian Krah, er kommet med en kontroversiel udtalelse til det italienske dagblad la Repubblica.