Storpolitisk slagsmål om russisk gasprojekt er først lige begyndt

Det handler om meget mere end en miljøgodkendelse, hvis gasrørledningen fra Rusland gennem dansk farvand til Tyskland skal udvides, erkender statsministeren. Fredag kan projektet for første gang blive diskuteret på et EU-topmøde, men et langt større slagsmål venter i de kommende måneder.

Der skal bygges hundredtusinder af rør som dette til Nord Stream, når Nord Stream 2 efter planen skal lægges i Østersøen for at føre gas fra Rusland til Tyskland. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: Det krigshærgede Ukraine har et utal af problemer at slås med, men præsident Petro Porosjenko var alligevel ikke i tvivl, da han onsdag aften ankom til Bruxelles for at mødes med EU-præsident Donald Tusk og EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker.

»Nord Stream 2 er vores største bekymring i dag. Det er et projekt, der kan underminere energisikkerheden og solidariteten i både EU og Ukraine,« sagde den ukrainske præsident med reference til udvidelsesplanerne for den rørledning, som bringer gas for milliarder fra Rusland gennem dansk farvand til Tyskland.

Og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) medgav ved ankomsten til EU-topmødet torsdag, at projektet handler om meget mere end den ansøgning om en miljøgodkendelse, som Nord Stream-selskabet planlægger at indsende til de danske myndigheder i begyndelsen af 2017.

»Først og fremmest skal vi have en ansøgning, og når den ansøgning kommer, må man jo kigge på den. Og så er jeg helt opmærksom på, at ved siden af det rent miljømæssige – og det vil være udgangspunktet for en dansk behandling af sådan en ansøgning, fordi Danmark er en retsstat og et retssamfund – så er der brug for, at man får en mere geopolitisk diskussion om det her. Den kan vi ikke tage alene i Danmark. Den har vi brug for blandt andet at få her (i EU, red.), for jeg er helt opmærksom på, at der også er en geopolitisk dimension på det her. Men altså ingen grund til panik, for der er ikke nogen ansøgning,« sagde statsministeren.

Diskussion kan ikke vente

I dag transporteres meget af den russiske gas til Europa gennem Ukraine, og det sikrer Ukraine milliarder i transitindtægter, ligesom det giver et tilstrækkeligt tryk i rørledningerne til sikre gas, som kan holde ukrainerne varme gennem den hårde vinter.

Én ting er, at Nord Stream-udvidelsen kan være usolidarisk i forhold til Ukraine, men ifølge en lang række central- og østeuropæiske lande samt Italien strider det også imod den europæiske energiunion, som netop skal sikre flere energikilder og mindske afhængigheden af russisk gas. For slet ikke at tale om tvetydigheden i forhold til kursen med de økonomiske sanktioner over for Rusland, som også Danmark bakker op om.

Den statskontrollerede, russiske gasgigant Gazprom ejer halvdelen af selskabet bag Nord Stream 2, mens de to tyske energikæmper E.ON og BASF hver ejer ti procent. Med de tysk-russiske planer om udvidelsen af Nord Stream havner Danmark midt i et storpolitisk drama, der i høj grad splitter EU-landene. Og det bliver umiddelbart særdeles vanskeligt at holde sig gode venner med alle.

Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) opfordrer derfor den danske regering til med det samme at tage sagen op i Det Udenrigspolitiske Nævn, fordi den storpolitiske diskussion allerede er i gang i EU, og man kan derfor ikke vente til selve ansøgningen kommer, mener han.

»Jeg synes, at det er svært at se det her projekt for sig, så længe situationen er så betændt, som den er, og så længe vi har et helt sanktionsregime kørende i forhold til Rusland. Det sender for blandede signaler, så indtil vi har fundet en fordragelig tone med Rusland igen og fundet en løsning i Ukraine, så er det svært at støtte det her projekt,« siger Martin Lidegaard.

Juridisk slagsmål på vej

Den mangeårige sikkerhedspolitiske kommentator Judy Dempsey, som er tilknyttet tænketanken Carnegie, forventer også en mere kritisk dansk holdning nu, end da tilladelsen til Nord Stream 1 blev givet tilbage i 2009.

»Danmark vil nok ikke skynde sig med at sige ja,« siger hun.

Judy Dempsey tror, at Nord Stream 2 både bliver en politisk og juridisk slagmark, fordi der, siden Nord Stream 1 blev bygget, er kommet ny energilovgivning i EU, der blandt andet kræver, at andre selskaber har adgang til at transportere gas gennem nye rørledninger, samt at leverandøren af gassen ikke også må være majoritetsaktionær i selve rørledningen. Læg dertil hele grundideen i energiunionen om at mindske afhængigheden af gas fra Rusland.

»Hverken den nye regering i Polen, de baltiske lande eller i Bulgarien vil give sig i denne sag, men det kan også ende med at blive en kontrovers mellem Berlin og Bruxelles,« siger Judy Dempsey.

EUs energikommissær, Miguel Arias Cañete, understregede onsdag over for avisen The Wall Street Journal, at EU-Kommissionen nok skal sikre, at Nord Stream 2 lever op til EU-lovgivningen.

Efter mandagens udenrigsministermøde i Bruxelles sagde den italienske udenrigsminister, Paolo Gentiloni, at han forventede samme »stringens« fra EU-Kommissionen omkring Nord Stream 2 som i forbindelse med det delvist italienske South Stream-projekt, som EU-Kommissionen kæmpede imod, indtil det blev droppet.

Den tyske vicekansler, Sigmar Gabriel, der også er økonomi- og energiminister i Tyskland, var i slutningen af oktober i Rusland for at mødes Ruslands præsident Putin og ledelsen af Gazprom. Og Gabriel sagde ved den lejlighed ifølge avisen Financial Times, at Tyskland vil kæmpe for at holde projektet under de tyske myndigheders domæne, for at begrænse »politisk indblanding«.