Søges: Forklaring på mystisk Hitler-krus

Bemærker man noget underligt ved det her krus? Anklagemyndigheden i Tyskland undersøger, om nogen kendte til utydeligt Hitler-portræt.

Et kinesisk produceret kaffekrus med et billede af Adolf Hitler efterforskes af anklagemyndigheden i Tyskland. Foto: EPA/OLIVER KRATO Fold sammen
Læs mere
Foto: OLIVER KRATO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERLIN: Hvem har valgt at sætte billede af Adolf Hitler på et kaffekrus? Og kunne indkøberne fra det tyske møbelhus virkelig ikke se det? Mysteriet om et kinesisk produceret kaffekrus dekoreret med roser, engelsk skråskrift og - i baggrunden - et tysk frimærke med et portræt af Adolf Hitler efterforskes af statsadvokaten i Dortmund.

Kopperne har været til salg i fire afdelinger af en større møbelkæde i delstaten Nordrhein-Westfalen. Der blev solgt 175 kopper, da enkelte kunder begyndte at klage. Otte kopper blev leveret tilbage, oplyser en medindehaver af møbelkæden, og de usolgte 4825 eksemplarer er efterfølgende blevet destrueret. Men sagen stopper altså ikke her.

Gengivelse af Adolf Hitler og hagekors, som optræder i frimærkets stempel, er uden for visse rammer i strid med den tyske forfatning, og for så vidt er sagen klar nok, oplyser en talsmand fra statsadvokaten til det tyske nyhedsburea dpa.

»På krusene er der jo et hagekors og et Hitler-portræt at se,« siger hun.

Men det er åbenbart langt fra alle, der bemærker det svage tryk af frimærket. Møbelhuset forklarer, at de købte krusene på en messe i kinesiske Guangzhou, og at hverken indkøberne eller medarbejderne, der satte krusene på hylderne,  bemærkede det uønskede billede.

Nu skal anklagemyndigheden finde ud af, hvem der har bestilt krusene, og om nogle burde have vidst, hvad der var malet på dem.

Det historiske museum Haus der Geschichte i Bonn er interesseret i at erhverve ét af de overlevende eksemplarer. Møbelhuset tilbyder køberne, at de kan returnere krusene mod et tilgodebevis på 20 euro.