Tyrkiske oprørere trængt tilbage

For bare få timer siden hævdede de at have kortsluttet demokratiet og taget magten i Tyrkiet. Men demokratiet slog igen og ser nu ud til at have vundet.

Støtter af Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan marcherer gennem Istanbul for at demonstrere deres utilfredshed med de kupmagere, der fredag aften og natten til lørdag forsøgte at gennemføre et militærkup mod den tyrkiske regering. Fold sammen
Læs mere
Foto: CEM TURKEL
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tidligere i nat hævdede en militærjunta at have taget magten i Tyrkiet og kortsluttet demokratiet. Men demokratiet slog igen - og i de tidlige morgentimer ser demokratiet ud til at have vundet.

Der foregår stadig en informatonskrig, og der har stadig ikke været en sejrrig præsident Erdogan på toppen af en bus, men folkemængderne i gaderne støtter overvældende demokratiet - og den politiske opposition, kurderne, andre dele af militæret, moskéerne og det internationale samfund har alle fordømt kupmagerne og tilsagt demokratiet sin støtte.

Premierminister Binali Yildirim oplyste, at flere af kupmagerne var anholdte, og andre meddelte, at der nu foregik en magtkamp internt i militæret - hvor demokratiske officerer kæmpede mod kupmagerne - og de første ser ud til at have fået overtaget. Øjenvidner siger, at kupmagerne har trukket sig fra bl.a. Taksim-pladsen i Istanbul og fra Ataturk-lufthavnen, og Reuters meddelte om et utroligt sceneri over Ankara: En kup-kamphelikopter havde beskudt både demonstranter og bygninger, bl.a. politihovedkvarteret og præsidentpaladset, men en F-16 jager skar hen over himlen og skød helikopteren ned.

Meget er endnu uvist om kupmagerne: Ja, de var magtfulde kredse inden for militæret, og, ja, de havde koordineret dele af indsatsen og lukkede hurtigt strategiske veje og broer, indtog Erdogans partihovedkvarter og en TV-station, som oplæste en erklæring og et udgangsforbud fra et såkaldt »Råd for fred i landet.« Samtidigt meddelte landets generalstab officielt at have taget magten i landet og suspenderet »den demokratiske orden,« og telefonsystemet og dele af internettet blev sat ud af kraft.

Men det var alt sammen mindre end det så ud. Kupmagerne havde ikke sørget for at overholde nogle af grundreglerne for succesrige kupmagere - de havde ikke anholdt præsident Erdogan og premierminister Yildirim, de besatte ikke den mest sete nyhedsstation, de havde ikke regnet med den nye teknologi som f.eks. Facetime og heller ikke med moskeerne, som snart og uafladeligt opfordrede befolkningen til at gå på gaderne - og demokratiet slog igen.

Og det er måske en væsentligere forklaring end alle de ovennævnte kuptekniske undladelser: At Tyrkiet - som tidligere præsident Gul sagde i nattens løb - »ikke er en afrikansk eller latinamerikansk bananrepublik,« og at demokratiet siden det sidste militærkup i 1997 simpelt hen er for robust, eller at Erdogans magt er for robust, til at et kup kan lade sig gøre.

Det er vigtigt - sagde både EU, OSCE og USA i nat - at demokratiet respekteres, og det gælder også bagefter for præsident Erdogan. Han ser i de små morgentimer ud til at have vundet, men karakteren af sejren vil helt afhænge af, hvordan han turnerer den.