Ministerium blev advaret mod sprogbrug i analyse om tredjegenerationsindvandrere

Danmarks Statistik advarede ministerium mod at bruge et generationsbegreb i analyse om tredjegenerationsindvandrere på grund af risiko for fejlfortolkning. Alligevel fastholdt ministerier sprogbrugen i pressemeddelelse og ministerinterviews. De har dog lavet en ny version af analysen med ændrede formuleringer og ekstra forbehold - uden at orientere Berlingske, der bragte historien.

æqkjedbvæqkb
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) fortæller om en analyse af børn af efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP

Der findes to versioner af »Analyse af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse«.

Analysen er skrevet af Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet og har været udgangspunktet for en uges voldsom debat om integration af de såkaldte tredjegenerationsindvandrere.

Den første version af analysen er dateret oktober 2018. Berlingske fik den tilsendt i forrige uge og interviewede på den baggrund integrationsminister Inger Støjberg (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA). De konkluderede i fællesskab, at tredjegenerationsindvandrere ikke er bedre integrerede i Danmark end andengenerationsindvandrere.

Den anden version er dateret december 2018 og blev offentliggjort mandag.

En aktindsigt, som Berlingske har begæret, viser nu, at Danmarks Statistik torsdag i sidste uge problematiserede formuleringer i analysen over for Udlændinge- og Integrationsministeriet. Herefter ændrede ministerierne analysen, idet de tilføjede forbehold og ændrede formuleringer. Berlingske blev ikke orienteret om justeringerne.

Kritikere har siden offentliggørelsen af den første version af analysen indvendt, at det er for bombastisk eller decideret forkert at konkludere på baggrund af rapporten, at integrationen er gået i stå fra anden til tredje generation af indvandrere.

Torben Tranæs, der er forskningsdirektør ved VIVE  (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) og økonomisk vismand, fastholder at »rapporten beskriver en udvikling, som er bekymrende«. Han har både gennemgået den oprindelige og den nye version af rapporten.

Diskussionen er med andre ord både kompliceret og følsom.

Berlingske retter nu den oprindelige artikel og beklager fejl i dækningen af analysen. Samtidig gøres herunder rede for forløbet.

»Konklusionerne trækkes hårdere op, end datagrundlaget kan give anledning til«

Kontorchef i Danmarks Statistik, Henrik Bang, advarede i en e-mail 13. december en souschef i Udlændinge- og Integrationsministeriet mod flere formuleringer og sammenstillinger i analysen, viser aktindsigten. Henrik Bang opsummerer til sidst, at det er Danmarks Statistiks vurdering, »at der nogle steder i rapporten gøres væsentlige metodiske fejlslutninger, som betyder, at konklusionerne trækkes hårdere op, end datagrundlaget kan give anledning til«.

Henrik Bang fremhæver blandt andet, at begreber som førstegenerationsindvandrere, andengenerationsindvandrere og tredjegenerationsindvandrere »giver anledning til analytiske fejlslutninger«. Han understreger, at en sammenligning af efterkommere og børn af efterkommere ikke er en sammenligning af børn af efterkommere og deres forældre.

Ministeriet retter analysen, inden den publiceres 17. december. Eksempelvis rettes sætningen: »Forskningen peger således på, at der kan være risiko for ‘negativ integration’, hvor efterkommere (...) klarer sig dårligere end deres forældre«.

I anden version af analysen er ordet »forældre« slettet. Desuden har ministerierne tilføjet et forbehold i sætningen:

»Forskningen, der dog ikke præcist anvender de danske begreber indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere, peger således på, at der kan være risiko for ‘negativ integration’, hvor efterkommere (...) klarer sig dårligere end indvandrere«.

Flere steder i analysen ændrer ministeriet også formuleringer om »1., 2. og 3. generationsindvandrere«, så der i stedet står: »indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere«.

Fem enslydende forbehold er kopieret ind i endelig rapport

Ministeriet ændrer både analysens indledning og resumé, så sproget blødes op, og der tilføjes forbehold, som det ses af faktaboksen.

