International ekspert advarer: Din flyrejse bliver mere og mere rystende

I den seneste tid har flere rutefly måttet hastelande efter at have fløjet ind i så kraftig turbulens, at passagerer skulle på hospitalet. Problemet ventes at blive værre og værre i kraft af global opvarmning. Det fastslår britisk turbulensforsker her umiddelbart før sommerens store rejseaktivitet.

For få uger siden var Hollywood-stjernen Matthew McConaughey passager på et Lufthansa-fly på ruten mellem Austin i Texas og Frankfurt i Tyskland.

»Det var så langt den mest hårrejsende flyrejse, jeg nogensinde har været på,« fortalte han bagefter i en amerikansk podcast.