Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Angrebet på muslimske friskoler er et angreb på danske værdier

Foto: Jens Nørgaard Larsen.
Læs mere
Fold sammen

Socialdemokratiet tager i disse år afstand fra en række danske kerneværdier. Det seneste eksempel er angrebet på friskolelovens ord om, at friskolerne har ret til at udforme en undervisning, der »stemmer med skolernes egen overbevisnig.« Alligevel vil Socialdemokratiet fratage de muslimske friskoler deres tilskud.

Den ene grund er, at der på en enkelt friskole er fundet materiale til undervisning i jihad. Jamen, er det da ikke en almindelig pligt for en muslimsk friskole at undervise i jihad? Jihad har i muslimsk sammenhæng en ganske bred betydning. Grundlæggende betyder det at stræbe efter et højere, idealistisk mål, herunder at bekæmpe ens egne onde tilbøjeligheder, og at arbejde for et moralsk bedre samfund. Men selvfølgelig kan jihad også betyde hellig krig. At undervise i jihad er ikke det samme som at billige alle betydningerne.

I så fald burde Bibelen ligeledes fjernes fra jødiske og kristne friskoler, for biblen rummer den største samlede anbefaling af jihad i betydningen hellig krig. På Guds krav massakrerede jøderne deres vantro naboer, moabitterne, ammonitterne og Ba’al-tilhængerne. Også Jesus garanterede jihad mod de vantro, specielt indbyggerne i hans hjemby Kapernaum, fordi de var lidt modvillige til at tro på ham. Ved en anden lejlighed beordrede han dem, der ikke troede på ham, ført hen foran ham og slået ned for fode.

Den anden grund til, at Socialdemokratiet vil nedlægge de muslimske friskoler er, at de påstås at modarbejde integration og sammenhængskraft. Der er dog al mulig grund til at tro det modsatte. Det er for længst fastslået, at eleverne på de muslimske friskoler klarer sig fagligt bedre end de tilsvarende elever i folkeskolen, bl.a. fordi der er mere ro i klassen, større koncentration og en tættere forældrekontakt. Dermed bliver eleverne også bedre stillet, når de senere skal ind på arbejdsmarkedet, hvor den egentlige integration jo foregår.

»Sammenhængskraft« er blevet et modeord, som er blottet for betydning. Det danske samfund har aldrig været præget af sammenhængskraft, men af klassekamp. Og at tale om sammenhængskraft i dag forekommer grotesk. Der er ingen sammenhængskraft mellem de sorte præster i Tidehverv og de fleste af os andre. Eller mellem ateisterne og den statslige folkekirke, mellem militærnægterne og forsvaret eller mellem hooligans og almindelige fodboldfans.

Socialdemokratiet mener, at de muslimske friskoler modarbejder danske værdier. Det modsatte er tilfældet. En af de få værdier, som er genuin dansk, er netop friskoleloven. Den har sat Danmark på verdenskortet som et land, hvor mennesker med fælles åndelig grundholdning har lov til at danne deres egne skoler og udvikle deres egne værdier inden for lovens rammer, men i opposition til det omgivende samfunds »normalitet«. Det er denne grundlæggende frihedsværdi, Socialdemokratiet nu er gået til kamp imod hånd i hånd med Dansk Folkeparti.