Rektor trodser kommunen og lader udviste piger fortsætte i skolen: »Jeg er med til at sikre, at vi efterlever Grundloven«

To somaliske piger på 16 år får lov at fortsætte i 10. klasse, selv om kommunen har meddelt rektor, at de skal meldes ud. Pigerne og deres familie er blandt hundredvis af somaliere, der har mistet deres opholdstilladelse ved en større genvurdering af sager.

En somalisk familie i Nyborg står til at blive smidt ud af Danmark. To af pigerne går i 10. klasse på Nyborg Gymnasium, hvor de har fået lov til at fortsætte af rektor, selv om kommunen ikke længere betaler for deres undervisning. Michael Bager

29. november fik rektor Henrik Vestergaard Stokholm på Nyborg Gymnasium en e-mail fra kommunen. »Det er løgn,« var hans første tanke, da han læste, at to elever skulle meldes ud af skolen bare to dage senere.

Eleverne er de 16-årige somaliske søstre Ruweyda og Roda Abdisalan Hussein. Pigerne har ligesom deres seks søskende og to forældre mistet opholdstilladelse i Danmark.