Så hurtigt smelter Sydpolens is

160 milliarder ton af Sydpolens is forsvinder i havet om året. Det er dobbelt så meget som i 2010, da kontinentet sidst blev undersøgt, viser ny måling.

Foto: MARIO HOPPMANN -Â
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sydpolen smelter i høj fart. Det fastslår en ny måling, som er lavet af Cryosat, Europas første rumskib, som er lavet for at studere jordens is. Det skriver BBC.

Rumskibets målinger viser, at intet mindre end 160 milliarder ton af Sydpolens is forsvinder i havet om året. Det er dobbelt så meget som for et år siden, hvor kontinentet sidst blev undersøgt.

Det nye studie omfatter målinger fra de seneste tre år - 2010-2013. I undersøgelsen har forskerne inddelt Sydpolen i tre områder: Den vestlige del, den østlige del og halvøen, som er den del af Sydpolen, der strækker sig op til Sydamerika.

Cryosat har registreret, at alle tre områder har mistet is. Samtidig viser målingen, at den gennemsnitlige smeltning af det samlede islag er på næsten to centimeter om året.

Den vestlige del er hårdest ramt af smeltningen, og forskerne har længe anset den for at være den mest skrøbelige del af Sydpolen. Her er seks kæmpe gletsjere nemlig i fuld gang med at trække sig tilbage, fordi tilgangen af varmt havvand får dem til at smelte. Ifølge Cryosats målinger resulterer det i, at den ene af gletsjere synker med ni meter om året.

Hvis alle seks gletsjere smelter, vil det få havets overflade til at stige med cirka 1,2 meter, og det ønsker man for alt i verden at undgå. Det siger professor David Vaughan, som står bag en undersøgelse af Sydpolen, til BBC.

»Den øgede tilføjelse til Sydpolens havniveau er et globalt problem, og vi er nødt til at bruge enhver mulig teknik for at blive klogere på, hvor meget is, der forsvinder, og hvor det sker.«

Ifølge professoren er rumskibet Cryosat lige præcis et af de redskaber, der skal til for at sikre sig, at man kan holde et vågent øje med den intense polsmeltning.