Dansk ja til rørledning kan bringe Ukraine i knæ

Danmark bør sige nej til Ruslands planer om en ny gasrørledning under Østersøen, for projektet vil true Ukraine økonomisk og politisk, advarer Slovakiet. Men Danmark ser Nord Stream 2 som et rent kommercielt projekt.

En række central- og østeuropæiske lande vil have den danske regering til at sige nej til en ny russisk gasrørledning under Østersøen. Fold sammen
Læs mere
Foto: TOBIAS SCHWARZ
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark er kommet under hårdt pres fra en række central- og østeuropæiske lande, som vil have den danske regering til at sige nej til en ny russisk gasrørledning under Østersøen.

Den såkaldte Nord Stream 2-rørledning vil gøre det muligt for Rusland helt at holde op med at sende gas i transit gennem Ukraine, og det har fået en række EU-lande til at protestere. For Nord Stream 2 vil ikke bare øge Europas afhængighed af russisk gas. Den nye rørledning vil også koste Ukraine en formue i tabte transitindtægter og gøre det sværere for EU at forsyne Ukraine med gas.

»Vi har en meget negativ holdning til dette projekt og især den støtte, det får fra lande som Tyskland, Holland og andre, hvis private virksomheder er involveret,« siger Slovakiets særlige rejsende ambassadør for energisikkerhed, Pavol Hamzik, i en samtale med Berlingske.

Hamzik har netop besøgt Danmark og Sverige for at advare embedsmænd og eksperter mod de russiske lokketoner. Ligesom den eksisterende Nord Stream-rørledning vil den nye ledning gå gennem både finsk, svensk og dansk søterritorium, og derfor skal alle tre lande godkende projektet.

»Vi ser ikke dette projekt som et rent kommercielt projekt. Det har en klar politisk baggrund og er forbundet med den russiske politik over for Ukraine,« siger Hamzik.

Kommercielt

Problemet er, at den danske regerings holdning tilsyneladende netop er, at Nord Stream 2 er ren forretning. En dansk regeringskilde bekræfter, at Danmark ser på Nord Stream 2 som et privat, kommercielt projekt, som man ikke har fået nogen ansøgninger eller henvendelser om endnu. Danmark har dog opfordret EU-Kommissionen til at undersøge, hvordan projektet forholder sig til EU-retten.

Bag Nord Stream 2-projektet står et konsortium bestående af russiske Gazprom samt E.ON , BASF/Wintershall, OMV, ENGIE og Royal Dutch Shell.

Som Berlingske skrev torsdag, er North Stream 2-projektet blevet vigtigere for Rusland, efter at blandt andre EU har spændt ben for to tidligere rørledningsprojekter – dels South Stream, som skulle være gået via Bulgarien, dels Turkish Stream, som skulle have passeret Tyrkiet på vejen til EU.

Afhængighed

Slovakiet mener ligesom seks andre EU-lande – Ungarn, Polen, Rumænien samt Estland, Letland og Litauen – at projektet er dødsensfarligt for EU.

»Alt ved dette projekt strider mod EUs energipolitiske målsætninger – om ikke kun at have én gasleverandør. Dette projekt vil gøre hele Central- og Østeuropa afhængig af en enkelt rørledning, og det er ikke acceptabelt for os,« siger Pavol Hamzik.

Falder transittrafikken bort, vil Slovakiet selv miste omkring 300-400 millioner euro i transitindtægter. Men Ukraine vil miste op mod to milliarder euro om året, og landet vil ikke længere have penge til at vedligeholde den nuværende rørledning. Det vil betyde, at rørledningen vil forfalde, og EU-landene vil så ikke længere være i stand til at forsyne Ukraine med gas, hvis Rusland drejer hanen – det såkaldte »reverse flow«, hvor gas er blevet sendt fra Slovakiet og østpå til nabolandet Ukraine.

»Reverse flow-forsyningerne ændrede grundlæggende vilkårene for hele konflikten, for det reddede Ukraine, så landet havde gas nok sidste vinter,« siger Pavol Hamzik.

»Uden reverse flow ville ukrainernes lagre have været tømt i januar eller februar, og så ville de have været i knæ økonomisk set – og måske politisk.«