Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Hvad er forskellen på »negativ integration« og »integrationen er gået i stå«?

Folkeskolen er nøglen til integration. Hvis undervisningsministeren ikke må sige, at nøglen ikke virker, går integrationen i baglås.

Kathrine Lilleør. Tegning Kate Copeland Fold sammen
Læs mere

Negativ integration. For mig et nyt udtryk. I den forgangne uge læste jeg det i »Analyse af børn af efterkommere med ikke-vestlig baggrund«. Det gav for nylig megen ballade, da undervisningsminister Merete Riisager ud fra analysen tillod sig at konkludere, at »integrationen er gået i stå«.

Lærde analytikere anklagede hende for at trække analysens konklusioner for hårdt op. I et interview i Berlingske 12. januar konfronteredes ministeren derfor med, at tidligere overvismand Christen Sørensen har pointeret, at gruppen af børn af efterkommere i nogle tilfælde klarer sig bedre end gruppen af efterkommere, når man korrigerer for oprindelsesland.

Oprindelsesland

Hertil svarede ministeren: »Hvorfor skal man korrigere for oprindelsesland? Vi kigger på de børn, der faktisk findes i den virkelige verden«. Jeg har ikke glemt »negativ integration«, vi kommer til det om lidt, men lad os lige dvæle et øjeblik ved dette med, at man skal »korrigere« for oprindelsesland, for da klarer en gruppe af børn sig faktisk bedre, end tallene umiddelbart fortæller.

Jeg kan tydeligt huske første gang, jeg hørte om dette med at »korrigere«. Sofaen var æblegrøn uld og den stod i Undervisningsministeriet. Jeg var netop blevet udnævnt til Formand for Grundskolerådet, der var undervisningsministerens råd for folke- og ungdomsskolen.

Året var 2003 og jeg var på besøg i ministeriet. Den borgerlige regering var i fuld gang med at introducere nationale tests i folkeskolen, så man kunne teste og sammenligne elevers niveau inden 9. klasse over hele landet. På mit æblegrønne sæde fik jeg at vide, at det kan være svært at måle elever entydigt, for det er vigtigt at »korrigere for negativ social arv«. Elever i Avedøre med ikke-vestlig baggrund kan ikke forventes at præstere lige så godt som oprindeligt danske elever i Holstebro. Der skal korrigeres for deres baggrund. Derfor tæller et 2-tal i Avedøre mere end et 2-tal i Hellerup.

»Hvis man tillader sig at korrigere for negativ social arv, så undervisningsresultaterne syner bedre, end de reelt er for den enkelte elev, har vi jo svigtet præcis det barn, som folkeskolen er sat i verden for at hjælpe mest.«


Jeg fattede det ikke dengang, og jeg kunne forleden lørdag læse, at undervisningsministeren heller ikke kan forstå det. Det er komplet ligegyldigt, hvor elever kommer fra i verden. Det er deres uddannelsesniveau, der tæller. Jeg vil for egen regning tilføje, at en stats-skoles fremmeste opgave er, at alle børn får mulighed for at bryde negativ social arv. Folkeskolen var, er og bliver et fælles nationalt socialt projekt. Vi er en del, der gladeligt betaler til folkeskolen, og sender vores børn i den, fordi vi solidarisk ønsker at bidrage til, at alle danske børn kan få mulighed for at komme videre end deres forældres manglende uddannelse og arbejdsløshed.

Svigter barnet

Hvis man tillader sig at korrigere for negativ social arv, så undervisningsresultaterne syner bedre, end de reelt er for den enkelte elev, har vi jo svigtet præcis det barn, som folkeskolen er sat i verden for at hjælpe mest.

Tilbage til analysen af børn til efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Hvad står der egentlig i analysen?

Indledningsvis konstateres det, at det må forventes, at forskellen mellem indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere gradvis indsnævres ad åre. Men, og jeg citerer: »Denne analyse viser imidlertid, at det ikke nødvendigvis er tilfældet. Forskningen (..) peger således på, at der kan være risiko for »negativ integration«, hvor efterkommere, der vokser op i socialt udsatte familier og boligområder, klarer sig dårligere end indvandrere. De danske data på området peger desuden på, at børn af efterkommere ikke nødvendigvis klarer det bedre end efterkommere. På enkelte parametre klarer de det faktisk dårligere, mens de på andre parametre klarer sig bedre.«

Analysen konkluderer, at det er kendetegnende for henholdsvis ungdomsuddannelse og beskæftigelse, at børn af efterkommere klarer sig dårligere end børn af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse. Helt konkret har kun 56 pct. af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i 2018 gennemført en ungdomsuddannelse. Det er ni pct. mindre end børn af indvandrere med ikke-vestlig baggrund, hvor 65 pct. tog en ungdomsuddannelse i 2018. Til sammenligning har 75 pct. med oprindelig dansk oprindelse taget en ungdomsuddannelse.

Undervisningsministeren tillod sig på denne baggrund at konkludere, at integrationen er gået i stå. Det måtte hun ikke sige. Hun skulle åbenbart have sagt, at vi har »negativ integration«.

Mens man tænker over forskellen, skal det bare konstateres, at folkeskolen er nøglen til integration. Hvis en undervisningsminister ikke må sige, at nøglen ikke virker, går integrationen i baglås. Uden at korrigere for noget som helst.