K-problem: valget er old news, og vi er mætte, fordi valget har været i gang siden nytår
Vi har været i valgkamp, længe før valget blev udskrevet. Hypermoderne politik er constant campaigning. Mobiliseringen og medietrykket er konstant. 2020-planen, efterlønsdebatten og Fair Forandring er og var valgkampsoplæg. Vi er kort sagt mætte af den konstante mobilisering, og valget var old news, allerede før det blev udskrevet.
Enig? Sæt kryds her:
K-problem: Hvad betyder valget, når verdensøkonomiens krise har valgt for os?
Valget kan opleves som ligegyldigt, når den globale økonomi bestemmer Danmarks fremtid. Løkkes skræmmekampagne og valget udskrives i skyggen af en global økonomisk krise. Det medfører en decentrering af den politiske dagsorden. En oplevelse af, at vi som danske vælgere blot er viljeløse objekter og ofre for ustyrlige globale kræfter, strukturer og pengestrømme, breder sig og iscenesættes af statsministeren. Naturligvis for at få de frygtsomme til at frygte fremtiden og forandringen mere end et forsat VKO. Resultatet er, at vi alle føler, det er ligegyldigt, hvem vi vælger, når den globale recession allerede har valgt vores fremtid. Det skaber apati.
Enig? Sæt kryds her:
K-problem: Når vækst mere er en del af problemet end af løsningen
Temaet i valgkampen er vækst. Næsten alle partier VIL væksten. Dette abstrakte makroøkonomiske begreb mangler et handlende subjekt og en folkelig historie. Hvem er det, som skal skabe denne vækst? Hvor og hvordan skal den ske? Politikerne skal vel blot skabe rammerne for, at de private virksomheder kan vækste? Er det vækst, når jeg køber en importeret Apple-computer fra Kina? Hvad med faren for vækst uden jobskabelse? Kan vi bare beslutte, vi vil vækste os ud af krisen på trods af de internationale konjunkturer, eller er det mere noget med held i en hyperkompleks globalitet? Vækst er usexet, ukorrekt, ufokuseret og ikke mindst ufolkeligt.
Ikke al vækst er godt. Ikke alt godt er vækst. De klogeste dyr i skoven er begyndt at stille spørgsmål ved vækst for vækstens skyld. Politikerne samles om, at målet for dansk økonomi er vækst, men er det et selvmål? Vækstideologien virker hul og i strid med menneskehedens langsigtede interesser. Hele valgkampen udkæmpes måske på et forkert grundlag med forkerte mål under falske præmisser? Måske er sand bæredygtighed et tabu? Dette udviklingsfilosofiske og civilisationskritiske benspænd spænder ben for engagementet.
Enig? Sæt kryds her:
K-problem: Når ingen plan overlever virkeligheden og alle ved det
2020-planen og Fair Forandring er planer, som bygger på en lang række forudsætninger og regnestykker, som hele tiden ændrer sig. Kort sagt: Det er løgn, og det slider på vælgeropmærksomheden. Om ti år kan alting være forandret – ingen plan overlever mødet med virkeligheden. De økonomiske modeller har det også epistemologisk lidt svært, og har et kæmpe medansvar for The Greatest Recession since The Great Depression. Almindelige mennesker kan samtidig ikke finde ud af alle regnestykkerne og giver op.
Enig? Sæt kryds her:
K-problem: Valgkampen er slet og ret kedelig
Her er ikke nogen Obama-stemning. Yes, we can't. Yes, we are bored. Nogle valg er spændende, andre er kedelige. Det her er kedeligt! Kampen om midten og kampen om tvivlerne skaber en konform og kedelig valgkamp. Begejstringen er væk, og det virker mere som en kedsommelig overdragelsesforretning. Det regner. Ingen tør sige noget frækt. Dramatiske personsager eller farverige kandidater mangler over hele linjen. Kedsomheden er desto mere underlig i betragtning af, at vi måske blot er få uger fra at komme af med det forhadte og nedslidte VKO-samarbejde.
