»Det er det værst tænkelige scenario for den vestlige verden«

I USA ser man med uro på kupforsøget i NATO-landet Tyrkiet, der risikerer at destabilisere den sikkerhedspolitiske situation i Europa og Mellemøsten.

Tyrkisk militær på Taksim Square i Istanbul natten til lørdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: MURAD SEZER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: USA har længe været bekymret for det, der sker i Tyrkiet. Bekymret for den stigende af-demokratisering af Tyrkiet. For fængslingen af journalister og lukningen af kritiske medier. For det, amerikanerne forsigtigt har kaldt for »den stigende islamisering af landet«. For præsident Recep Erdogans mangel på kontrol med grænserne og Islamisk Stats uhindrede adgang ikke alene til Tyrkiet, men også videre ind i Europa. Men derfra og så til at vente et militærkup er der langt.

For rent ud sagt anser Washington det, der sker i Tyrkiet lige nu, for at være en sikkerhedspolitisk sprængfarlig situation ikke alene for Mellemøsten, men for hele Europa, som er helt og aldeles afhængig af, at Tyrkiet er stabilt.

Ifølge en sikkerhedspolitisk kilde i Washington, så har man selvfølgelig i Washington tænkt, at det kunne ske, ligesom det er sket tidligere i Tyrkiet. Men tiden er en anden. Det er ikke september 1980, hvor det sidste virkeligt store kup fandt sted. Eller 1993, hvor der også angiveligt var et mindre. Men det, der sker lige nu, får alle alarmklokker til at ringe.

»Det er det værst tænkelige scenario for den vestlige verden«, siger en amerikansk kilde til Berlingske.

»Det er Europa, der er i fare lige nu med det, der sker i Tyrkiet«, siger han.

For intet er, som det plejer at være hos USAs NATO-allierede. Islamisk Stat har sat en ny dagsorden. Og nu også i Tyrkiet, hvor terroraktioner har rystet det tyrkiske samfund, og Tyrkiets meget dobbelte forhold til det, der sker i Syrien ifølge amerikanerne også har været med til at gøre kampen mod Islamisk Stat mere kompliceret.

For Erdogan har i høj grad kørt sin egen politik i området og har i meget lidt omfang konsulteret sine NATO-allierede med USA i spidsen. Og det bliver ikke belønnet i Washington, også fordi Rusland spiller en meget stor militærrolle i nabolandet Syrien. I øvrigt også en situation, som har givet anledning til højspændinger, fordi Tyrkiet skød et russisk kampfly ned for et år siden.

Men generelt har situationen været meget bekymrende i lang tid. Som Soner Cagaptay, forsker ved Washington Institute for Near East Studies, siger til en række amerikanske medier, så er militæret bekymret for islamiseringen og »den katastrofale« udenrigspolitiske kurs, som Erdogan har ført.

»Det har gjort militæret i Tyrkiet mere end bekymret, fordi de stadig ser sig som vogtere af den demokratiske forfatning. At der så også har været et søgelys rettet mod militæret fra Erdogang side spiller selvfølgelig også ind«, siger Cagaptay til den amerikanske tv-station CNN.

Situationen i Tyrkiet er for alvorlig til, at nogen i toppen i Washington vil udtale sig om det. For der er en frygt for, at det kan gå så galt, at Tyrkiet kommer ud i borgerkrigstilstande. Men under overfladen siger en sikkerhedspolitisk ekspert til Berlingske, at Obama-administrationen ikke har et kærligt forhold til Erdogan.

Obama har flere gange været ude og kritisere Erdogans anti-demokratiske linje. Og Erdogan har svaret igen ved blandt andet i foredrag hos tænketanke i Washington at anklage præsident Barack Obama for at have et »alt for romantisk forhold til kurderne i Syrien«.

»Kurderne er i Erdogans tankegang udelukkende terrorister, og den heroisering, som Obama-administrationen udviser over for kurderne er noget, der får Erdogan helt op i det røde felt«, siger den sikkerhedspolitiske ekspert.

Men USA er dybt afhængig af Tyrkiet i kampen mod Islamisk Stat. USA bruger en tyrkisk militærbase til angrebene - en aftale det var svært at få igennem. Hvis denne aftale falder sammen efter kuppet, så står USA over for virkelig store problemer, fordi afstanden til Islamisk Stats baser i Syrien bliver længere for de allierede fly.

Men selv forhandlingerne med Tyrkiet om rettighederne til at bombe i Syrien har været langvarig og ikke uden problemer for forholdet mellem de to NATO-lande. For det har ikke været let af forhandle med Erdogan, som har ment, at USA burde koncentrere sig om at få fjerne Syriens præsident Bashar al-Assad fra magten i stedet for at bombe Islamisk Stat.

»Rækkefølgen skulle være en anden, ifølge Erdogan, og det har USA ikke været enige i«, siger kilden.