Opråb fra ministre: Problemer med integration af børn af ikkevestlige indvandrere

Ny undersøgelse viser for første gang, at tredjegenerationsindvandrere ikke klarer sig bedre end andengeneration i skolen og på arbejdsmarkedet. Det er tid til at droppe troen på, at integration sker af sig selv, mener Merete Riisager og Inger Støjberg.

Riisager og Støjberg
Det er på tide til at droppe troen på, at integration af de mange indvandrere og efterkommere bliver bedre generation for generation, mener undervisningsminister Merete Riisager (LA) og integrationsminister Inger Støjberg (V). Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP

Overskriften på denne artikel er ændret fra: Indvandrerne fik børn, der fik børn – og de halter stadig efter

Berlingske retter

Berlingske har begået fejl i artiklen, der online har haft overskriften »Indvandrerne fik børn, der fik børn – og de halter stadig efter«. Artiklen havde på print overskriften: »Efter rapport om tredjegenerationsindvandrere: Vi har abonneret på et helt forfejlet syn«. Artiklen blev publiceret digitalt 16. december 2018 og på print dagen efter.

Artiklen tager udgangspunkt i »Analyse af børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse«, der er skrevet af Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet.

Berlingske skriver, at rapporten fastslår, »at tredjegenerationsindvandrerne ikke får bedre karakterer i folkeskolen end generationen før dem. At der ikke er flere, som færdiggør en ungdomsuddannelse. Og at der ikke er flere, som får et arbejde.«
Det er forkert. Rapporten sammenligner ikke generationer, men jævnaldrende børn og unge, som i dag er indvandrere, efterkommere af indvandrere eller børn af efterkommere.

Berlingske skriver, at Danmarks integrationspolitik i årtier har været bygget op om troen på, at med den rette hjælp vil indvandrere og deres efterkommerne generation for generation falde til. Og at en ny undersøgelse rammer en pæl gennem den forestilling.
Det er en tolkning. Berlingske burde have skrevet, at interationsminister Inger Støjberg (V) og Merete Riisager (LA) læser analysen på den måde.

Berlingske burde i højere grad have nævnt og betonet analysens forbehold. F.eks. er der endnu forholdvis få børn af efterkommere i Danmark. Og de børn af efterkommere, som indgår i analysen, ofte har unge mødre, hvilket kan give dem en anden social profil end børn, der er indvandrere eller efterkommere.

Berlingske interviewede udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V), og undervisningsminister, Merete Riisager (LA), og skrev artiklen på baggrund af en analyse, som siden er blevet justeret. I den endelige version af analysen optræder flere forbehold og sproglige ændringer.

Det ændrer dog ikke ved, at det er Berlingskes pligt at oplyse offentligheden korrekt.

Berlingske beklager.

Danmarks integrationspolitik har i årtier været bygget op om troen på, at med den rette hjælp vil indvandrere og deres efterkommerne generation for generation falde til.

En ny undersøgelse rammer en pæl gennem den forestilling.

Den fastslår, at tredjegenerationsindvandrerne ikke får bedre karakterer i folkeskolen end generationen før dem. At der ikke er flere, som færdiggør en ungdomsuddannelse. Og at der ikke er flere, som får et arbejde.

Det fremgår af »Analyse af børn af efterkommere med ikke-vestlig baggrund«, som er udarbejdet af Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet. Den kortlægger for første gang, hvordan tredjegenerationsindvandrerne klarer sig på centrale parametre.

Resultatet er mildt sagt nedslående, bemærker undervisningsminister Merete Riisager (LA) og integrationsminister Inger Støjberg (V) i et dobbeltinterview med Berlingske.

»Undersøgelsen viser, at vi har abonneret på et helt forfejlet syn,« siger Inger Støjberg.

»Da jeg var ung og boede på Nørrebro og omgikkes mange velfungerende migranter, havde jeg en større tro på, at integrationsproblemerne ville løse sig selv,« tilføjer Merete Riisager:

»Men med den viden jeg har nu, kan jeg ikke fortælle mig selv det længere (...) Den store gruppe lukker sig om sig selv. Den økonomiske regning vokser.«

»Integrationen starter forfra i hver generation«

Undersøgelsen definerer tredjegenerationsindvandrere som »børn af efterkommere«. De fleste har en forælder, som er født i Danmark, mens den anden er indvandrer. 72 pct. af tredjegenerationsindvandrerne har en mor eller en far, hvis opvækst foregik uden for Danmark.

Pr. januar 2018 var her i alt 24.200 tredjegenerationsindvandrere, og 92 pct. havde ikkevestlig baggrund. Heraf havde 41 pct. tyrkisk baggrund, mens 21 pct. havde pakistansk baggrund.

Samlet set er her i dag knap 500.000 indvandrere og efterkommere i Danmark, og tallet vil ifølge fremskrivninger vokse markant de næste årtier. Finansministeriet beregnede tidligere i maj, at indvandrere og deres efterkommere koster staten 33 milliarder kr. om året.

Den nye undersøgelse viser, at andengenerationsindvandrere får bedre fodfæste i Danmark end første. Men fremskridtene stagnerer altså fra anden til tredje generation. I enkelte tilfælde – og med forbehold for at det bygger på små tal – går det tilbage.

»Jeg har forladt troen på, at integrationen går fremad senere end Inger, men det har jeg nu,« siger Merete Riisager.

