Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Det farlige er fantasiløsheden

Effektiviteten i det offentlige er steget. Og det vil den blive ved med, hvis vi har fokus på digitalisering i stedet for at gentage et (skrupforkert) mantra, som lyder, at der skal tilføres mange flere penge.

Jens Klarskov. Fold sammen
Læs mere

Kan du huske, hvordan det var, hvis du for ikke ret lang tid siden skulle flytte? Du skulle ud, hente de relevante papirer, tage hjem, udfylde dem og så igen ud og lægge papirerne i postkasse. Hvis ikke du lige havde frimærker liggende, så skulle du også finde et sted at købe dem. Det var besværligt og tog tid. I dag kan det klares nemt og hurtigt fra ens computer via borger.dk. Ganske som et hav af andre ting: Valg af læge, indskrivning til datterens skolestart, søgning af offentlige ydelser og så videre. Ting som vi i en ikke særlig fjern fortid brugte langt mere tid på.

Nej, det er bestemt ikke alting, som var bedre i gamle dage.

Det offentlige sparer også tid

Men det er jo ikke kun dig, der sparer tid på grund af digitaliseringen. Det gør de også på den anden side af skrivebordet. De medarbejdere, som skal behandle de mange ansøgninger. Betyder det, at der i dag skal bruges færre timer og dermed færre offentligt ansatte til at løfte disse opgaver, at borgerne har oplevet en kvalitetsforringelse? Danskerne har i høj grad taget digital kommunikation med det offentlige til sig, og undersøgelser viser stor brugertilfredshed. Her betyder den teknologiske udvikling altså, at tingene kan gøres hurtigere og smartere. Og hvis man tænker lidt efter, så er det jo indlysende. Da vi fik skiftet skrivemaskinerne ud med pc’ere, fik vi jo også hurtigt langt mere fra hånden. Og rart var det at kunne skifte den besværlige udskiftning af slettebånd ud med »Delete«-tasten.

Tingene går nemmere og hurtigere, når man bruger en mejetærsker i stedet for en le, eller når man bruger en lommeregner i stedet for en kugleramme. Men det handler ikke kun om nye opfindelser af materiel karakter. Det handler også om, at vi gør tingene klogere og smartere. Hvis vi ser på det samlede billede, så har der været en pæn produktionsvækst i både den offentlige og den private sektor. Med andre ord: Det er muligt at producere mere uden nødvendigvis at have flere ansatte.

Trættende mantra

For en del kan det nok blive en anelse trættende, når myter om, at en vækst i det offentlige forbrug på 0,3 procent, som er i regeringsgrundlaget, er ensbetydende med en udsultning af den offentlige sektor. Lad os nu lige få fakta på plads. Jo, der er færre ansatte i den offentlige sektor, men målt i faste priser har den offentlige sektor aldrig været større end nu. Målt i faste priser er det offentlige forbrug steget fra 2010 til 2015. Desuden er effektiviteten i det offentlige steget. Og det vil den blive ved med, hvis vi har fokus på dette i stedet for at gentage et (skrupforkert) mantra, som lyder, at der skal tilføres mange flere penge til den offentlige sektor.

Regeringen på rette kurs

For det farlige er fantasiløsheden. Hvis den fremherskende tankegang bliver, at alt i det offentlige er godt, som det er, og at vi bare skal gøre, som vi plejer tilført nogle eller mange flere milliarder. Selvfølgelig skal vi ikke det! Vi skal tænke nyt. Vi skal innovere. Vi skal hele tiden se på, hvordan vi kan gøre tingene bedre og mere effektivt til gavn for borgerne. Det er ikke spor farligt. Derfor kan man roligt sige, at den nye regering har fat i det helt rigtige, når den vil udarbejde en samlet strategi for Danmarks digitale vækst, så vi bliver langt bedre til at udnytte de nuværende og kommende teknologiske muligheder. Endnu bedre er det, at den nye regering har historisk store ambitioner i forhold til at styrke borgernes frie valg, sikre øget konkurrence og modernisere den offentlige sektor.

 

Konkurrence er nytænkning

Hvis vi via en målrettet indsats sikrer, at det offentlige-private samspil bliver styrket, så vil det betyde bedre løsninger og mere effektivitet. Hvis vi for eksempel under fornuftige forhold giver velfærdsydelser muligheden for at udvikle sig på et hjemmemarked, så vil disse velfærdsydelser på sigt kunne udvikle sig til en stor eksportvare for Danmark. Hvis nogen mener, at øget konkurrenceudsættelse bare er et udtryk for, at private vil tjene penge, så er de lige så gammeldags i tankegangen som dem, der mener, at himmerige venter, hvis blot det offentlige får en markant større del af skatteborgernes penge. Sandheden er jo, at ingen privat virksomhed lever ret længe, hvis kunderne er utilfredse med den ydelse, som virksomheden leverer. Og virksomhederne kan tilbyde en konkurrencekraft, som ikke vokser ud af den offentlige organisering. Det her handler ganske enkelt om, at vi skal tænke nyt og anderledes. Vi skal sammen innovere og udvikle til gavn for os alle. Og så er det altså ikke muligt at skrue tiden tilbage til de gamle dage. Men hvorfor skulle vi også det? For det var jo ikke bedre før.