Riisager modsiger eksperter og fastholder, at integrationen er gået i stå

Undervisningsminister Merete Riisager fastholder sin udlægning af en analyse af tredjegenerationsindvandrere. Det til trods for, at professorer tillægger analysens forbehold afgørende betydning. En tidligere overvismand mener, ministerierne manipulerer.

Liberal undervisningsminister genopstiller ikke ved valget
»Analysen viser sammen med al anden viden, vi har, at vi kører i ring,« mener undervisningsminister Merete Riisager. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener, det er »helt absurd«, at de seneste ugers debat om tredjegenerationsindvandrere i høj grad har handlet om metoden bag en ny analyse. Hun mener, at en vigtig diskussion går tabt i »metodetrakasserier« (ondskabsfulde, vedvarende drilleri, red.) og fastholder, at analysen sammen med øvrig viden på området viser, at integrationen er gået i stå.

Det er et markant udsagn: At integrationen er gået i stå. Og det modsiges af flere eksperter, herunder Rockwool Fondens forskningschef, Jan Rose Skaksen, og også af forskningsdirektør i VIVE, Torben Tranæs.

Torben Tranæs mener, at rapportens resultater er bekymrende, men han slår samtidig fast, at der hverken er dækning i den aktuelle analyse eller øvrig viden på området for at sige, at integrationen ligefrem er gået i stå. I en ny kronik i Berlingske uddyber han sine pointer om »Analyse af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse«, som Undervisningsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet udgav midt i december.

Efter analysens offentliggørelse har der været kritik af konklusionen om, at integrationen er gået i stå. Det har ført til rettelser i medier, herunder Berlingske, og i nogle tilfælde tilbagetrækning af artikler. Se en oversigt over forløbet i faktaboksen nederst i artiklen.

Ministerierne har imidlertid fastholdt en pressemeddelelse med ordlyden: »Tredjegenerationsindvandrere klarer sig ikke bedre end anden generation«, selv om Berlingske via aktindsigt har kunnet beskrive, hvordan Danmarks Statistik inden offentliggørelsen advarede mod at bruge generationsbegrebet, da det giver anledning til analytiske fejlslutninger.

Merete Riisager fastholder sine konklusioner i et nyligt blogindlæg på TV 2, hvor hun undrer sig over den kritik, der har været. Berlingske har genbesøgt ministeren for at foreholde hende kritikken.

»Hvorfor skal man korrigere for oprindelsesland?«

Merete Riisager, mener du, at analysen viser, at integrationen er gået i stå fra anden til tredje generation af indvandrere?

»Analysen viser sammen med al anden viden, vi har, at vi kører i ring,« siger hun.

»De statistiske forskelle ser ikke ud til at forsvinde. Vi kan heller ikke se, at de mindskes i tredje generation eller hos børn af efterkommere. Det er ekstremt bekymrende, da vi ser på en samfundsgruppe, der bliver væsentligt forøget i årene, der kommer.«

Rockwool Fonden mener ikke, man kan konkludere at integrationen er gået i stå på baggrund af analysen.

»Det er der heller aldrig nogen, der har sagt. Altså, jeg har sagt, at den her rapport sammen med den viden, vi i øvrigt har, viser, at integrationen kører i ring.«

Hvad mener du med »kører i ring« i stedet for »går i stå«?

»Du kan bruge begge formuleringer,« siger Merete Riisager.

Hverken forskningschef for Rockwool Fonden, Jan Rose Skaksen, eller forskningsdirektør fra VIVE, Torben Tranæs, finder dækning i den aktuelle analyse eller øvrig viden for, at integrationen er gået i stå. Det skal bemærkes, at analysen ikke sammenligner generationer, men jævnaldrende børn og unge, som i dag er indvandrere, efterkommere af indvandrere eller børn af efterkommere.

Rockwool Fonden mener ikke, at man på baggrund af analysen kan konkludere, at integrationen er gået i stå mellem generationerne, og fremhæver, at man i tredje generation har udeladt dem, der har giftet sig med en dansker, at man ikke har taget højde for forskel på oprindelsesland, og at man ikke har taget højde for den lave alder blandt tredjegenerationsindvandrernes forældre. Har Rockwool Fonden en pointe?

»Jamen, alle forbehold skal altid tages med, når man laver samfundsanalyser. Det er der heller ikke nogen som helst, der har betvivlet. Men uagtet alle de forbehold vi måtte komme i tanke om at stille, så er her en samfundsgruppe, som klarer sig relativt ringere i skolen. Der er ikke nogen af de forbehold, der ændrer på det faktum, at de statistiske forskelle ikke forsvinder, samtidig med at befolkningsgruppen øges. Det vil sige, at problemerne alt andet lige øges.«

Tidligere overvismand Christen Sørensen pointerer, at gruppen af børn af efterkommere i nogle tilfælde klarer sig bedre end gruppen af efterkommere, når man korrigerer for oprindelsesland.

