»Hvor der er sket fejltrin, hviler ansvaret på mig«

USAs præsident George W. Bush lancerede torsdag nat - dansk tid - sin nye strategi for Irak i sin årlige tale til nationen. Bush vil sende yderligere 20.000 amerikanske soldater til Irak, og irakerne skal overtage kontrollen inden udgangen af året. Her følger uddrag af talen.

»Godaften. I aften er USAs væbnede styrker engageret i en kamp i Irak, der kommer til at være afgørende for udviklingen i den globale krig mod terror og for vor sikkerhed herhjemme. Den nye strategi, som jeg præsenterer i min tale i aften, vil ændre USAs kurs i Irak og sikre os succes i kampen mod terror.

Da jeg talte til jer for lidt over et år siden, havde næsten 12 millioner irakere stemt for en forenet og demokratisk nation. Valgene i 2005 var en storslået bedrift. Vi troede, at disse valg ville bringe irakerne sammen, og at vi - via vores træning af de irakiske sikkerhedsstyrker - ville kunne fuldføre vores mission i Irak med færre tropper.

Men i 2006 skete det modsatte. Volden i Irak - ikke mindst i Bagdad - skyggede helt for de politiske fremskridt, irakerne havde gjort. Al Qaeda-terrorister og sunni-muslimske oprørere indså, at Iraks valg var en dødbringende trussel mod deres sag. Og de reagerede med uhyrlige mord på uskyldige irakere. De sprang en af shia-muslimernes største helligdomme, Den gyldne Moské i Samarra, i luften i et bevidst forsøg på at fremprovokere en hævnreaktion fra Iraks shia-muslimske befolkning. Deres strategi virkede. Radikale shia-muslimske oprørere, nogle af dem støttet af Iran, dannede dødspatruljer og resultatet var en ondsindet cirkel af sekterisk vold, der pågår den dag i dag.

Situationen i Irak er uacceptabel for den amerikanske befolkning og uacceptabel for mig. Vore tropper i Irak har kæmpet hårdt. De har gjort alt, hvad vi har bedt dem om. Hvor der er sket fejltrin, hviler ansvaret på mig.«»Der er ingen tvivl om, at vi må ændre vores strategi i Irak. Derfor har mit nationale sikkerhedshold, militærledere og diplomater gennemført en omfattende vurdering af situationen. Vi har konsulteret medlemmer af Kongressen fra begge partier, vore allierede i udlandet og fremtrædende eksperter. Vi har nydt godt af de gennemtænkte anbefalinger (Baker-rapporten, red.), som Irak-studiegruppen under ledelse af tidligere udenrigsminister James Baker og tidligere kongresmedlem Lee Hamilton har fremsat. I vore diskussioner har vi alle været enige om, at der ikke findes nogen trylleformular for succes i Irak. Og ét budskab er gået rent og lige igennem: Et nederlag i Irak vil være et nederlag for USA.

Der er tale om et stærkt engagement. Men for at det kan lykkes, siger vore kommandører, at irakerne har brug for vor hjælp. Derfor vil USA ændre sin strategi, så vi kan hjælpe irakerne med at nedbringe den sekteriske vold og bibringe det irakiske folk sikkerhed. Det vil kræve en øget amerikansk troppetilstedeværelse. Jeg har derfor besluttet at sende yderligere 20.000 tropper til Irak. Langt størstedelen af de tropper, i alt fem brigader, udstationeres i Bagdad. Disse tropper vil arbejde sammen med irakiske enheder og være indlejret i deres formationer. Vores tropper vil have en veldefineret mission: At hjælpe irakerne med at rydde og sikre nabolag, at hjælpe dem med at beskytte lokalbefolkningen og sikre, at de irakiske tropper efterfølgende vil være i stand til at yde den beskyttelse, som Bagdad har brug for.«»En succesfuld strategi for Irak rækker imidlertid videre end militæroperationer. Almindelige irakiske borgere skal have syn for, at militæroperationer følges af synlige forbedringer i deres nabolag og lokalsamfund. Derfor vil USA sikre sig, at Irak opfylder de mål, regeringen har fremlagt.

