Roskilde Festivals solidariske hykleri

Det ville klæde Roskilde Festival at vise mere sympati for ofrene ved den israelske Nova Festival 7. oktober 2023, mener Victoria Lisek. Her ses et billede af Amit Buskila, der blev kidnappet på festivalen. Hendes lig blev for nylig fundet i Gaza. Shannon Stapleton/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er snart den tid på året, hvor unge, såvel som voksne, drager til Roskilde Festival og hører musik til langt ud på natten, imens musikanbefalinger, bajere, gensynsglæde og nyforelskede kys bliver udvekslet. 

Sådan så det også ud i det sydlige Israel ved solopgangen 7. oktober 2023 – men den livsglade stemning blev voldeligt afbrudt af Hamas' terrorister, hvis eneste mål var at begå en massakre. 

At Roskilde Festival i år holder flere begivenheder relateret til Palæstina og den bedrøvelige krise i Gaza, er ingen overraskelse eller skam. Men solidaritet med de 364 uskyldige mennesker, der blev dræbt under massakren på Nova Festival, er ikke til at finde på Roskilde Festivals udtalelse om konflikten og da slet ikke på deres program. 

I disse dage taler vi meget om meningsfuld aktivisme, og det ville i den anledning være klædeligt for Roskilde Festivals arrangører at erklære deres fulde solidaritet med en musikfestival, som blev udsat for det værste. 

Men Roskilde Festival er i stedet for faldet i fælden, hvor solidaritet og medfølelse ikke rækkes til israelere. Og det er en skam.

Victoria Lisek, London

Erfaring og alder

Jeg er fuldstændig enig med de to kommentarskrivere (med spejdererfaring), Jakob Johannes Andersen Kjærside og Tobias Simonsen i Berlingske 16. maj, i, at erfaring og alder ikke nødvendigvis hænger sammen (med kompetence). 

På den anden side er der ingen tvivl om, at livet er én stor erfaringsopbyggende læringsproces, som – alt andet lige – gør os i stand til at håndtere mange forskellige udfordringer. Hvis ikke læring var en nødvendighed, ville vores uddannelsessystem jo for eksempel være omsonst.

Men vi er alle forskellige. Og derfor er en 50-årig universitetsuddannet professor ikke nødvendigvis »klogere« med sin større »erfaring« end en gymnasieelev. 

Intelligens og evnen til at omsætte sin intelligens til fornuftige konklusioner og handlinger er ikke altid noget, der kommer naturligt med alderen. Nogle mennesker er fra barnsben bare hurtigere og bedre end andre til at forstå og håndtere sin omverden. 

Hvis vi anerkender disse uligheder og ikke bruger »mangel på erfaring« eller alder som en barriere, gør vi det muligt, at vi både får velfungerende og kompetente personer på alle niveauer i samfundet – for eksempel som dygtige erhvervsledere, lærere, sundhedspersonale og politikere. Og det vil vel at mærke være på tværs af aldersgrupper.

Peter Bøgelund, Dragør

Forveksler Dragsted misundelse og socialisme?

I en kommentar i Berlingske 14. maj skriver Pelle Dragsted (igen, igen), at en undersøgelse viser, at flertallet af danskerne ønsker mindre ulighed.

Dragsted påpeger også, at den rigeste procent ejer 95 procent af verden, men netop derfor er det jo ikke overraskende, at flertallet ønsker mindre ulighed – 99 procent af os vil jo have personlig fordel af, at uligheden reduceres, så er undersøgelsen et partsindlæg?

Hvad sker der, hvis man i undersøgelsen spørger lidt mere nuanceret, for eksempel:

  • »Hvis du får 1.000 kroner i lønforhøjelse, er det så rimeligt, at du skal betale halvdelen (plus/minus) af dem i skat?«

  • »Hvis du er i byen med din gamle ven, som tjener 10.000 mere end dig om måneden, synes du så, han skal betale alle dine øl?«

  • »Når din bedstefar har knoklet hele livet og betalt sin skat, skal staten så nappe en stor del af hans formue i arveafgift, når han dør?«

Så er det lige pludselig ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt de rige bankdirektører skal betale for den arbejdende klasses velfærd, men et klassisk dilemma om, hvorvidt det overhovedet er moralsk rimeligt, at der findes noget, som er dine egne penge – også selvom du måske har lidt mere end andre.

Som altid når jeg læser indlæg af Dragsted, ender jeg med at spørge mig selv, om socialisme virkelig er en politisk ideologi, eller om det ikke blot er en pæn indpakning af den bibelske dødssynd misundelse.

Jan Flodin, Næstved

Handicapparkering

Så oplevede jeg det igen! I et område med få handicapparkeringspladser var to optaget af biler uden det obligatoriske handicapskilt. 

For at bremse hensynsløsheden vil det helt sikkert have en forebyggende virkning, hvis politiet offentligt vil tilkendegive, at der med omgående effekt vil ske en fordobling af en almindelig parkeringsbøde, så den bliver på omkring 1.820 kroner.

Steen V. Skånstrøn, Nærum