»Hvorfor skal man korrigere for oprindelsesland? Vi kigger på de børn, der faktisk findes i den virkelige verden. De børn, der er undersøgt, findes i den virkelige verden. De klarer sig relativt ringere end etnisk danske børn, og de klarer sig ikke væsentligt bedre – formentlig på samme niveau – som efterkommerne.«

Du mener ikke, det er relevant at se på oprindelseslandet, når du ønsker at sammenligne to generationer, og der er stor forskel på de to gruppers oprindelseslande?

»Der er to oprindelseslande, der fylder en del (blandt børn af efterkommere, red.). Det er Tyrkiet og Pakistan. De ligner statistisk andre grupper af migranter.«

Men man kan se, at det går bedre for børn af efterkommere end for efterkommere, når de har samme oprindelsesland ...

»Vi bliver nødt til at kigge på de børn, der findes i den virkelige verden. Det er det, man har gjort i den her rapport.«

Derfor skal man tage højde for oprindelseslandet

Går integrationen i stå fra generation til generation?

»Det, vi undersøger her, er, om integrationsudfordringerne bliver større eller mindre.«

Når man læser jeres pressemeddelelse, der siger: »tredjegenerationsindvandrerne klarer sig ikke bedre end anden generation«, så lyder det jo som om, integrationen går i stå.

»Det gør den jo også.«

Integrationen går i stå?

»Ja, det gør den da. Men det handler om, at du lægger viden fra den her rapport til al den anden viden.«

Hvilken anden viden?

»Den, som jeg beskriver i mit blogindlæg, om hvordan eleverne for eksempel klarer sig i skolen uanset hvilke parametre, du kigger på. Karakterer, frafald, fravær.«

I et blogindlæg på TV 2 skriver Merete Riisager, at hun i sin tid som undervisningsminister har set betragtelige statistiske forskelle, der viser, at elever med ikkevestlig baggrund klarer sig relativt ringere end elever med dansk baggrund. Hun nævner eksempelvis nationale test, PISA-undersøgelser, niende klasses afgangsprøver og karaktergennemsnit, og hun henviser bredt til eksempelvis Danmarks Statistik, Rambøll 2016 og Undervisningsministeriet 2018.

Ministeren henviser imidlertid ikke til en eneste undersøgelse, der omhandler børn af efterkommere.

Det er netop børn af efterkommere – også omtalt som trejdegenerationsindvandrere – der er fokus på i ministeriernes nye analyse. Så spørgsmålet er, hvordan »al den anden viden«, som ministeren henviser til, bidrager til konklusionen om, at integrationen er gået i stå fra anden til tredje generation af indvandrere.

»Vi kan lave alle mulige analyser, det har jeg intet imod. Det forstemmende er, at en meget vigtig diskussion nu går fuldstændig tabt i metodetrakasserier. For vi kan se helt evident, at der er en gruppe her, som er blevet større gennem årene, og som bliver større de kommende år, og hvor de statistiske forskelle ikke ændrer sig. Det er meget bekymrende,« fastholder Merete Riisager.

Torben Tranæs, forskningsdirektør i VIVE

»Hvis man vil sige noget om, hvorvidt integrationen er gået i stå, skal man i princippet lave en analyse over tid – man kan sige, at tiden skal gå, før noget kan gå i stå. Har man flere målinger over tid, skal man ikke nødvendigvis tage højde for socioøkonomiske forhold.«


En tidligere overvismand pointerer, gruppen af børn af efterkommere i nogle tilfælde klarer sig bedre end efterkommere, og at man i stedet kan diskutere, om integrationen går for langsomt.

»Det er der jo ingen, der har bevist, at de gør.«

Jo, hvis man tager højde for oprindelseslandet.

»Hvad skulle det gøre? Hvad er det for et lykketræf, der skulle indtræffe, der gør, at det skulle blive bedre?« spørger Merete Riisager.

I forhold til denne analyse skal man tage højde for oprindelseslandet, hvis man vil konkludere, om integrationen er gået i stå, lyder det fra både Rockwool Fondens forskningschef, Jan Rose Skaksen, og forskningsdirektør i VIVE, Torben Tranæs. Man skal desuden tage højde for øvrige baggrundsforhold såsom socioøkonomiske, fordi analysen er et øjebliksbillede af, hvordan det går. Analysen består ikke af flere målinger over tid af den samme gruppe mennesker – eller af samme type måling for flere fødselsårgange såsom nationale tests i tredje klasse.