Undervisningsministeren hæfter sig ved, at de dårlige karakterer »nærmest er cementeret« med den manglende udvikling fra anden- til tredjegenerationsindvandrere. En del af forklaringen er ifølge hende, at mange andengenerationsindvandrere finder ægtefælle i deres oprindelsesland.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA)

»Vi ved fra forskningen, at børn, som taler dansk i hjemmet, klarer sig bedre i skolen. Men mange gifter sig med én, som kommer direkte fra hjemlandet. Det vil sige, at integrationen starter forfra i hver generation.«


»Vi ved fra forskningen, at børn, som taler dansk i hjemmet, klarer sig bedre i skolen. Men mange gifter sig med én, som kommer direkte fra hjemlandet. Det vil sige, at integrationen starter forfra i hver generation,« siger Merete Riisager.

Første skridt er at anerkende alvoren

Undersøgelsen kaster bl.a. lys over, hvor der ved både de nationale tests i 2. klasse og prøveresultaterne i 9. klasse sker en fremgang fra indvandrere til efterkommere, som stopper ved efterkommernes børn. Generelt klarer pigerne sig dog bedre end drengene.

Se resultaterne i grafikken.

Zoomer man ind på andelen af tredjegenerationsindvandrere 20-24 år, som har gennemført en ungdomsuddannelse, har 36 pct. ikke har gennemført én. Det samme gælder for 30 pct. af andengenerationsindvandrerne og for 25 pct. af etniske danskere.

Samtidig er der de unge, som falder helt uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet: Blandt tredjegenerationsindvandrerne er 12 pct. af de 16-19-årige hverken det ene eller andet sted. Den samme andel af andengenerationsindvandrere og etniske danskere er henholdsvis 11 og otte pct.

Torben Tranæs er forskningsdirektør og professor ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og økonomisk vismand. Han har gennemgået undersøgelsen, og arbejdet er i hans øjne solidt. Temaet er med hans ord »uhyre vigtigt at få belyst«.

»Tredje generation har trods alt haft et stærkere udgangspunkt for at få udbytte af den danske folkeskole end deres forældre. Og man vil forvente, at de klarer sig bedre. Det gør undersøgelsens resultatet ekstra bekymrende,« siger Torben Tranæs.

Han forklarer, at den stærkeste faktor i forhold til, om børn lærer, hvad de skal i skolen, er deres forældres indstilling og støtte. Hvorfor, der overordnet set, ikke er fremgang fra anden- til tredjegenerationsindvandrere, kan han ikke svare på.

»Det eneste konstruktive udgangspunkt er, at vi anerkender alvoren og arbejder for, at selvforstærkende profetier ikke bider sig fast blandt de unge,« siger Torben Tranæs.

Torben Tranæs, forskningsdirektør og professor ved VIVE og økonomisk vismand

»Det eneste konstruktive udgangspunkt er, at vi anerkender alvoren og arbejder for, at selvforstærkende profetier ikke bider sig fast blandt de unge.«


Lyspunktet er hårdhed

Integrationsminister Inger Støjberg læser undersøgelsen som én stor understregning af, at den eneste vej til bedre integration er at møde indvandrere med hårde krav:

»Faren er, at den lidt naive og godtroende tilgang, som vi har haft til integration, erstattes af opgivelse. Derfor er jeg også virkelig nervøs for, hvis man på et tidspunkt forlader den stramme linje. Det er ikke entydigt sjovt at føre en benhård udlændingepolitik,« siger hun.

I har som integrationsminister og undervisningsminister det øverste ansvar på områderne, og det går ikke godt for tredjegenerationsindvandrerne. Hvad har I gjort galt?

»Jeg har fået den klare erkendelse af, at skolen ikke er en magisk maskine,« siger Merete Riisager og fortsætter:

»For 20 år siden havde jeg tiltro til, at skolen kunne løse alle integrationsudfordringer. Det kan den, hvis folk har en positiv indstilling, lærer sproget og i det hele taget deltager. Men når for mange kommer til Danmark og ikke lægger nok kræfter i det, kan skolen ikke klare det.«

Inger Støjberg indvender, at der er lyspunkter – som skyldes regeringens hårde linje:

»Vi kan se, at noget går fremad – selv om det skal skubbes videre. Omkring 40 procent af flygtningene er efter tre år i arbejde. Tidligere var det kun knapt 20 procent. Vi stiller krav, skruer på ydelserne og presser folk ud på arbejdsmarkedet – det betaler sig.«

»Og hvis jeg lige må tilføje,« lyder det fra integrationsministeren:

Inger Støjberg (V), integrationsminister

»Man skal tage vores kultur og værdisæt på sig. Man skal – for at sige det, som det er – assimilere sig.«


»Så skal vi sørge for, at tilstrømningen er lav. At folk forsørger sig selv. Og så skal vi sige klart, at integration i Danmark ikke er at mødes på midten. Man skal tage vores kultur og værdisæt på sig. Man skal – for at sige det, som det er – assimilere sig.«

Det fremgik tidligere i artiklen, at 72 procent af de ikke-vestlige tredjegenerationsindvandrere har en mor, hvis opvækst helt eller delvist er foregået uden for Danmark grænser. Det korrekte er, at 72 procent af de ikke-vestlige tredjegenerationsindvandrere har en mor eller en far, hvis opvækst helt eller delvist er foregået uden for Danmarks grænser. Fejlen skyldes, at oplysningen om fædrene manglede i den rapport, Berlingske modtog fra Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet. Ministerierne har siden rettet rapporten inden publiceringen mandag. Den kan læses i sin helhed på ministeriernes hjemmeside.

Læs mere