For at fastslå sin myndighed planlægger den irakiske regering at have taget ansvar for sikkerheden i alle Iraks provinser senest i november. For at give hver enkelt iraker et lod i landets økonomi, vil Irak vedtage en lov, der fastslår, at landets olieindtægter fremover skal deles af alle irakere. For at vise at de er indstillet på at højne landets levestandard, vil den irakiske regering bruge 10 milliarder dollar af deres egne midler på genopbygning og infrastrukturprojekter, der vil skabe nye job. For at bemyndige landets lokale ledere planlægger irakerne at holde provinsvalg senere på året. Og for at give flere irakere tilladelse til at genindtræde i politik, vil regeringen reformere de såkaldte af-Baathiseringslove og skabe en fair proces for eventuelle ændringer af Iraks forfatning.

Mens disse ændringer gennemføres, vil vi fortsat forfølge al-Qaeda og andre udenlandske oprørere. Al-Qaeda er endnu aktiv i Irak. Dets base ligger i Anbar-provinsen. Al-Qaeda har været medvirkende til at gøre Anbar til det mest voldelige område i Irak udover Bagdad. Et beslaglagt al-Qaeda-dokument beskriver terroristernes plan om at infiltrere og vinde kontrol over provinsen. Det ville bringe al-Qaeda nærmere sit mål om at standse den demokratiske udvikling i Irak, bygge et islamisk imperium og indlede nye angreb på USA og andre lande.

At opnå succes i Irak kræver også forsvar af landets regionale integritet og en stabilisering af hele regionen i lyset af den ekstremistiske udfordring. Dette arbejde begynder med en henvendelse til Iran og Syrien. Disse to regimer tillader terrorister og oprørere at bruge deres territorium til at bevæge sig ind og ud af Irak. Iran leverer den materielle støtte til angreb på amerikanske tropper. Vi vil standse disse angreb på vore tropper. Vi vil standse den konstante strøm af støtte fra Iran og Syrien. Og vi vil også finde og ødelægge de netværk, som leverer avanceret våbenteknologi og træning til vore fjender i Irak.«»Udfordringen i Mellemøsten, set som et hele, er mere end en militær konflikt. Det vor tids afgørende ideologiske slag. På den ene side finder vi de, som tror på frihed og mådehold. På den anden side er de ekstremister, der dræber uskyldige og har erklæret det som deres mål at ødelægge vores måde at leve på. I det lange løb består den mest realistiske beskyttelse af den amerikanske befolkning af et håbefuldt alternativ til fjendens hadske ideologi - ved at fremme frihed over hele den plagede region. Det er i USAs interesse at stå skulder ved skulder med modige mænd og kvinder, der risikerer deres liv for at kunne leve i frihed og hjælpe dem, mens de arbejder på at skabe retfærdige og håbefulde samfund over hele Mellemøsten.

De ændringer, jeg har skitseret her i aften, har alle som mål at sikre overlevelsen for et ungt demokrati, der kæmper for sit liv i en del af verden, som er af enorm betydning for USAs sikkerhed. Lad mig sige det lige ud: Terroristerne og oprørerne i Irak er uden samvittighed, og de vil gøre det kommende år blodigt og voldeligt. Selv hvis vores nye strategi virker som planlagt, vil de dødbringende voldshandlinger fortsætte og vi må regne med yderligere irakiske og amerikanske ofre. Spørgsmålet er, hvorvidt vores nye strategi vil bringe succesen nærmere. Det tror jeg, den vil.

En sejr vil ikke se ud som de sejre, vores fædre og bedstefædre opnåede. Der bliver ingen overgivelsesceremoni ombord på et krigsskib. Men en sejr i Irak vil bringe noget nyt til den arabiske verden: Et fungerende demokrati, der holder opsyn med sit territorium, respekterer loven og de fundamentale menneskerettigheder og står til ansvar for befolkningen. Et demokratisk Irak vil ikke være perfekt. Men det vil være et land, der bekæmper terrorister i stedet for at huse dem, og det vil i sidste instans være medvirkende til at sikre en fremtid båret af fred og sikkerhed for vores børn og børnebørn.«