»Hvis man vil sige noget om, hvorvidt integrationen er gået i stå, skal man i princippet lave en analyse over tid – man kan sige, at tiden skal gå, før noget kan gå i stå. Har man flere målinger over tid, skal man ikke nødvendigvis tage højde for socioøkonomiske forhold,« forklarer Torben Tranæs.

Berlingske har talt med de to førende eksperter på integrationsområdet, som hidtil har syntes uenige om, hvilke konklusioner analysen kan bære. Her er, hvad de i dag kan blive enige om:

Analysen viser et øjebliksbillede af, hvor langt der er til fuld integration for den særligt udvalgte gruppe af børn af efterkommere med ikkevestlig baggrund, som analysen har set nærmere på. Analysen viser, at det ikke går særlig godt for denne gruppe. Men analysen siger ikke noget om, hvordan det går med udviklingen fra anden- til tredjegenerationsindvandrere, og analysen siger ikke noget om, hvordan det vil gå tredjegenerationsindvandrere fremadrettet.

»Jeg er jo ikke så svagt et gemyt«

Vidste du under vores første interview midt i december, at Danmarks Statistik har advaret jer imod at bruge begreberne første-, anden- og tredjegenerationsindvandrere, da det kan føre til analytiske fejlslutninger?

»Nej. Men jeg kan ikke forestille mig, at jeg skulle have udtalt mig anderledes. For jeg forholder mig til konklusionerne i rapporten, og de har ikke ændret sig. Jeg er jo ikke så svagt et gemyt, at fordi en toning forholder sig anderledes, så forholder jeg mig anderledes.«

Hvorfor fastholder I anvendelsen af generationsbegrebet i jeres pressemeddelelse, når I ændrer det i analysen og godt ved, det kan føre til analytiske fejlslutninger?

»Vi er nødt til at tale sådan, at almindelige mennesker forstår, hvad vi siger. Jeg er helt bekendt med, at nogen foretrækker at kalde det for det ene, og andre foretrækker det andet. Det afgørende for mig er ikke, hvad vi kalder dem.«

Er det ikke afgørende, hvis det ene kan føre til analytiske fejlslutninger?

»Nej, det er ikke afgørende, hvad vi kalder dem. Det afgørende er, at vi har et stigende samfundsproblem, som nærmest ikke kan belyses, fordi der er en bekymring for, om vi får sagt tingene rigtigt. Og det her er en kæmpestor samfundsudfordring, som bør optage alle, der har med politik og samfundsforhold at gøre. Og derfor kan vi godt fortabe os i begrebsafklaringer,« siger Merete Riisager, der mener, det er »helt absurd med alle de her metodediskussioner«.

Rettelse i ministerens egen blog

Der er særligt én iagttagelse i analysen, som Merete Riisager bider mærker i, fremhæver hun i sin blog på TV 2. Men også bloggen er blevet rettet efter udgivelse.

Det er rigtigt, som ministeren skriver, at otte ud af ti forældrepar til børn af efterkommere har samme oprindelsesland. Men der står ikke nogen steder i analysen, at »tre ud af fire (efterkommere, red.) henter en ægtefælle i udlandet«, som ministeren skriver. I analysen står der, at knap tre ud af fire børn af efterkommere har en indvandrermor eller en indvandrerfar, hvis opvækst helt eller delvist foregik uden for Danmarks grænser.

Konklusionen holder ministeren fast i: At det »indikerer både fastholdelse og styrkelse af parallelsamfund«.

Tidligere overvismand Christen Sørensen har også læst analysen og ministeriernes pressemeddelelse, og i et debatindlæg i Berlingske skriver han, at ministerierne manipulerer.

»De udlægger analysen helt forkert ved at sige, at integrationen er gået i stå. Man kan diskutere, om integrationen går stærkt nok fremad, men de kan ikke konkludere, at den er gået i stå,« siger han.

Merete Riisager svarer per e-mail på kritikken fra Christen Sørensen:

»Det står for Christen Sørensens egen regning. Analysen viser et øjebliksbillede. Hvis man kigger på fx nationale test i 2.-3. klasse, de bundne prøver i 9. klasse det seneste skoleår eller gennemførsel af en ungdomsuddannelse, så kan man konstatere, at gruppen af børn af efterkommere ikke generelt klarer sig bedre end gruppen af efterkommere. Analysen afdækker ikke mulige årsager hertil, men for de efterkommere og børn af efterkommere som indgår i øjebliksbilledet, forholder det sig sådan. Det mener jeg – stadig – er bekymrende.«