Derudover vælger ministeriet at kopiere en helt enslydende sætning ind fem steder undervejs i den endelige version af analysen. Sætningen er endnu et forbehold, der lyder:

»Sammenligningen mellem børn af efterkommere, efterkommere, indvandrere og personer med dansk oprindelse skal læses med det forbehold, at befolkningsgrupperne er meget forskelligt sammensat bl.a. med hensyn til oprindelsesland.«

Denne sætning optræder ikke i den første version af analysen.

Berlingske er ikke blevet gjort opmærksom på hverken advarslen fra Danmarks Statistik eller ændringerne i analysen.

En pressemeddelelse om generationer

I et interview uddyber kontorchef ved Danmarks Statistik Henrik Bang sine pointer fra mailen. Han forklarer, hvorfor Danmarks Statistik mener, ministeriernes anvendelse af generationsbegrebet i første udgave af analysen er forkert:

»Hvis du tager alle dem, der er efterkommere, og sammenligner med dem, der er børn af efterkommere, så sammenligner du en stor gruppe med en anden stor gruppe, men det er ikke børn og deres forældre. Når man taler om generationer, så får man jo det indtryk, at man sammenligner barnet med far og mor. Men det gør man ikke, når man gør det på den her måde,« siger han.

Trods advarslen fra Danmarks Statistik fastholder ministerierne generationsbegrebet i indledningen på deres pressemeddelelse om analysen. Overskriften lyder: »Tredjegenerationsindvandrere klarer sig ikke bedre end anden generation«.

Henrik Bang fortæller, at en analyse fra Danmarks Statistik sidste år viste, at børn af efterkommere klarer sig lidt bedre i skolen end efterkommere, hvis man tager højde for, hvilke lande de kommer fra. Deres karakterer er dog fortsat lavere end børn med dansk oprindelse.

Berlingske har bedt Undervisningsministeriet om et interview, hvor ministeriet forholder sig til, hvorfor rapporten blev ændret i 11. time, og hvorfor ministeriet ikke orienterede Berlingske.

Undervisningsministeriet svarer skriftligt:

»Undervisningsministeriet samt Udlændinge- og Integrationsministeriet foretog på baggrund af dialog med Danmarks Statistik en endelig redigering af analysen af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse frem mod offentliggørelse. I den forbindelse blev bl.a. nogle forbehold skrevet tydeligere frem. Disse forbehold fremgik allerede af det rapportudkast, som Berlingske havde modtaget, og som Undervisningsministeriet gerne havde uddybet nærmere, hvis Berlingske havde efterspurgt dette.«

Svaret fortsætter:

»Det blev desuden præciseret, at de tre grupper, som sammenholdes i rapporten (indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere) er sammensat forskelligt for så vidt angår oprindelsesland, hvilket er relevant at være opmærksom på ifm. læsningen af rapporten. Det ændrer dog ikke ved, at konklusionerne i rapporten er de samme.«

På den første udgave af analysen står der ingen steder, at det er et udkast. Ministeriets pressemedarbejdere har heller ikke på noget tidspunkt oplyst, at det skulle være tilfældet.

Berlingske retter

Hos Berlingske siger chefredaktør Tom Jensen følgende:

»Det her forløb er ærgerligt, for det betyder, at vi i mandags er endt med at lave journalistik på et ufuldstændigt grundlag. Hvis vi havde kendt til de ændringer, der er lavet i rapportens udgave nummer to, havde vi givetvis skrevet historien anderledes med flere forbehold og en mere forsigtig tolkning. Og vi havde undgået at lave den regulære fejl, som vi laver i spørgsmålet om generationer,« tilføjer han.

Berlingskes chefredaktør mener, diskussionen om analysen ender med at skygge for en diskussion af analysens egentlige indhold.

»Det er især ærgerligt, fordi der i kernen af den her historie faktisk er en væsentlig historie om manglende integration for en bestemt del af efterkommernes børn. Det er ærgerligt, at diskussionerne om rapporten og dermed vores journalistik kommer til at skygge for det,« siger han.

På grund af en tidlig deadline på søndagens printavis, bringes denne artikel først på print mandag.

Den nye version af rapporten dateret »December 2018« kan læses her.

Den gamle version af rapporten dateret »Oktober 2018« kan læses her (læser du på en mobil, skal du trykke i det grå felt for at aktivere dokumentet):