Dette er en kronik. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Fagøkonom og vismand abonnerer på politisk manipulation

Det er ikke overraskende, at ministeriet gerne vil konkludere det, som vurderes politisk opportunt. Men det overrasker, at økonomisk vismand Torben Tranæs bidrager til fejlfortolkninger i rapport om børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse.

integration
Integrationsminister Inger Støjberg og undervisningsminister Merete Riisager fremlagde analyse af børn af efterkommere med ikke-vestlig baggrund. 3. generationsindvandrere klarer sig ikke nødvendigvis bedre end deres forældre, men rapporten blev genstand for fejlfortolkninger. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Berlingske beklagede 24. december den udlægning af rapporten »Analyse af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse« fra Udlændinge- og Integrationsministeriet samt Undervisningsministeriet, som avisen bragte 17. december under overskriften »Vi har abonneret på et helt forfejlet syn«.

Christen Sørensen Fold sammen
Læs mere

Beklagelsen er udtryk for god og prisværdig presseetik, især når det tages i betragtning, at de overordnede konklusioner i artiklen 17. december var bekræftet af økonomisk vismand, Torben Tranæs, ligesom artiklen var baseret på en version af rapporten »Analyse af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse«, der efterfølgende blev justeret efter intervention af Danmarks Statistik, men som Berlingske ikke blev oplyst om.

Men selv efter disse justeringer kan rapporten ikke bruges til at drage de konklusioner, som det gøres i den pressemeddelelse fra ministerierne med overskriften »Tredjegenerationsindvandrere klarer sig ikke bedre end anden generation,« som ledsagede offentliggørelsen af rapporten.

I pressemeddelelsen anføres bl.a.:

»Undersøgelsen viser blandt andet, at tredje generation af ikke-vestlige indvandrere generelt halter efter børn med dansk oprindelse i de nationale tests i 2. og 3. klasse og prøvekaraktererne i 9. klasse. Ser man kun på ikke-vestlige indvandrere og efterkommerne, bliver resultaterne bedre fra første til anden generation af indvandrere, men ikke fra anden til tredje generation. I skoleåret 2017/18 opnåede tredjegenerationsindvandrere med ikke-vestlig oprindelse tilmed et lavere gennemsnit i de bundne prøver i 9. klasse end andengenerationsindvandrere med ikke-vestlig oprindelse.«

»Undersøgelsen viser samtidig, at tredje generation af ikke-vestlige 20-24 årige i mindre grad end anden generation har fuldført en ungdomsuddannelse, og knap en fjerdedel af den dog relativt lille gruppe af 20-24 årige er hverken i beskæftigelse eller uddannelse.«

Fejltolkning

Hvis dette kunne udledes af »Analyse af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse« var det klart, at det så måtte konkluderes, at integrationsmål og -indsats var slået fejl.

Og det ville være ekstra bekymrende og også underligt, da efterkommere er bedre uddannet end indvandrere, og idet bedre uddannede forældre uanset herkomst klart fører til bedre skoleresultater m.m. for børnene. Hertil kommer, at der over tid – fra 1993-2017 – har været en tendens til, at forældre til børn af ikke-vestlige efterkommere begge har været efterkommere og ikke både en efterkommer og en indvandrer, ligesom mødrenes alder ved førstegangsfødsler i samme periode har været stigende. I samme periode har der i øvrigt været en stærkt stigende tendens til, at disse børn har forældre, hvor mindst den ene havde en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, da børnene blev født.

Men analysen kan da heller ikke fortolkes, som det gøres i pressemeddelelsen.

Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse klarer sig således bedre ved prøverne i 2. klasse (dansk) og ved prøverne i 3. klasse (matematik) end efterkommer-forældre, når der blot korrigeres for indvandrerland. Andelen med god præstation i dansk stiger således fra 56 til 63 pct., når oprindelseslandet er Pakistan, og fra 50 til 58 pct., når oprindelseslandet er Tyrkiet. For 3. klasse-prøverne fås tilsvarende resultater, idet andelen med god præstation i matematik stiger fra 54 pct. til 57 pct., når oprindelseslandet er Pakistan, og fra 48 til 54 pct. når oprindelseslandet er Tyrkiet.

Da alle øvrige ikke-vestlige lande er slået sammen i analysen, er det ikke muligt at anføre yderligere landespecifikke resultater. Men dette er tilstrækkeligt til at vise, at pressemeddelelsen ikke holder for så vidt angår 2. og 3. klasse-prøverne.

»Desværre er det ikke nyt, at ministerier gerne vil konkludere det, som vurderes at være politisk opportunt (...) Men det er overraskende og bekymrende, at en fagøkonom – ligefrem en vismand – bidrager til fejlinformation og ligefrem fastholder dette.«


Pressemeddelelsen holder heller ikke for prøvekaraktererne i 9. klasse. Dette fremgår også, når der igen blot korrigeres for indvandrerland. Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse klarer sig således bedre end efterkommere med ikke-vestlig oprindelse ved 9. klasse-prøverne, idet 81 mod 76 pct. mindst får karakteren 2, når oprindelseslandet er Pakistan. De tilsvarende resultater, når oprindelseslandet er Tyrkiet, er 74 mod 68 pct. Igen er det ikke muligt at anføre resultater fra andre lande, da alle øvrige ikke-vestlige lande er slået sammen i analysen.

Det er derimod rigtigt, at børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i aldersintervallet 20-24 år i mindre grad har fuldført en ungdomsuddannelse end efterkommere. Med Pakistan som oprindelsesland er tallene hhv. 62 mod 66 pct. For Tyrkiet 54 mod 62 pct. Tilsvarende gælder for andelen, der ikke har fuldført en ungdomsuddannelse eller er i gang hermed. Her er tallene for Tyrkiet 35 mod 28 pct., mens tallene for Pakistan er ens, i begge tilfælde 27 pct.

Fejlinformation

Men ét er statistik, noget andet er, hvad der kan drages af konklusioner. De anførte tal dækker et femårigt aldersinterval, hvor det må formodes, grundet sabbatår osv., at de bedre resultater – dvs. stigende andel med en fuldført ungdomsuddannelse og mindre andel med hverken en ungdomsuddannelse eller i gang hermed – stiger med alderen. Og da børn af efterkommere af ikke-vestlig oprindelse i gennemsnit har en klart lavere alder end efterkommere i aldersintervallet 20-24 år, er det meget tvivlsomt, om disse tal er retvisende.

En nødvendig og retvisende diskussion af integrationsspørgsmålet kunne derimod tage udgangspunkt i, om forbedringerne fra efterkommere til børn af efterkommere af ikke-vestlig oprindelse har været tilstrækkelige – og af mulige årsager hertil. Og når det er integration, der diskuteres, bør det også indgå, hvordan andelen, der er gift/samlevende med danskere, har udviklet sig fra efterkommere til børn af efterkommere.

En sådan nødvendig og retvisende analyse og diskussion må tillige tage udgangspunkt i analyser, hvor der er kontrolleret for de mange faktorer, der har væsentlig betydning for integrationsmålene. Og dette kan todimensionale tabel- og figuropstillinger, som gennemgående er anvendt i »Analyse af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse«, ikke nødvendigvis sikre. Hertil skal anvendes mere forfinede statistiske analyser, som det ellers er blevet normen.

Desværre er det ikke nyt, at ministerier gerne vil konkludere det, som vurderes at være politisk opportunt. Det er der alt for mange eksempler på i blot Jesper Tynells fremragende bog »Mørkelygten«. Men det er overraskende og bekymrende, at en fagøkonom – ligefrem en vismand – bidrager til fejlinformation og ligefrem fastholder dette.