Der har været meget debat om de såkaldte tredjegenerationsindvandrere efter offentliggørelsen af »Analyse af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse« i december 2018. Her er et overblik over forløbet.
11. december får Berlingske en version af analysen. Den er dateret oktober 2018. Det fremgår ikke, at det er et ufærdigt udkast til analysen.
13. december sender Danmarks Statistik en e-mail til Udlændinge- og Integrationsministeriet, viser en aktindsigt til Berlingske. Danmarks Statistik skriver, at der »nogle steder i rapporten gøres væsentlige metodiske fejlslutninger, som betyder, at konklusionerne trækkes hårdere op, end datagrundlaget kan give anledning til«. Ministeriet advares blandt andet mod at bruge et generationsbegreb, da »anvendelsen ikke er korrekt og giver anledning til analytiske fejlslutninger«. Ministeriet retter analysen frem mod offentliggørelse, dog uden at orientere Berlingske.
14. december interviewer Berlingske undervisningsminister Merete Riisager (LA) og integrationsminister Inger Støjberg (V) på baggrund af den oprindelige analyse.
17. december publicerer Berlingske i printavisen artiklen »Efter rapport om tredjegenerationsindvandrere: Vi har abonneret på et helt forfejlet syn«, der online har overskriften »Indvandrerne fik børn, der fik børn – og de halter stadig efter«.
17. december publicerer Undervisningsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet en ny udgave af analysen og en pressemeddelelse med ordlyden: »Tredjegenerationsindvandrere klarer sig ikke bedre end anden generation. Den positive udvikling i uddannelse og beskæftigelse fra første til anden generation af ikke-vestlige indvandrere fortsætter ikke fra anden til tredje generation. Tredje generation af ikke-vestlige indvandrere præsterer på niveau med eller målt på enkelte parametre dårligere end anden generation af ikke-vestlige indvandrere«. Nederst i pressemeddelelsen nævnes flere forbehold.
19. december bringer Berlingske i printavisen en kritik fra Rockwool Fonden, der mener, det er forkert at konkludere, at integrationen er gået i stå i tredje led på baggrund af analysen. Forskningschef Jan Rose Skaksen pointerer, at gruppen ikke er repræsentativ for alle tredjegenerationsindvandrere i Danmark. Tre kritikpunkter fremhæves:
Man har udeladt dem, der har giftet sig med en person med dansk oprindelse.
Man har ikke taget højde for forskel på oprindelsesland mellem første, anden og tredje generation.
Man har ikke taget højde for den lave alder blandt tredjegenerationsindvandrernes forældre.
21. december modtager Berlingske svar på en aktindsigtsanmodning fra Danmarks Statistik. Den viser, at ministerierne blev advaret 13. december mod risikoen for analytiske fejlslutninger. Avisen undersøger nu minutiøst forskellen mellem den oprindelige analyse og den analyse, ministerierne har offentliggjort.
22. december og 24. december bringer Berlingske en rettelse og en beklagelse henholdsvis online og på print. Det præciseres blandt andet, at analysen ikke sammenligner generationer, men jævnaldrende børn og unge, som i dag er indvandrere, efterkommere af indvandrere eller børn af efterkommere. Samtidig beskriver Berlingske den advarsel, ministerierne fik fra Danmarks Statistik.
3. januar skriver Merete Riisager på en blog på TV 2, at hun undrer sig over den kritiske modtagelse af analysen.
9. januar beklager Undervisningsministeriet på sin hjemmeside, at der har været »uheldige omstændigheder« i forbindelse med offentliggørelsen af analysen. Ministeriet står dog fortsat inde for konklusioner, der drages i rapporten.