Enig? Sæt kryds her:
K-problem: Når de fremsatte forslag er mod bedre vidende og fagkundskaben
Hvad der bør gøres, gøres ikke. De mange planer og den makroøkonomiske dagsorden har givet tid til at økonomiske eksperter har kunnet kommentere og analysere politikernes forslag. De økonomiske eksperter fra Velfærdskommissionen til overvismændene er alle enige om, at hverken rød eller blå blok tør tage de nødvendige ubehagelige beslutninger, såsom at flytte skat fra arbejde til bolig. Valget og de fremsatte forslag er derfor mod bedre vidende og imod fagkundskaben. Det skaber apati og træthed. De aktuelle tiltag fra alle politikerne med at give mere luft til boligejerne virker forkerte: Boligboblen er problemet – det er ikke løsningen at pumpe mere luft ind i den.
Enig? Sæt kryds her:
K-problem: Når medietrykket og krydsende integrerede kampagner i sig selv skaber informations-overload
Den aktuelle valgkamp er cross media cross platform integrated campaign communication i en grad, som ikke tidligere er set. Vi er aldrig blevet eksponeret for valgbudskaber så mange steder. Det skaber wear-out, redundans, overeksponering og immunitet. Ikke mindst fordi fokus på den samme fælles økonomiske dagsorden giver mange gentagelser, hvor alt fra A til Ø vil skabe, sikre, kickstarte, genopfinde, sætte turbo på, få fart i, få gang i væksten.
Enig? Sæt kryds her:
K-problem: Når person- og kandidat-fokusset skaber en uheldig oplevelse af showbizz og egeninteresse
Politik er showbizz for grimme mennesker, siger man i USA. Valgkampens person- og kandidat-fokus, og en mode inden for kampagnekommunikation, der fra alle sider dikterer frit-skrabede ansigter, virker meget overvældende, fordi mange af ansigterne er ukendte. Blot tanken om at skulle sætte sig ind i alle disse kandidaters holdninger og forskelle kan få mange til at opgive. Foghs karrieremani, Løkkes bilagssag, taburetklisteriet, Helles skattesag og bil-leasinger har også skabt en mulig usikkerhed om, hvorvidt politikernes egeninteresser og karrieremageri er vigtigere end at være samfundet og folkets tjenere.
Enig? Sæt kryds her:
K-problem: Når medierevolutionen og mediedækningen skaber gentagelser, defokusering og politainment
Alle medier gentager sig selv og hinanden. Flere medieplatforme giver mange gentagelser, og tv spiser os af med valgdueller i det uendelige. I et desperat forsøg på at skabe opmærksomhed prøver udvalgte medier at bryde valgkampens kommunikative kodeks ud over det rimelige. Et aktuelt eksempel er TV 2's håndbold-debat, der blot skabte endnu mere tom underholdning. Markedsgørelsen og professionaliseringen af den politiske kommunikation har skabt et omfattende metapolitisk kommentator-helvede, hvor medierne med demokratiet som undskyldning metarefleksivt interviewer sig selv om sin egen rolle. Og apatien stiger endnu mere blandt vælgerne.
Enig? Sæt kryds her:
K-problem: Når Facebook-I likes, satiretegninger og politisk korrekt videoer er blevet en substitut for sand og offline politisk engagement
Slaptivisme kaldes det, når flere og flere liker og linker til politisk indhold på Facebook. Ordet er sammensat af aktivisme slaphed kliktivisme. Det er en slap form for politisering, hvor de små klik med musen erstatter egentligt politisk engagement. De politisk korrekte videoer og jokes forveksles med den borgerlige offentlighed og den politiske samtale. Jagten på venners synes-godt-om fører til populisme, fordomsfuld depersonaliseret præsentation af modstandernes synspunkter og en kvælende politisk korrekthe, fordi man vil være venner med alle vennerne altid. Det skal jo for alt i verden give en synes-godt-om. Det er tomme kalorier, billig politisk aflad og ikke mindst billige point for de frelste fra de frelste. Et klik med musen er intet sammenlignet med at gå til demonstration, vælgermøde eller anden form for politisk aktivisme. Det prøver vi blot at glemme, fordi slaptivismen er så meget nemmere. Klik, og vi er med i kampen. Tror vi.
Enig? Sæt kryds her:
Skriv gerne nogle løsningsforslag til, hvordan vi kan komme ud af apatien og finde den indre "Yes, we can" frem. Vi keder os!
Læs også fra Kforum: Liste G for Grineren
Læs også på Kforum:Partipropaganda – propagandaparti
INFOshop: Danskerne: Politikere skal holde sig fra dørmåtten
