Hitler-akvarel kommer under hammeren

Maleriet med titlen »Standesamt und Altes Rathaus München« er ét ud af omkring 2.000 værker, som Hitler malede fra cirka 1905 til 1920. Fold sammen
Læs mere
Foto: KAI PFAFFENBACH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et tysk auktionshus oplyser, at den lørdag vil sætte et akvarelmaleri fra 1914 malet af Adolf Hitler under hammeren.

Maleriet med titlen »Standesamt und Altes Rathaus München« er ét ud af omkring 2.000 værker, som Hitler malede fra cirka 1905 til 1920.

Ifølge Kathrin Weidler fra auktionshuset Weidler i Nürnberg kan maleriet indbringe op til 372.000 danske kroner.

Hun afviser, at det er smagløst af auktionshuset at sælge den nazistiske diktators værker. Hun henviser eventuel kritik til sælgerne; to tyske søstre i 70erne, som sælger værket anonymt.

»Det er et historisk dokument,« siger Kathrin Weidler og tilføjer, at dem, der »vil hidse sig op over det, bare skal hidse sig op.«

Ifølge Kathrin Weidler har der været henvendelser fra et stort antal mulige købere, herunder i USA, Japan og flere steder i Asien.

Indtægterne for maleriet skal doneres til en velgørenhedsorganisation.

BNB/Reuters